Snak

1-1 på udebane mod Accrington i går trods en mand i overtal den sidste halve time. Det er ikke godt nok, og det betyder at sæsonen desværre stille og roligt er ved være slut for os. De to seneste kampe viser også med al tydelighed, at 6-2 sejren hos Cambridge var en enlig svale, og ikke er et tegn på bedre tider.

Vi spiller hjemme på FP i dag mod Luton Town. Fører 1-0 ved pausen på mål af Matt Tubbs efter 3 minutter. Trods en 5. plads er Luton i dårlig form og har blandt andet bare vundet 1 ud af de seneste 12 udebanekampe. En Luton-spiller har fået en advarsel for at klappe på den ene linjevogters flag. Det er vist ikke set før.

2-0 ved Ryan Taylor. Vinder vi bliver det første sejr over et top 7 hold i denne sæson.

Tillykke med sejren. Næste weekend kommer i til Kingsmeadow. Hvis man skal bedømme ud fra stillingen bliver det en lige kamp. Normalt håber jeg også på Pompey vinder - dog ikke lige næste weekend :-)

@Dons

Vi har stadig bare to udesejre i hele sæsonen, så jeg regner bestemt ikke med noget som helst på Kingsmeadow. I må være knebne favoritter. Jeg vil dog sige så meget, at en evt. taber af den kamp godt kan vinke farvel til de sidste spinkle forhåbninger om play-offs.

Både Paul Robinson og Jack Whatmough er ude for resten af sæsonen med skader. Af samme grund har Awford hentet to erstatninger ind til defensiven i form af lån. Det drejer sig om Nyron Nosworthy fra Blackpool og Cole Kpekawa fra QPR. Begge er naturligvis centre-backs.

Optakt: AFC Wimbledon - Pompey

Endnu en sidste chance. Udnytter vi den?

Efter endnu en skuffelse foran eget publikum er det ved at være svært at tro på, at vi har en reel mulighed for at blande os i play-off kapløbet. Når vi stadig har en chance, skyldes det primært, at klubberne foran os i samme grad mangler stabilitet. Der er 8 points op til 7. pladsen, men der resterer nu blot 9 kampe af sæsonen. Dermed er oplægget forud for mødet med Wimbledon ganske klart: vi kan kun bruge en sejr. Får vi den holder vi liv i sæsonen lidt endnu. Hvis ikke, så må vi erkende, at vi igen bare ikke har været gode nok til at spille med om de sjove pladser.

Med Robinson og Whatmough ude, ligger det lige for, at der vil blive skiftet ud i startopstillingen. Et godt bud er at mindst et af de nye ansigter, der er blevet hentet ind så sent som i dag, vil være blandt de 11 startende. Set i lyset af dette, samt vore defensive problemer mod Cheltenham i tirsdags, ligger det lige for, at vi næppe kan holde værterne helt fra fadet. Dermed er vores skæbne igen lagt i hænderne på vore angribere. Til alt held er både Tubbs og især Taylor i fin form og kan forhåbentlig afgøre kampen til vores fordel.

Sæsonens første opgør blev spillet 2. juledag sidste år, og som de fleste nok erindrer så er det os, der har revanche til gode efter 0-2 hjemme på Fratton Park. Her scorede Matt Tubbs Wimbledons andet mål. Nu kan han passende betale tilbage.

Hvad kan vi forvente os af Wimbledon?

Lige som at kampen er vores sidste chance for at komme fra baghjul og snuppe en plads i play-offs, gælder det samme naturligvis for holdet fra det sydvestlige London. Vi kan altså forvente et hjemmehold med masser af vilje og god opbakning på det lille men intime Kingsmeadow Stadium. Formen er lidt svingende, men mens de seneste tre kampe på udebane alle er blevet tabt, så ser det anderledes ud hjemme, hvor man tilsvarende har hentet 7 points ud af 9 mulige (2-1 mod York, 3-2 mod Luton og 0-0 mod Southend). Samlet set har de vundet halvdelen af deres 18 hjemmekampe, og statistikken lyder 9-4-5. Et muligt svagt punkt er, at The Wombles har en klar tendens til at gå ned efter pausen. Således har de indtil videre samlet set målcifrene 29-15 før pausen mens tallene for de sidste 45 minutter ser noget anderledes ud, nemlig 19-34. Det passer også meget godt med klubbernes første møde i sæsonen, som AFC Wimbledon havde afgjort til deres fordel efter små 22 minutters spil. Der er altså al mulig grund til at give den gas efter pausen.

Før dagens kamp ligger The Wombles lige bag os på en 13. plads med samme antal point men er 4 mål dårligere. Det betyder at de rykker forbi os med en sejr.

Det seneste nye fra The Wombles

Defensivspilleren Dave Winfield, som var på lån fra York City, er blevet kaldt tilbage af The Minstermen grundet skadesproblemer.

Holdets 35-årige veteran og centre-back Andy Frampton har i kølvandet på en skadesplaget sæson, besluttet at hænge fodboldstøvlerne definitivt på knagen. Det samme har som bekendt David Connolly.

Venstre backen Callum Kennedy er ude med en lårskade, og bliver definitivt ikke klar mod os. Til gengæld er Tom Beere (midtbane) og Jake Goodman (centre-back) med i truppen igen efter at begge er meldt klar efter deres respektive skader.

Manager Neil Ardley

Ardley har været Wimbledon-manager i mere end to år (115 kampe) siden han tog over efter Terry Brown. Klubben er hans første station som manager lige som det var her at Ardley tilbragte det meste af sin karriere som spiller. Det blev til i alt 11 sæsoner for The Wombles mellem 1991 og 2002 da den oprindelige klub blev tvangsflyttet til Milton Keynes.

Hvordan ser det ud i vores lejr?

Både Paul Robinson og Jack Whatmough er ude for resten af sæsonen med skader. Af samme grund har Awford hentet to erstatninger ind til defensiven i form af lån. Det drejer sig om Nyron Nosworthy fra Blackpool og Cole Kpekawa fra QPR. Begge er naturligvis centre-backs. Nosworthy er grundet sin rutine den mest sandsynlige starter af de to.

Efter at have siddet over i de seneste to kampe er Josh Passley meldt klar igen, og vil med stor sandsynlighed indgå i truppen igen. Til gengæld er Andy Barcham tvivlsom efter et slag mod knæet i kampen mod Cheltenham.

Andy Awfords tanker om kampen

“They’re a strong side and it will be a tough game – just like they all are in this league. I’ve only been there to watch games and I’m looking forward to the atmosphere because it should be electric. We lost to AFC Wimbledon at our place and deservedly so because they played well and we were poor on the day. A certain Mr Tubbs scored against us then. We often talk about players going back to their old club and getting a goal, so hopefully that will happen for us this weekend. I’m sure he’ll get a decent reception because he did very for them and now he’s doing very well for us. He and Ryan Taylor look sharp and confident – they’ve certainly come up with the goods. We look threatening every time we attack.”

“We missed an opportunity by drawing with Cheltenham on Tuesday, but if we win this weekend then everything looks rosy again.”

Et par ord fra Neil Ardley

“I know people are never happy when a player leaves you, but Matt was never a problem for us. I hope he gets a good reception. Matt was professional and he worked his socks off for us. He scored 15 goals for us before Christmas. If we had him still here would we be closer to the play-offs? Of course we would be. He is a good player, a great lad, and he worked hard for us as a club.”

“Portsmouth are in great form. Andy Awford was having a great time when we went there. They had played a couple of different systems and they were trying to find out what way they were going with it. They have found the key now. They have freed up Jed Wallace and he has played a massive part for them. His assists and goals have been phenomenal. Obviously, Matt Tubbs and Ryan Taylor are in good form and Portsmouth are decent now. They are threatening to do now what we were all expecting them to do at the start of the season.”

1-0 til AFC på selvmål af Ben Chorley. Forbandede fjols! Han har været elendig i de seneste par måneder, og alligevel bliver Awford ved med at give ham chancen.

Det blev ved det ene mål i kampen, og dermed strøg AFC forbi os i tabellen. Vi er bare harmløse på udebane, og dagens kamp var vores sæson i en nøddeskal.

Lettere forsinket men her er en kamprapport:


Vi er bare ikke bedre

0-1 på udebane mod en direkte konkurrent til play-offs – om end af den håbefulde slags. Det er desværre set før, og gårsdagens sandsynligvis afgørende nederlag på Kingsmeadow gav da også associationer til noget vi har set tidligere i denne sæson.

Awford valgte at give chancen fra start til begge de to nye ansigter, Nosworthy og Kpekawa, mens der også blev fundet plads til Danny East og Ben Chorley i og med, at sidstnævnte havde overtaget anførerbindet fra den skadede Paul Robinson. Der var dermed 4 ændringer fra 2-2 kampen mod Cheltenham. Josh Passley var som forventet blevet klar men måtte tage plads på bænken, og han kom ikke på banen da Awford undervejs i stigende grad blev tvunget til at satse offensivt. Opstillingen var den vanlige 3-5-2, som til sidst ændrede sig til en 4-2-4, desværre uden resultat.

1. halvleg

Pompey tegnede sig for kampens første halve chance da Ryan Taylor forlængede et indkast fra Danny Hollands, men forsøget blev sparket væk af Wimbledon-defensiven. Et par minutter senere var det værterne, som lagde pres på, og det gav bonus i første forsøg. På en aflevering fra Sean Rigg sendte Craig Tanner et hårdt skud mod mål, og selv om Ben Chorley forsøgte at blokere skuddet, gik det alligevel ind uden chance for Paul Jones i vores mål. 1-0 til The Wombles. Man skulle tro, at det ville sætte yderligere gang i kampen, men i stedet skete det modsatte. Intensiteten faldt og dermed også antallet af gennemspillede angreb. Vi havde bolden meget af tiden, men vores spil faldt sammen når vi kom op omkring modstanderens banehalvdel, og kampen fusede totalt ud. Det var først lige før pausen, at vi kom frem til, hvad der kunne betegnes som en chance. Matt Tubbs fik hovedet på et indlæg fra Jed Wallace, men selv om det var hårdt og godt placeret, nåede Ross Worner i Wimbledon-målet alligevel ned og fik pareret hovedstøddet. Den løse bold nåede Jack Smith at sparke væk lige for fødderne af Ryan Taylor. Herefter kaldte dommeren til pause efter en noget tam og skuffende første halvleg.

2. halvleg

Det var hjemmeholdet som lagde bedst ud efter pausen med spildominans og forholdsvis højt tempo – dog uden at tilspille sig nævneværdige chancer. Vi noterede os for en halv chance da Nosworthy fik panden på et hjørnespark fra Danny Hollands, men keeper Ross Worner havde ingen problemer med at plukke hovedstøddet ned. I den anden ende havde indskiftede Tom Beere et godt forsøg for Wimbledon, der blev rettet af i vores defensiv og gik lige over mål. Det efterfølgende hjørnespark fra Jake Reeves headede Akinfenwa mod mål, hvor Paul Jones var heldig med at tippe bolden op på overliggeren. Her var det altså meget tæt på 2-0 til The Wombles. Et par minutter efter var værterne igen tæt på da Paul Jones med det yderste af fingerspidserne fik sendt Craig Tanners langskud uden om den ene stolpe.

Efter 65 minutters spil havde Awford set nok og sendte en ekstra angriber på banen i form af Paul McCallum for at beskæftige værternes defensiv. Men det var Taylor, som kom frem til den næste chance for os da han nåede først på et indlæg fra Kpekawa. Desværre voldte det ikke de store problemer for Worner i Wimbledon-målet. Et par minutter efter kom også den fjerde Pompey-angriber på banen da Westcarr blev skiftet ind i stedet for Nosworthy. Det var dog i den anden ende af banen at det igen brændte på da Paul Jones måtte tippe et fulminant langskud fra Jack Smith uden om mål. I det 77. minut brugte vi så vores 3. indskifter. Wes Fogden kom på banen i stedet for Danny Hollands. Med kun to midtbanespillere var vi til gengæld sårbare for kontraangreb, og to gange måtte Paul Jones redde for fødderne af Adebayo Azeez. I slutminutterne prøvede vi at lægge pres på Wimbledons defensiv, og det udmøntede sig i et par situationer til noget, som kunne ligne panik, men vi fik aldrig skabt den helt store chance, og til sidst løb tiden fra os. Det blev ved det enlige mål, som The Wombles fik sat ind tidligt i kampen.

Hvad kan vi lære af kampen?

Som nævnt så er der desværre en rød tråd gennem mange af nederlagene på udebane. Vi taber rigtig mange kampe, som egentlig er ret lige, fordi at vi ikke selv skaber nok store chancer. Efterhånden må man sige, at udekampen mod Cambridge fremstår som en lettere uforståelig parentes; et opgør, hvor alt flaskede sig for os. Gårsdagens kamp var – lige som det efterfølgende 0-1 nederlag hos Northampton Town, en tilbagevenden til normaliteten, som den desværre ser ud hos os. Det kan diskuteres om det er opstillingen, der er galt med, eller at problemet er af mental karakter. Hvad der efterhånden er indiskutabelt er, at disse knebne nederlag, hvor vi ikke selv får scoret, ikke er tilfældige. I går var vi endda reelt heldige med, at Wimbledon ikke fik scoret mere end det ene mål.

På papiret har vi nogle rigtig gode angribere til rådighed, og på det seneste har det også fungeret rigtig godt mellem Tubbs og Taylor. Så hvorfor ikke på fremmed græs? Denne skribent sidder med en snigende fornemmelse af, at Awford ikke får det optimale ud af truppen. Dermed ikke sagt at han igen skal stå til diskussion, men faktum er, at vi indtil videre har underpræsteret i denne sæson. Vi kommer til at slutte midt i tabellen som sidst – måske med en lille forbedring, men så heller ikke mere. Med de ambitioner som klubben med rette har på dette niveau, må næste sæson være Awfords sidste chance for at vise, at han kan løfte holdet så vi spiller med om de direkte oprykningspladser. Det kan ikke være anderledes – klubmand eller ej. Her kan det i øvrigt få betydning at Mick Williams, en af Awfords trofaste støtter, ikke længere er en del af klubbens ledelse.

Hvor lidt der somme tider skal til for at få succes i League Two viser især Wycombe Wanderers, der spiller med i toppen med samme trup som var ved at rykke ned i sidste sæson. Et andet godt eksempel er Exeter City, der startede sæsonen med en trup på 13-14 spillere, hvoraf de fleste var unge talenter. De ligger over os nu, og gårsdagens 2-1 sejr hos Cheltenham var sæsonens 8. udebanesejr. Med en trup, som stadig er en af rækkens yngste, og et tilsvarende magert budget. Det er i dét lys, at vores problemer skal ses. Kan det undre, at man som Pompey-tilhænger bliver lidt bitter?

Kommentarer fra Andy Awford efter kampen

“It was a game that we felt we could take points from, so we’re disappointed with the result. We conceded two sloppy goals the other night and we’ve let another sloppy one in. It’s one we should have prevented. That gave them something to hold on to, while if it had been 0-0 they would have had to come out a bit more.”

“The first half was very open, but Paul Jones didn’t have too much to do and neither did their keeper. I told the players after the game that we have to better in that sense. In terms of the amount of possession that we had, we’re disappointed with the number of chances that we’ve created. We made a lot of changes in the second half to get attack-minded players out onto the pitch, but it just wasn’t to be.”

“I’m not sure that we deserved to lose the game, but we didn’t deserve to win it either.”

League Two – Kingsmeadow Stadium – 21. marts 2015

AFC Wimbledon 1 Portsmouth 0

1-0 (6. minut): Ben Chorley (selvmål)

Opstillingen (3-5-2):

Jones; Devera, Nosworthy (Westcarr ’72), Chorley (captain); East, Dunne (McCallum ’65), Wallace, Hollands (Fogden ’77), Kpekawa; Taylor og Tubbs

På bænken:

Cornell, Atangana, McCallum, Westcarr, Fogden, Passley og Butler

Advarsler: Taylor, Wallace, Kpekawa og Westcarr

Udvisninger: Ingen

4.485 tilskuere på Kingsmeadow, heraf 908 Pompey-supportere