Snak

Mere indhold efter annoncen
Nyron har faktisk gjort det rigtig fint i de to uger han har været hos os. Hans erfaring skinner igennem, og han er hurtigt blevet populær hos supporterne.
Artikel: Derfor gik det galt for Awford

I kølvandet på 1-3 nederlaget hos Morecambe – endnu et af slagsen på udebane – var det en stort set enig ledelse, der besluttede at trække grænsen og signalere, at det var tid til udskiftning i managersædet. Fra starten af sæsonen var det klubbens ambition og målsætning som minimum at ende i play-off zonen. Dette blev bakket op af et budget, som matchede den ambition. Budgettet fik endda et nøk opad i januar da det var tydeligt, at der var brug for nye ansigter for at mindske afstanden til top 7. Dermed viste ledelsen, at den forsat troede på Awford, og godt ville strække sig lidt længere for at få succes med ham ved roret. I sidste ende hjalp det ikke, og med lørdagens nederlag var der 11 points op til 7. pladsen med blot 4 kampe igen. Formand Iain McInnes har efterfølgende tilkendegivet, at det ikke nødvendigvis var kommet så vidt, hvis play-off pladsen var glippet med et par points så længe, at der var tydelig fremgang at spore. Med Pompey pt. placeret på en 14. plads i League Two, ligger det desværre i kortene, at der højst bliver tale om status quo i forhold til sidste sæson – og det er langt fra godt nok, lige som 2 sejre ud af 21 mulige på udebane aldrig kan være godkendt. Fyringen var derfor uundgåelig om end ærgerlig. Man skal heller ikke være blind for, at ledelsen var klar over supporternes stigende utilfredshed, og at denne kunne have en negativ indvirkning på salget af de kommende sæsonkort. Vigtigheden af at genoprette en god stemning omkring klubben allerede før sommerpausen har derfor været af stor betydning, og det vil være oplagt at klubben går efter at præsentere den nye mand allerede før sæsonafslutningen.

Der er næppe nogen supportere, der ikke gerne havde set en klubmand som Awford føre klubben op i League One. De samme supportere er til gengæld ikke mere blåøjede end at de godt kan se, hvornår nok er nok. Derfor er stemningen på supporterforaerne også meget blandet. På trods af de manglende resultater er og forbliver Awford en vellidt person i klubben. Hvor god en mand han var for akademiet var han desværre overmatchet som manager for klubbens 1. hold. Men lad os kigge på, hvorfor det gik galt for Awford.

Vi har kigget på årsagerne til den manglende succes før, og er der to ting som fældede Awford så er det hans manglende erfaring og de deraf svingende resultater, der især på fremmed græs har været langt under det forventede. Awford var selv ved mere end én lejlighed ude og pointere, at han var en greenhorn i faget, og var i gang med en længere læreproces. Det er i sig selv ikke problematisk så længe at resultaterne indfinder sig og der er en tydelig klar linje fra managerens hånd. Det har man f.eks. set hos Jimmy Floyd Hasselbaink hos Burton Albion, så det kan lade sig gøre for en novice at begå sig i League Two, hvor kvaliteten – med al respekt for klubberne i rækken – er tilpas lav så der er plads til svipsere en gang i mellem. På dette punkt har Awford desværre fremstået som lettere rådvild med skiftende systemer og overdreven rotation af spillere til følge. En erfaren manager havde ikke brugt den samme tid på at finde frem til de stærkeste 11 og de 4-5 bedste reserver til bænken. Ret skal være ret, og der skal også være plads til fejltrin. Omvendt må det også forventes, at man lærer af disse, og at der gradvis sker en forbedring af resultaterne i takt med at truppen bliver bedre sammenspillet. At det ikke er sket, har utvivlsomt talt imod Awford chancer hos ledelsen.

De syv kampe, som Awford nåede at være i spidsen for Pompey i sidste sæson, og som resulterede i fem sejre og to uafgjorte står i dag som en lidt underlig parentes. I de knap to måneder lignede Awford en fremtidens mand, og lavede vel ikke en eneste fejl da han fik samlet en splittet trup og fik dem til at vinde kampe. Vi fik endda en forholdsvis god start på indeværende sæson før dagligdagen og realiteterne satte ind. Man kan kun gisne om, hvorfor det pludselig ikke længere kørte for holdet, men de anderledes forventninger til en hel sæson har uden tvivl spillet ind. Pludselig gjaldt det ikke længere bare om at være bedre end mindst tre andre klubber i rækken, men derimod 17 af slagsen. Påsat etiketten som en af favoritterne til direkte oprykning gik det gradvist galt for Awford, lige som det gik galt for Whittingham et år tidligere. Set i bakspejlet skulle ledelsen have været klogere, men alt er nemmere set i bagklogskabens lys. Awford gjorde, hvad han kunne men var på ukendt territorium og blev straffet af modstandere og managers, der stod stærkere taktisk og mentalt. Hans usikkerhed smittede samtidig af på mandskabet, hvilket kun forværrede situationen. Der har ikke på noget tidspunkt lydt misytringer fra spillerne, og der er intet, der tyder på, at Awford på noget tidspunkt mistede omklædningsrummet. Havde det været tilfældet, havde klubben utvivlsomt reageret før.

Det er blevet nævnt før, men i kølvandet på 5-6 sæsoners nedtur skal der en særdeles robust og erfaren manager til at få det gode skib Pompey på ret kurs igen. Dette er ikke karaktertræk som matchede Awfords ditto, og set i det lys kan man godt klandre ledelsen for at have været naive. Der var den igen med bagklogskaben.

Tilbage står kun at håbe på, at Awford tager imod den hånd som klubben nu har stukket ud til ham i håb om at han vil blive i en anden rolle. Tiden som manager var et eksperiment, der desværre ikke faldt ud som alle havde håbet på, men Awford fremstår stadig som en yderst sympatisk person, og det vil være tragisk at se endnu en klubmand forlade Pompey. Derfor er der kun tilbage at sige tak for din indsats Awford. Vi håber at se dig i klubben igen til august.


Artiklen er oprindelig skrevet til den skandinaviske supporterforening, Venner av Pompey
Første rygte omkring den nye manager er allerede opstået. Således forlyder det at klubben er interesseret i at snakke med Southend-manager Phil Brown. Interessen skulle efter sigende være gensidig. Browns kontrakt med Southend udløber til sommer, men skulle det ende med oprykning bliver han nok, hvor han er. Personligt er jeg noget kølig i forhold til Brown, om end det er klart, at vi nok ikke kan tiltrække meget større navne end ham. Der er bare noget ved ham, som jeg ikke synes er tiltalende.
Interessen for Jed Wallace er støt stigende. Efter at Wolves har scoutet ham, er der nu også tilsvarende interesse fra Middlesbrough, Watford, Charlton og Sheffield Wednesday.

Han er utvivlsomt væk til august. Men så længe vi ikke lader ham gå for småpenge skal det nok gå. Hans fremtid ligger definitivt ikke i League Two.
Hvem kan han sammenlignes med? er det en Lallana type eller er jeg helt væk?
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Lallana ligger vist mere ude på fløjen. Wallace spiller midt på banen bag angriberne. Han kan dog også spille på fløjen, hvor han også har gjort det fint. Men det er ikke hans favoritposition.
Det blev til et nederlag på 0-1 hjemme mod Bury i går i endnu en kamp, hvor vi intet havde på spil, hvilket kunne ses. På positivsiden gav Waddock masser af spilletid til talenterne. Ben Close startede sin første kamp for klubben, mens Adam May fik debut på førsteholdet.

Der resterer to kampe: ude mod Mansfield og hjemme mod York City. Ingen af de to klubber har længere noget på spil i rækken.
Demolition Derby # 1 fylder 10 år i dag. :-)

https://www.youtube.com/…JCJWGJxndxw
Udekamp hos Mansfield i dag. 0-1. Tubbs efter 5 minutters spil. Mål sat ind på straffespark. Mansfield samtidig reduceret til 10 mand. Det skal blive sæsonens 3. udesejr dette her.

EDIT:

Korrektion: Alt ovenstående skete allerede efter mindre end 2 minutters spil.
0-2 ved Jed Wallace. Endnu et kanonhug fra distancen (der bliver snakket om 30 yards). Hvis der er en spiller, som har kastet bare en smule lys over denne sæson er det ham.
Annonce