Min egen kamprapport fra den skandinaviske supporterforening:
Fort Fratton tager form
Vores 100 % statistik hjemme på Fratton Park i denne sæson fortsatte tirsdag aften mod Northampton Town i hvad der må betegnes som værende en af de bedste kampe på eget græs i meget lang tid. The Cobblers havde ikke vundet på Fratton Park siden 1924, og i går var de langt fra at bryde denne negative stime.
Awford valgte til kampen igen at skifte ud i startopstillingen, hvor Whatmough, Hollands og Storey i forhold til kampen mod Cambridge alle måtte tage plads på bænken. Ikke nok med det så skiftede vores ubesejrede manager formation til 3-5-2 med to wingbacks. At det forløb totalt gnidningsløst viser hvor bred truppen er, og at spillerne er bekendt med begge systemer. Det er lang tid siden at vi sidst havde en manager, som er taktisk dygtig og ved præcist hvad han gør. Det er forhåbentlig mange ekstra points værd.
1. halvleg
Kampen startede forholdsvist roligt, og begge mandskaber skulle lige føle hinanden an først. Den gensidige respekt var mere end tydelig, og det var da også to formstærke hold, der mødtes denne tirsdag aften. Gæsterne noterede sig for den første nævneværdige chance, men Ricky Ravenhills hovedstød gik forbi mål. Herefter overtog vi styringen og satte tempoet i vejret. Dette resulterede forholdsvist hurtigt i kampens første scoring. Chorley sendte bolden ud på fløjen til Shorey, som lagde en hurtig aflevering ind foran mål, hvor Jed Wallace med stor beslutsomhed sendte bolden bag keeper Matt Duke. Også efter føringsmålet var det os, der bestemte begivenhedernes gang. Holmes tvang Matt Duke ud i en flot redning, og Westcarr måtte se et forsøg blive reddet på målstregen. Det næste mål lignede kun et spørgsmål om tid, og det kom efter at Atangana spillede Westcarr fri alene med gæsternes målmand. Den tidligere Walsall-spiller tøvede ikke men chippede køligt bolden over Duke og i mål til en yderst fortjent føring på 2-0.
2. halvleg
Anden omgang var langt fra at nå samme spillemæssige højder. Vi valgte at tage tempoet ud af kampen og spille bolden rundt for at frustrere Northampton og holde dem fra chancer. Det lykkedes til fulde, og gæsterne blev aldrig rigtig farlige. Tværtimod var vi tættere på at øge føringen da Atangana havde et skud på den ene opstander. Efterfølgende kunne Storey notere sig for en halv chance da han nåede en løs bold før Duke, men hans hovedstød røg forbi målrammen. De sidste minutter gik reelt bare med at se tiden ud, hvilket skete uden de store problemer.
Det, som var udråbt som den første store test, viste sig altså at være noget lettere end forventet. På dagen var Northampton ganske enkelt for ufarlige, om end det uden tvivl var vores egen fortjeneste. Alle spillede godt og ingen faldt igennem. Defensiven gav stort set intet væk og de tre mand i den bagerste kæde viste stor indbyrdes forståelse, lige som de fik den hjælp af midtbanen som i de få tilfælde var nødvendig. Er der et minus må det være at vi egentlig skabte for lidt i forhold til spilovertaget, men omvendt så var det yderst professionelt af os at lukke The Cobblers fuldstændig ned. Det tror jeg godt at jeg tør spå ikke kommer til at lykkes for ret mange i denne sæson.
Med sejren er vi noteret for 7 points for 3 kampe og ligger på en fin 4. plads. Foran os har Morecambe og Burton Albion som de eneste i rækken maksimum points, mens Shrewsbury er foran os på en bedre måldifference. Stimen som ubesejrede under Andy Awford strækker sig nu til 11 kampe (inkl. pokalsejren mod Peterborough) og supporterne skal være lovligt undskyldte hvis de for tiden har svært at få armene ned. Det går godt både på banen og uden for med nye træningsbaner på vej og en gæld som er ved at blive barberet ned før tid. Lad os krydse fingre for at denne følelse varer hele sæsonen ud.