Snak

Mere indhold efter annoncen
Så skrev også Michael Doyle under. Indtil videre på en kontrakt gældende for 1 år. Doyle blev fritstillet af Blades i maj, og har altså ikke kostet en transfersum.
Vi har lånt angriberen Jayden Stockley af Bournemouth, foreløbig indtil januar 2016. Stockley er det 9. nye ansigt under Paul Cook.

Så blev første testkamp overstået med resultatet 1-1 mod naboerne fra forstæderne Havant & Waterlooville. Målscorer: Michael Doyle. Det var let at se, at dette var spillernes første kamp efter ferien, og den skal af samme grund ikke overanalyseres.
Efter at snakken omkring Everton-talentet George Green ikke førte til noget, har vi nu alligevel skrevet kontrakt med en tidligere spiller fra deres akademi. Midtbanespilleren Ben Tollitt imponerede i testkampen mod Hawks, og er blevet belønnet med en 1-årig kontrakt. Det er hans første prof-kontrakt da han altså blev sorteret fra hos Merseyside-klubben.

I aften spiller vi testkamp nr. 2, og det er endnu et lokalopgør. Denne gang mod Bognor Regis små 40 kilometer længere henne af kysten i østlig retning. I morgen venter endnu en kamp, nemlig mod Portsmouth forstadsklubben Gosport Borough.
Efter 1-1 igen mod Bognor Regis i går, lykkedes det endelig i dag i 3. forsøg at få en sejr, da vi vandt med 3-2 hos Gosport Borough på den anden side af Portsmouth Harbour. Målene blev sat ind af Theo Robinson og Conor Chaplin (to styks). Gary Roberts blev knæskadet i går mod Bognor. Det vides endnu ikke, hvor slemt. På tirsdag spiller vi mod Coventry City. Den kamp spilles på Havant & Waterloovilles hjemmebane, Leigh Park. Fratton Park har fået nyt græstæppe, og det er stadig for tidligt at spille der. Faktisk spiller vi af samme grund alle testkampe på udebane.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Ser vi (wimbledon) har fået tilgang af Andy Barcham fra jer. Hvad er jeres vurdering af ham ?


@dons

Jeg har af uvisse grunde først spottet dit indlæg nu. Det må du selvfølgelig undskylde.

Barcham gjorde det egentlig godt hos os, men Paul Cook havde sine egne ideer og hentede Kal Naismith og Kyle Bennett til samme position. Da vi efterfølgende skrev kontrakt med endnu en midtbanespiller, Michael Doyle, blev det klart at der var for mange af slagsen, og Barcham fik lov til at gå trods et år tilbage af kontrakten. Sådan som jeg forstår det, indvilligede han også blandt andet fordi, at han vidste, at der var interesse fra jeres side. Så han ville ikke komme til at gå arbejdsløs.

Der er mange supportere, der mener at Barcham burde have fået chancen også i den kommende sæson, og det er bestemt ingen dårlig spiller i har fået jer.



@Acheron 3

Det er selvfølgelig helt ok.

Nu har han været i kamp et par gange og det er meget positivt hvad jeg hører. så det lyder til at være en god tilgang. positivt.

Ja når der kommer ny manager kommer han selvfølgelig med andre ideer og spillere der passer til de ideer.
crazy gang
Vores nye klubfotograf er blind. :-)

http://www.portsmouth.co…r-1-6859850
Testkamp mod Coventry her til aften. Der er spillet 12 minutter og vi er foran 1-0 på endnu et mål af unge Conor Chaplin. Hans 3. på 4 dage nu.
2-0 kort før pausen ved Gareth Evans. Assist af Chaplin, der sammen med Atangana har været vores bedste spiller.
Annonce