Kamprapporten fra i går:
Pompey - Stevenage 3-2
Med Joe Devera i dobbeltrollen som skurk og helt lykkedes det endelig for Pompey igen at hente en sejr.
For første gang i 6 forsøg blev det til en sejr da vi tirsdag aften slog Stevenage med 3-2 efter en underholdende og lidt overraskende målrig kamp. I forhold til kampen i Bury var der hele seks ændringer i startopstillingen. James Dunne og Paul Robinson gik direkte ind på holdet igen lige som Miles Storey, Ricky Holmes og Nicky Shorey alle fik chancen fra start. Til gengæld tog Awford ingen chancer med Whatmough, og valgte at spare ham også i denne kamp. På banen stillede vi op i den klassiske 4-4-2 formation, og den blev et friskt pust om end spillet til tider blev meget direkte.
1. halvleg
Kampens første kvarter gav ingen indikation på, hvad der ventede publikum, for der skete stort set intet. Tempoet var sløvt og ingen af de to mandskaber kom frem til noget, der bare lignede en halv chance. Første nævneværdige aktion stod der Pompey på, og den kom da gæsternes Ronnie Henry mistimede et hovedstød, som tog retning af eget mål og blev reddet på stregen af Stevenage-målmanden Chris Day. Umiddelbart efter måtte Day storme ud af sit mål for at nå en bold for fødderne af Miles Storey. Kampens tredje mulighed stod Stevenage for, og den gav bonus. Darius Charles headede et hjørnespark fra Dean Parrett bagud i feltet, hvor Dean Wells first-timede bolden i kassen. Et ganske flot mål, men desværre for os i den forkerte ende til 0-1.
Målet rystede os heldigvis ikke, og vi satte omgående et pres ind mod gæsterne. Wallace havde en flugter fra en spids vinkel, som målmand Day lige fik næverne på, men efter 34 minutters spil blev han taberen i en lignende duel. Wallace forsøgte sig igen fra distancen, og lidt heldigt ramte skuddet en modspiller og fløj ind i det ene målhjørne uden for Days rækkevidde. Sidste mulighed før pausefløjtet fik Westcarr men han måtte se sit skud trille en meter forbi mål.
2. halvleg
Fra anden halvlegs start var det igen Pompey som dikterede spillets gang, og både Wallace og Hollands tegnede sig for et par halve chancer, der dog blev plukket ned uden de store problemer. Herefter var heldet med os da Chris Whelpdale fyrede et hårdt skud af mod vores mål og ramte indersiden af den ene stolpe, hvorefter bolden sprang i spil igen. Her var det altså tæt på en ny føring til The Boro. I stedet blev det minuttet efter 2-1 til Pompey. Hollands fandt Storey med en følt aflevering, og den unge angriber sendte køligt bolden i nettet uden chance for Chris Day i Stevenage-målet.
Gæsterne forsøgte at svare igen, og overtog også mere af spillet, dog uden for alvor at komme igennem til noget brugbart. Derfor var det også skuffende at vi på det nærmeste forærede dem udligningen til 2-2 på et sølvfad. Joe Devera fik ikke headet ordentligt væk i feltet men sendte i stedet bolden lige i fødderne på gæsternes Beardsley, som uhindret kunne runde Paul Jones i målet og score Stevenages andet mål i kampen. En mindre rutineret spiller havde måske ladet sig ryste af en sådan fadæse, men det gjorde Devera heldigvis ikke. Bare 5 minutter senere fik han skiftet rollen som skurk ud med helterollen da han modtog et indkast fra Hollands og sendte et hårdt venstrebensskud direkte i mål mens en målløs Chris Day blot kunne se på. Jubelen på Fratton Park ville ikke tagen nogen ende.
Stevenage forsøgte i de sidste 10 minutter af kampen at presse os, men mere end en halv chance blev det ikke til da Charlie Lee måtte se sit frispark blive snuppet af Paul Jones. Tættere på kom gæsterne ikke på endnu en udligning, og efter 5 minutters tillægstid kunne Pompey-supporterne endelig igen fejre en sejr.
Hvad kan vi lære af kampen?
Selv om det krævede hårdt arbejde denne gang så holdt Fort Fratton endnu en gang stand, og vi har under Awfords ledelse stadig kun tabt en enkelt ligakamp på eget græs (mod Newport). Efter 14. runde i sidste sæson havde vi tabt 3 (og endte med 7). Det i sig selv tyder på en bedre sæson denne gang, lige som defensiven gennemsnitlig kun har lukket et enkelt mål ind pr. kamp på trods af 5 scoringer imod i de seneste to kampe. Nej, hvis der er noget som kan spænde ben for en rigtig god sæson, så er det vores pauvre statistik på udebane, hvor vi forud for næste lørdags besøg hos Shrewsbury efterhånden har spillet i 460 minutter uden scoring(!).
Awford gav som nævnt efter og kasserede, i al fald for en stund, sin foretrukne 3-5-2 formation, som da heller ikke benyttes af ret mange i de lavere divisioner. Hvis formålet var at få gang i målscoringerne og få skabt flere chancer, ja så må vi sige at forsøget var en klar succes. Det kostede lidt bagude men det vil være mærkeligt om ikke at Awford bruger den igen til næste hjemmekamp. Spørgsmålet nu og her er om han tør gøre det i udekampen hos Shrewsbury. Taget i betragtning hvor svært vi har haft ved at komme igennem til meget mere end en enkelt chance pr. kamp når vi spiller på fremmed græs, er det oplagt, at vi må og skal forsøge noget nyt. Så tag bare chancen Awford. Går det galt har vi da i det mindste forsøgt.
Hvad angår vore muligheder for at hænge på i oprykningskapløbet så var 3-2 sejren selvsagt lige det som vi skulle bruge. Med fuld bonus mod Stevenage rykkede vi lidt længere opad i tabellen til en 11. plads, små tre points fra play-off zonen. Selv om formen overordnet set stadig ikke ser for god ud, så er det heldigvis for tidligt at afskrive os endnu. PUP!
Kommentarer fra Andy Awford
“We needed a reaction after what happened at the weekend – and we certainly got one. I’m delighted for the supporters and the players because we owed ourselves a performance, but we also owed the fans.”
“We made it difficult for ourselves by conceding a couple of sloppy goals, but the important thing is we got the three points. We controlled long periods of the second half and the overall performance deserved that result.”
“We talk a lot about formations, but it’s 11 v 11 and I thought our 11 were better than their 11 and we thoroughly deserved the victory. It wasn’t pretty at times and we did go a bit direct, but that caused them problems and they struggled to cope with what we were doing.”
Kommentarer fra vores matchwinner Joe Devera
“It was a massive result for us, especially coming off the back of what happened on Saturday. We hadn’t won for so long, so it was important that we picked up all three points.”
“It’s a great feeling to score. I just knew I had to get my head down and strike it. Once it went in it was all a bit of a blur and I can’t really remember how I celebrated.”
Everyone knew that I was gutted about the mistake at the other end and I thought I might have cost the team three points. But you’re going to make mistakes in football and you’ve just got to keep your cool and get on with it.”
“We haven’t got too many goals of late, but we were always going to score a few in this one. We looked a lot more attacking and there was much more of a threat going forward, so that’s something to build on.”
League Two, Fratton Park, 21. oktober 2014.
Pompey – Stevenage 3-2 (1-1)
0-1 Wells (23. minut)
1-1 Wallace (34. minut)
2-1 Storey (57. minut)
2-2 Beardsley (74. minut)
3-2 Devera (79. minut)
Pompey-opstilling (4-4-2):
Jones, Devera, Chorley, Robinson, Shorey, Wallace (Ertl ’95), Hollands, Dunne, Holmes, Westcarr (Atangana ‘89), Storey.
På bænken:
Poke, Taylor, Barcham, Agyemang, Ertl og Butler.
Advarsler: Dunne og Holmes
Tilskuere: 13.281