Snak

HT: 0-0. De arme supportere på FP har været vidner til en umanerligt ringe 1. halvleg af os. Vi kan absolut intet og har ingen ide om, hvordan vi skal skabe chancer mod et defensivt og hårdt skadesramt Mansfield Town, som ikke overraskende står og afventer, hvad vi finder på. Og det er som sagt alt, alt for lidt. Det kan kun blive bedre efter pausen.

0-1 lige efter pausen. Det var Mansfields første skud på mål, men som sagt er vi ikke rigtig selv kommet frem til noget, så det er vel egentlig ikke ufortjent. Nå, der skal ske noget nu og Awford bliver nødt til at skifte offensivt ind.

Awford skifter. Ertl og Drennan ud. Atangana og Agyemang ind.

Det har været tættere på 0-2 end 1-1. Spillerne virker helt flade.

1-1.

Målet scoret af Paul Robinson efter oplæg af Atangana. Så det var en effektiv indskiftning.

FT: 1-1. Ikke godt nok.

Klubben får et nyt logo fra og med næste sæson baseret på et tidligere logo fra 1912, og som er blevet brugt i forbindelse med trøjen som markerede 100-års jubilæet for 1. verdenskrig. Supporterne har været inden over og givet deres besyv med.

Det nuværende er ikke mange år gammelt og bliver ofte forbundet med, hvad der må betegnes som en af de sorteste perioder i klubbens historie på trods af PL-eventyret og FA Cup titlen i 2008. Med den nylige status som supporter-ejet klub, virkede det mest rigtigt også at få et nyt logo.

http://www.portsmouth.co…n-1-6352355

Det er ret cool, se bare hvor galt det kan gå i Crystal Palace når man skifter logo.

Kamprapport: Pompey 1 Mansfield Town 1

Keep calm and follow Pompey

Endnu en remis mod et defensivt indstillet Mansfield Town efterlod lørdag eftermiddag Pompey midt i tabellen og med følelsen af, at vi ikke rigtig rykker os nogen vegne for tiden. Skuffelsen medførte også spredt men stigende kritik af Awford, som tilsyneladende har svært ved at finde løsningen, som kan finde det bedste frem i spillerne igen.

Vores manager havde til kampen fundet plads til to ændringer i forhold til det målløse opgør i York lørdagen før. Ryan Taylor fik chancen i stedet for Craig Westcarr og Johnny Ertl afløste den skadede Whatmough i den bagerste række. Agyemang var igen en del af truppen efter pausen mod The Minstermen.

1. halvleg

I de første 45 minutter var der ikke meget i kampen, som fik supporternes puls til at stige. Ingen af de to hold kom frem til nævneværdige chancer. Vi havde en del indlæg i Mansfield-feltet, men gæsterne havde ingen problemer med at afvise disse. Vi savnede i den grad kreative ideer og tempo i vores spil. The Stags ville intet, og vi kunne intet. Resultatet var efter sigende en af de værste halvlege på Fratton Park i mange år, hvilket ikke siger så lidt når man tænker på de seneste sæsoners tristesse og modgang. Meget sigende var højdepunktet at Drennan og Wallace ved et uheld løb ind i hinanden, og begge røg på rumpen. Pausefløjtet må have kommet som en lettelse for de mere end 15.000 tilskuere på lægterne, som kedede sig bravt.

2. halvleg

Var 1. halvleg en ørkenvandring skulle der til gengæld ikke gå lang tid efter pausen før supporterne kom op af sæderne. Sølle 56 sekunder var der spillet af anden omgang inden bolden lå i vores netmasker. Simon Heslop opsnappede en løs bold og fik sendt et lavt skruet skud mod det ene hjørne af målet uden for Paul Jones’ rækkevidde. 1-0 til Mansfield på deres første reelle mulighed. Vi var rystede men ikke mere end at vi efterfølgende forsøgte at sætte tempoet i vejret. Mansfield-defensiven stod dog om muligt endnu mere resolut nu, og vi magtede ikke at spille os igennem til chancer. I stedet var gæsterne tæt på at øge føringen da Rakish Bingham testede Jones i vores mål, som fik pareret skuddet med fingerspidserne. Et minut senere måtte Jones hive en endnu bedre redning frem, om end dommeren efterfølgende fløjtede for frispark i den situation. Noget måtte ske, og Awford valgte da også at skifte to mand ud for at give os friske kræfter. Drennan og Ertl måtte vige deres pladser for Atangana og Agyemang. Det skulle vise sig at blive afgørende for kampens forløb da førstnævnte et par minutter senere fra kanten af Mansfields felt lagde bolden fint til rette for den fremstormende Paul Robinson, som ingen problemer havde med at sende bolden i mål til 1-1. Efter udligningen var det lidt overraskende gæsterne, som igen satte sig igennem, og i det 76. minut burde de have bragt sig foran på ny. Igen var det en duel mellem Bingham og Jones, og igen løb vores keeper heldigvis af med sejren da han fik pareret et ellers ganske godt skud. I slutningen af kampen fik vi endelig etableret det forventede pres på gæsterne, men det var stadig begrænset, hvad vi kom frem til. Til sidst løb dominansen ud i sandet, og tiden løb ud trods hele seks minutters overtid.

Hvad kan vi lære af kampen?

Det positive først: Med 1-1 forlængede vi vores stime af ubesejrede kampe til fem af slagsen, og defensiven lukker fortsat ikke mange mål ind. Skal vi være lidt mere kritiske har vi nu kun vundet en enkelt af de seneste 8 kampe, og vi har stadig problemer både med at skabe chancer, men også med at åbne modstandere, som står forholdsvis tæt pakket på egen banehalvdel. Det værste er næsten, at vi er et hold uden ideer overhovedet. Vi er forkrampede og spiller tydeligvis uden selvtillid. Det minder desværre i stigende grad om den tilstand som vi var i da Awford tog over i det tidlige forår, nemlig at presset på spillerne efterhånden har ædt dem op.

Hvis vi kigger tilbage på vores fine afslutning af sidste sæson for at se, hvad der gjorde os gode, så er det påfaldende, hvor lidt Awford roterede truppen dengang. Tilsyneladende fandt han hurtigt frem til den stærkeste opstilling og ændrede den kun minimalt. Det hører dog med til historien, at vi på det tidspunkt af sæsonen kun havde ligaen at koncentrere os om. Det har selvsagt været anderledes i den nye sæson, hvor det har været nødvendigt at skifte lidt, men uroen har resulteret i, at Awford tilsyneladende er blevet i tvivl om, hvilken opstilling der har været stærkest.

Kampen viste også med al tydelighed, at vi ikke har lært af nederlagene mod Newport og Southend, hvor vi aldrig kom tæt på at nedbryde modstanderens defensiv. Det gjorde vi så en enkelt gang i går, men en remis mod et skadesramt Mansfield Town, som forinden havde tabt på hjemmebane til Accrington Stanley, kan aldrig være godkendt. Det kunne måske være gået anderledes hvis vi havde startet med nogle af vore fysisk stærkere spillere som Agyemang og Atangana, og under alle omstændigheder må det efterhånden være gået op for Awford, at vi ikke kan spille os ud af problemerne i denne række når modstanderne pakker sig som de gør, og tilsyneladende har let ved at læse os og dæmme op for vores eget spil.

Det sidste vi har brug for, er endnu et skifte på managerposten, så løsningen på vores mini-krise ligger ikke der. Tværtimod så har både manager og trup brug for arbejdsro så begge parter kan finde tilbage til det som gjorde dem gode i slutningen af sidste sæson og den umiddelbare start af denne. Derfor må devisen være ”Keep calm and follow Pompey”.

Det uafgjorte resultat betød ikke overraskende at vi dumpede et par pladser nedad i tabellen på en 12. plads. Afstanden til play-offs et dog stadig kun på små to points mens der er otte af slagsen til toppen af rækken. Den indtages i øvrigt nu af Wycombe med Burton og vores næste modstander Bury på de to andre pladser, der er lig med direkte oprykning.

Kommentarer fra Andy Awford efter kampen:

"The first half wasn´t good enough. That performance in the first half, I wouldn´t pay money to watch that.”

"Fair play to the players, they responded to going behind. Once we got the goal and we got that shot of confidence perhaps we could have gone on and won it with the opportunities that we had, but it wasn´t to be."

"Because of the first-half performance I don´t think we deserved to win the game, but I´m pleased that we didn´t get beaten."

“I wasn’t happy at the break, but there wasn’t any ranting or raving. I wanted to stay constructive.”

“We just have to play at a higher tempo and make better decisions than the ones we did. If we play how we did for the last 30 minutes then we’ll be fine.”

Kommentarer fra Nicky Shorey:

“When you’re at home then it’s always disappointing if you don’t pick up three points. It was a bit of a stalemate with both sides playing the same system and we didn’t make enough of an impact on the game.”

“At half-time the manager made sure we knew that what he’d seen wasn’t acceptable.”

“Fair play to Mansfield because they stopped us doing what we wanted to do.”


League Two – Fratton Park – 11. oktober 2014

Portsmouth – Mansfield Town 1-1

0-1 (46. minut): Simon Heslop
1-1 (70. minut): Paul Robinson

Opstilling:

Jones, Devera, Robinson, Ertl (Atangana ’68), Dunne, Wynter, Wallace, Hollands, Shorey, Drennan (Agyemang ’68), Taylor (Storey ’85).

På bænken:

Poke, Atangana, Butler, Holmes, Storey, Westcarr, Agyemang

Advarsler: Dunne. Det var hans 5., og han er dermed spærret næste lørdag mod Bury.

15.585 tilskuere på Fratton Park heraf 397 medrejsende fra Mansfield

Efter at være blevet kørt over med 0-3 hos Bury i lørdags er det godt at der allerede er kamp igen i morgen aften, hvor vi tager imod Stevenage.

Her er min optakt til den kamp:

Hvornår vender det?

Når vi tirsdag aften tager imod Stevenage på Fratton Park er der efterhånden store spørgsmålstegn ved både vore spillere, vor manager samt ikke mindst hans foretrukne system. I de seneste kampe har der ikke været meget, som har virket for os på banen, og man kan argumentere for, at det for enhver modstander lige nu er et godt tidspunkt at møde os på. Alligevel så ved vi alle, at det vender på et tidspunkt, for der er ingen tvivl om, at truppen er til meget mere end det vi har set den sidste måneds tid. Så hvorfor ikke mod Stevenage? En sejr, ja bare en føring for en gangs skyld kan være alt, hvad der skal til.

Før kampen ligger The Boro lige efter os i tabellen på en 15. plads med samme pointhøst, nemlig 17. Bare to mål adskiller de to klubber. Ikke overraskende er Stevenage til gengæld i noget bedre form i og med at vi kun har vundet en enkelt af de sidste 9 ligakampe. Vores modstander skal derimod kun se 3 dage tilbage for at mindes deres seneste sejr: 2-1 hjemme mod Accrington Stanley.

Kigger vi på formationen skal det blive interessant at se, om Awford stædigt holder fast i 3-5-2, som ikke har virket for os i lang tid nu, eller han giver efter og stiller op i en mere traditionel 4-4-2, som vi i det mindste har spillerne til.

Stevenages sæson indtil nu

Hvis der er noget som har kendetegnet The Boros sæson indtil nu, så er det manglende stabilitet. Holdet spiller mildest talt som vinden blæser. Det betyder så til gengæld også, at der ikke er langt mellem sejrene. Selv den normalt brovtende manager Graham Westley indrømmer, at placeringen i midten af tabellen er ganske fair, og at den manglende stabilitet er et problem. Dog er der grund til at råbe vagt i gevær, for ser man bort fra et 0-3 nederlag hos Carlisle har holdet gjort det ganske fint på det seneste. Blandt andet har man mødt to af vores seneste modstandere, og set bedre ud end os. Hos Bury blev det til et knebent nederlag på 1-2, og Mansfield blev slået med 3-0 hjemme. Så er vi ligesom advarede…

Modsat os så har The Boro ingen problemer med at omsætte chancer til mål. Således er det blevet til 16 af slagsen. Med 19 indkasserede scoringer er defensiven til gengæld til at tale med. Hvis vi så bare kan udnytte det.

FourFourTwo havde i bladets sæsonoptakt Stevenage til at slutte på 9. pladsen.

Graham Westley

Westley er ikke en manager, der høster megen sympati uden for Stevenage. Ja, i rækkerne under Premier League er det vel kun Rotherhams Steve ”Fat bastard” Evans, som er lige så forhadt. Årsagerne kan ikke tælles på en enkelt hånd, men skyldes blandt andet omstændighederne ved hans exit hos Farnborough (som derefter gik konkurs), initiativer til bevidst at trække tiden under kampene, opfordring til spillere om at filme og simulere skader, samt konstant brok over dommerne. Nå ja, og så fyrede han 8 spillere via SMS hos Preston.

Det er efterhånden tredje gang, at Westley er Stevenage-manager. Ind i mellem har han haft tilsvarende poster hos Farnborough, Rushden & Diamonds samt Preston North End.


Vi skal holde øje med…

Chris Whelpdale. En målfarlig herre som vi ikke må give megen plads. Whelpdale scorede så sent som i lørdags mod Stanley. Det var hans fjerde sæsonmål.

Dean Parrett. Lige vendt tilbage fra en længere skade er Parrett en spiller, som kan gøre en forskel. Den unge midtbanespiller er et af The Boros største talenter.

Nyt fra Stevenage-lejren

I udekampen mod Carlisle samt i lørdags mod Stanley havde Stevenage den 55-årige Wimbledon-legende og ex-Pompey målmand Dave Beasant siddende på bænken. Beasant stod i 2001-02 sæsonen på mål i 27 kampe for os efter at katastrofen Kawaguchi blev sat af i kølvandet på 1-4 nederlaget i FA Cuppen til Orient (som undertegnede havde ”fornøjelsen” af at overvære).

I sidste uge lånte klubben hele fire spillere til midtbanen. Josh Clarke og Charlie Adams er hentet hos Brentford. Derudover blev Jack Jebb hentet hos Arsenal mens David McAllister er kommet til fra Shrewsbury. Af de fire var det kun Clarke, der ikke kom på banen mod Stanley.

På deadline day købte klubben det 21-årige angrebstalent Cameron Lancaster hos Spurs. Tidligere i sommers hentede klubben blandt andet Calvin Zola hos Aberdeen, Ronnie Henry hos Luton Town, Sam Beasant (søn af Dave) i Woking samt måltyven Chris Whelpdale hos Gillingham.

Stevenage må til kampen mod os undvære et par enkelte spillere, heriblandt Calvin Zola. Til gengæld har de Jerome Okimo tilbage i defensiven efter en skade, som har holdt ham ude i 6 uger.

Situationen hos os

James Dunne står til rådighed igen efter endt karantæne. Paul Robinson og Jack Whatmough er ligeledes klar igen efter at være kommet sig over deres respektive skader. Ingen af de langtidsskadede spillere er tæt på at være fit for fight.

Kommentarer fra Andy Awford

“There’s no point dressing it up – we weren’t good enough on Saturday and I’m looking for a reaction. There will be changes because different personnel in certain areas is required.”

“The plain fact is that it’s one win in nine and seven points out of a possible 27. I can dress it up as having lost only one in six, but we haven’t been good enough and haven’t scored enough.”

“I’ve still got every confidence in the players, but we’re 14th in the league because that’s where we deserve to be. I don’t want to be mid-table – I want us to be a lot higher up than that, so do the players and so do the fans. We all have to improve and it’s not just the players – I’ll take a lot of responsibility.”

“They’ve had a stuttering start after suffering relegation from League One at the end of last season. But I don’t really give a monkeys about Stevenage to be honest – my main focus is on us and what we do. We need to start putting smiles back on people’s faces again.”