Snak

Mere indhold efter annoncen
Det gør jeg flere steder så som den officielle hjemmeside, Fratton Faithful hjemmesiden, vor egen hjemmeside for de skandinaviske supportere, BBC plus den lokale Portsmouth-smøre The News. Så jeg er dækket rimelig godt ind.
Som ventet er Matt Tubbs nu Pompey-spiller. Han har underskrevet en kontrakt gældende for de næste 2 og et halvt år.

http://www.bbc.com/sport…ll/30710670
Og Neal Ardley ville gøre alt for ham. I sjov også sælge sin ene nyre...
Show Me The Way To Plough Lane! We Drink Champagne...
Optakt: Newport County – Pompey

En svær opgave venter i Wales

Årets første ligakamp er også sæsonens første returmøde i og med vi tabte hjemmekampen mod Newport County med 0-1. Det var samtidig vores første nederlag og desværre starten på en længere rutsjetur nedad i tabellen. Forud for turen til Wales er vi nu oppe på 10 udekampe i træk uden at smage sejrens sødme, og har i de 10 kampe blot scoret 4 mål. Dette er de facts som vi er oppe imod og den stime som vi må prøve at sætte en stopper for. Umiddelbart bør vore odds være bedre nu med en ligatopscorer i truppen, men omvendt så er det – som vi skal se – også en lidt ubehagelig modstander, som vi er oppe imod.

Hvad kan vi forvente os af kampen?

I deres anden sæson i League Two har Newport County udviklet sig til at være en hårdtarbejdende enhed uden de store stjerner, men med masser af vilje og en solid organisation, som meget sjældent svigter. Det som bliver leveret på græstæppet er ikke en fryd for øjet, men omvendt er der langt mellem nederlagene. Kort sagt så skal vi have arbejdshandskerne på og give igen i nærkampene, ellers kan vi hurtigt komme til kort mod Justin Edinburghs mandskab.

Newports sæson indtil nu

Forud for hjemmekampen mod The Exiles i slutningen af august lå dagens modstander i bunden af rækken efter en skidt start med tre nederlag i fire kampe. Meget er sket siden da og Newport har i de mellemliggende fire måneder blot tabt sølle to kampe (hos Oxford og Luton). De er uden nederlag i de seneste 11 hjemmekampe, hvoraf de har vundet de 7. Den seneste af slagsen blev vundet med 2-1 mod Carlisle United efter at de ellers tidligt var kommet bagud med 0-1. Dette er altså de odds som vi er oppe imod, men kunne vi hente en pind hos Luton kan vi vel gøre det samme hos Newport – eller hvad?

Nyt fra Rodney Parade

Lige som hos os har Newport County besluttet at slanke truppen for at få mere kvalitet ind. Derfor er målmanden Lenny Pidgeley og de to angribere Danny Crow og Christian Jolley blevet sat på transferlisten. Alle tre var stamspillere på holdet, som sikrede sig oprykning til League Two i 2013.

Defensivspilleren Andrew Hughes er langtidsskadet og ude i resten af sæsonen. Som erstatning har klubben udset Darcy Blake, som har været uden klub siden han i sommers forlod netop Newport County. Der er ingen i karantæne til lørdagens kamp.

Ham skal vi holde øje med!

Angriberen Chris Zebroski har scoret 7 sæsonmål, hvoraf mange har været afgørende. Det var tilfældet i holdets seneste udekamp da The Exiles vandt med 1-0 hos Cheltenham. Han nettede ligeledes i den forrige kamp mod Plymouth.

Også Zebroskis angrebspartner Aaron O’Connor har mål i støvlerne. Han har indtil videre nettet 8 gange.

I de seneste 4 kampe har den blot 16-årige Regan Poole været med fra start i defensiven og gjort det fremragende. Ikke overraskende bliver Poole anset som værende klubbens pt. mest lovende talent. Poole har allerede været til prøvetræning hos klubber som Manchester United, og seneste nyt er at Fulham planlægger et bud på ham i dette transfervindue.

På midtbanen binder anfører Andy Sandell spillet sammen, og han er samtidig en spiller som man slår sig på. Det har til gengæld også indtil videre resulteret i hele 8 advarsler og en enkelt udvisning.

En anden nøglespiller på midtbanen er Lee Minshull. Minshull scorede sejrsmålet i den seneste kamp mod Carlisle United.

Justin Edinburgh

Edinburgh er et særdeles velkendt ansigt omkring Fratton Park da han spillede for Pompey fra 2000 til 2003. Som manager har han snart været ansat hos Newport County i 3 år. Højdepunktet var uden tvivl oprykningen til League 2 i 2013. Jobbet er hans andet som manager for en ligaklub. Det første var hos nu opløste Rushden & Diamonds, hvor han var i knap to sæsoner. Tidligere har han været non-league manager hos Essex-klubberne Billericay Town og Grays Athletic samt London-klubben Fisher Athletic.

Situationen hos os

James Dunne fik comeback i sidste kamp, og banker sandsynligvis på til en plads i start-11’eren. Tom Craddock er ligeledes kommet et stort skridt nærmere spilletid, og var tidligere på ugen med i en testkamp mod Fulham.

Med åbningen af transfervinduet er der ikke overraskende kommet gang i svingdøren hos os. Miles Storey, Lee Holmes og Matt Fish har alle fået deres respektive låneaftaler bragt til ophør, og er ikke længere en del af truppen. Det er Ricky Holmes heller ikke da han er blevet udlånt til ligakonkurrenterne fra Northampton Town. Vi er altså pludselig blevet Holmes-less! Til gengæld er Patrick Agyemang tilbage igen efter et endt og lidet succesfuldt ophold hos Dagenham & Redbridge. Paul Robinson er blevet fritstillet af Millwall, og er nu officielt Pompey-spiller. Danny East bliver sandsynligvis lånt ud for at få mere spilletid. Marcus Bean var ønsket som permanent signing af Awford, men han har valgt Wycombe i stedet. Som prikken over i’et har vi som bekendt signet ligatopscorer Matt Tubbs fra Bournemouth (han var kun på leje hos AFC Wimbledon).

Slutteligt har der været rygter om, at klubben er interesseret i at tilbyde Ched Evans en kontrakt, men det er indtil videre blevet afvist af en af klubbens direktører Mick Williams.

Kommentarer fra Andy Awford før kampen

“We’ve used the two-week break well – it’s almost been like a mini pre-season for us and there’s been a lot of good work done on the training pitch.”

“Newport are a strong side with a positive work ethic and plenty of belief in what they’re doing. I’ve got good memories of the place obviously because last season it was the start of something special for us in my first game as caretaker manager.”

“It’s a lively place to go and they haven’t been beaten there in the league since the opening day of the season. Their home form is good, but we upset the applecart at Luton in our last game and we’re looking to do the same again.”
HT: Newport County - Pompey 0-0.

En meget lige omend chancefattig kamp. Begge hold har haft en enkelt god chance hver.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Aaargh! 1-0 til hjemmeholdet.

EDIT: Tilsyneladende offside, men dommeren gav det alligevel. Suk!
FT: 1-0.

Vi skaber igen noget der ligner to chancer i kampen fordi at Awford stædigt holder fast i en defensiv formation, som aldrig har været en succes. Mandens stædighed og manglende evne til at lære af egne fejl koster os igen og igen.
Kamprapport: Newport County 1 Pompey 0

Kontroversielt men konventionelt nederlag

Det blev til en skuffende gentagelse af resultatet af sæsonens første møde med The Exiles da Pompey i går lørdag måtte vende tomhændede hjem fra Wales. Sejrsmålet faldt efter en omdiskuteret situation, hvor der burde have været vinket for offside.

Ikke overraskende havde Andy Awford fundet plads til Matt Tubbs i startopstillingen mod Newport County. Tilgangen af ligatopscoreren foranledigede også vores manager til for en sjælden gangs skyld at stille med to angribere i en udekamp. Her fik Ryan Taylor chancen ved siden af Tubbs. Derudover blev der plads til Danny Hollands i stedet for Marcus Bean, som nu spiller hos Wycombe.

1. halvleg

Kampen startede forholdsvis roligt uden de store chancer til de to hold. Vi tilspillede os en række hjørnespark, der dog ikke førte til noget. I den anden ende tog værternes anfører sig af to frispark uden for vores felt, som Paul Jones i begge tilfælde kunne snuppe uden fare på færde. På trods af mangelen af åbne målchancer var det en kamp, som skiftede meget fra side til side, og både Pompey og værterne søgte det fremadrettede spil. Efter en halv times spil fandt Nicky Shorey Jed Wallace med en fin stikning, men 100-kamp jubilarens skud blev blokeret i Newports defensiv. Kort efter faldt Wallace i Newports felt efter en duel med Mark Byrne, men dommeren fandt intet ulovligt i situationen. Lige før pausen kom så kampens første reelle chance. Newports Aaron O’Connor testede Paul Jones i målet med et skud fra en spids vinkel, men vores keeper fik pareret på fin vis. Dermed forblev det målløst ved pausen.

2. halvleg

Anden omgang blev sat i gang i et noget højere tempo, og det var tydeligt at både Newport og vi var yderligere opsatte på at sætte sig på kampen. Paul Jones kom igen i fokus da han måtte afværge et hovedstød fra Andy Sandell tæt ved den ene stolpe mens Jed Wallace i den anden ende af banen forsøgte sig med et kraftfuldt langskud, som strøg lige forbi mål. Efter 52 minutter kom så den første chance til Matt Tubbs, som via godt forarbejde af Atangana blev spillet fri af Ryan Taylor. Desværre fik Tubbs ikke bolden ordentligt under kontrol og muligheden blev forspildt. Pompey virkede godt spillende og var 10 minutter senere igen tæt på at tage føringen da et skud fra Jed Wallace fra kanten strøg langs med Newports mållinje uden at nogen kunne få en tå på og sende bolden i nettet. I stedet blev det gæsterne som kom på tavlen – og det skete ikke uden kontroverser. Mark Byrne sendte et frispark direkte i mål, men på sidelinjen vinkede den ene linjevogter for offside, da han mente, at en spiller i offside-position forinden havde fået en tå på bolden. Det mente dommeren til gengæld ikke var tilfældet, og dermed kunne hjemmeholdets supportere juble over føringen til 1-0. Ikke overraskende var vore spillere ikke tilfreds med kendelsen, hvilket affødte en del diskussion og kritik. Paul Jones måtte indkassere en advarsel for brok. Awfords reaktion var at sende først Andy Barcham og lidt senere Craig Westcarr på banen for at vende slagets gang. Den første chance for at udligne Newports føring tilfaldt dog Adam Webster, som med et skud fra distancen tvang Newport-keeper Day ud i en flot redning. Nicky Shorey sendte et frispark et stykke over mål mens Westcarr i de døende minutter fik en chance, som efter lidt klumpspil i feltet blev sendt ud til hjørnespark. Det førte dog ikke til noget, og dermed kunne Pompey – trods et pænt pres mod værternes mål i de sidste 10 minutter af kampen – notere sig for endnu et nederlag på fremmed græs i denne sæson.

Hvad kan vi lære af kampen?

Man kan argumentere for, at vi mildest talt var uheldige med at tabe i og med at Newports mål måske burde have været annulleret. Omvendt så kan det ikke passe, at vi skal være afhængige af en enkelt situation for at få et point med hjem. Vi tilspiller os en håndfuld chancer men bliver aldrig for alvor farlige, og det er desværre den evigt tilbagevendende historie når vi ikke spiller hjemme. Med vore 6 mål på fremmed græs er vi rækkens mindst scorende på udebane, så på den led var der intet nyt under solen i Wales.

Kampen var samtidig vores 11. på stribe på udebane uden sejr, og så vil det være malplaceret at snakke om uheld og dommere, for mønsteret er desværre tydeligt. Der har været gode præstationer imellem, som den forrige hos Luton, men over halvvejs inde i sæsonen mangler vi stadig at se os spille godt og vinde fortjent på udebane. Det er under al kritik.

Med nederlaget befinder vi os på en lidet flatterende 17. plads i League Two. Nedrykningszonen kom 1 point tættere på, og vi har nu blot 5 points ned til Tranmere på 23. pladsen. Afstanden til play-offs må efterhånden siges at være irrelevant. Det handler om overlevelse nu i og med at det kan konstateres, at vi er i samme situation som da Awford overtog tjansen som manager i sidste sæson. Det store spørgsmål er, om han kan redde os igen? De næste modstandere er henholdsvis nummer 2, 6 og 1 i rækken, så der bør ikke herske nogen tvivl om, at vi står med ryggen mod muren nu, og der skal points på kontoen. Ellers kan Awfords første hele sæson ende med en katastrofal tur ud af ligasystemet. Det må ikke ske.

Kommentarer fra Andy Awford efter kampen

"We deserved something today and I have just looked at the stats - 17 shots compared to their eight. I have just said to the players you don´t always get what you deserve and today we didn´t.”

"I was pleased with the whole performance - the game plan was what it was. We need to take a chance to score and that´s the only criticism I have today but I am certainly not going to criticise the players, I thought they were excellent.”

"We have to keep believing, I still believe massively and I look in that dressing room and I can´t criticise the players for the shift they have put in.”

"We have asked enough questions of them and put in a decent performance to take something from the game - anybody who tells me differently I would like to talk to them."


League Two – Rodney Parade – 10. januar 2015

Newport County 1 Portsmouth 0

1-0 (68. minut): Mark Byrne

Opstillingen:

Jones; Webster, Robinson, Devera, Shorey; Wallace, Ertl (Barcham ’73), Hollands (Dunne ’89), Atangana; Taylor (Westcarr ’76), Tubbs

På bænken:

Poke, Dunne, Barcham, Westcarr, Whatmough, Chorley og Butler

Advarsler: Jones og Hollands

Udvisninger: Ingen

4.575 tilskuere på Rodney Parade
synes du der var straffespark ved tacklingen på Wallace? Så umiddelbart sådan ud på, de highlights jeg så..

udover det synes jeg at Nigel Antangana ser ud som en spændende spiller.. Er generalt bare en sucker for høje franske/afrikanske CM´s med Teknik og Fysik.

- Forresten, Hvor sikkert sidder Awford i sæddet, når man regner den meget dårlige udebaneform med i regnestykket?
Straffesparket kan vel dømmes men jeg er ikke overraket over at vi ikke fik tilkendt det. Den seneste håndfuld situtationer har dommerne alle dømt til modstandernes fordel.

Awford sidder sandsynligvis sikkert lidt endnu om end det kan ændre sig hvis vi heller ikke vinder en af de næste tre kampe mod hhv. Burton, Southend og Wycombe, hvilket ser sandsynligt ud. Får vi mindre end tre points her, må det formodes at bundregionen er rykket rigtig tæt på, og så skal det blive spændende at se, hvor meget is i maven ledelsen har. Indtil videre kan det konstateres, at Awford havde mere succes som brandmand/ildslukker i slutningen af sidste sæson end med at opbygge et hold i denne.
Annonce