Snak

Mere indhold efter annoncen
Derby stiller med et stærkt hold, og har bl.a. Bent og Weimann i front. Ince og Martin starter på bænken, så de er ikke i absolut stærkeste opstilling. Der er dog ingen tvivl om, at det bliver noget af en opgave for vore reserver. Hmmmm...
Derby stiller med et stærkt hold, og har bl.a. Bent og Weimann i front. Ince og Martin starter på bænken, så de er ikke i absolut stærkeste opstilling. Der er dog ingen tvivl om, at det bliver noget af en opgave for vore reserver. Hmmmm...
... men alligevel ender I med at vinde kampen.
Kenny Dalglish had scouted the young star at Bordeaux, and requested the chairman Jack Walker to begin discussions with the player’s club. He refused, and famously said, “Why do you want to sign Zinedine Zidane when we have Tim Sherwood?”
Ja, det havde jeg ikke set komme. Men det var faktisk fuldt fotjent da vi matchede dem fuldt ud gennem hele kampen. Ud over en skøn sejr så må det give Paul Cook noget af et luksusproblem når han på lørdag skal vælge de startende 11 mod Plymouth. Og så er det selvfølgelig dejligt at se Conor Chaplin komme på tavlen igen. Efter Jed Wallaces exit er han i den grad overtaget rollen som klubbens mest lovende talent (sammen med Jack Whatmough, der desværre stadig er ude på ubestemt tid).
Highlights fra i går:

https://www.youtube.com/…L9zsm9Zc8mQ

Noget af et drop af Lee Grant ved 1-0 målet. Vores egen Paul Jones ser heller ikke for godt ud ved udligningen. Alt for tøvende. Chaplins sejrsmål er til gengæld flot sat ind.
Den lokale sprøjte, og et par af de nationale medier, er ude med masser af roser til det unge hold som slog Derby i går. Det er lidt for meget af det gode men omvendt så er det også positivt, at der for første gang i lang tid er en decideret feel-good faktor omkring holdet. Faren er naturligvis, at vi blot har spillet en enkelt ligakamp, og det endda en på papiret let en af slagsen. Når det er sagt så er det dejligt at se de unge talenter supplere førsteholdet i en sådan grad. Er det vi så i går deres reelle niveau, har vi pludselig en også kvalitativt langt bredere trup end forventet. Især defensiven med Clarke (18), Webster (20) og Haunstrup (18) stod langt mere sikkert end man turde have håbet på. Og så er der jo lige Chaplin (18) i front. Hvor ville det være skønt, hvis vi også bestod den første virkelige test i ligaen på lørdag på udebane mod Plymouth. Det vil i den grad give luft under vingerne.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Optakt: Plymouth Argyle – Pompey


Kan euforien bære på udebane?

Forud for lørdagens Dockyard Derby – det 57. af slagsen – kan det konstateres at Paul Cook har et luksusproblem. Således er det både dejligt og betryggende at se de unge talenter supplere førsteholdet i en sådan grad. Er det som vi så i midtugen deres reelle niveau, har vi pludselig en også kvalitativt langt bredere trup end forventet. Optakten til den svære udekamp mod Plymouth Argyle kunne dermed ikke have været meget bedre. Den store opgave for Cook er det nu, at sørge for, at kampene mod Dagenham & Redbridge og Derby County ikke bliver en sovepude.

Det må forventes, at de 11 som startede i sæsondebuten sidste lørdag også starter i morgen, lørdag, uanset at reserverne gjorde det godt i onsdags. Det betyder, at de to målscorere McGurk og Chaplin sandsynligvis må se på fra bænken, og håbe på et indhop i løbet af kampen, lige som den ikke alt for overbevisende Paul Jones igen må tage til takke med rollen som andenkeeper. 4-2-3-1 opstillingen ligger også fast da Cook indtil videre ikke har fraveget den, ej heller på udebane.

Hvad kan vi forvente os af kampen?

Skal vi tro på statistikken: mål. Det er 34 år siden, at opgøret endte uden scoringer, og bare 4 ud af de hidtidige 56 indbyrdes kampe er sluttet målløst. Læg dertil, at vores seneste clean sheet på udebane daterer sig tilbage til den 10. februar i år, da det blev 0-0 hos Dagenham & Redbridge, hvilket svarer til 9 kampe på udebane.

Der er blevet skrevet meget om vores udebanekompleks, som efterhånden strækker sig mindst 4 sæsoner tilbage (vi vandt sammenlagt 14 ud af 92 kampe på fremmed græs mellem august 2011 og maj 2015). For at knække denne nød har Paul Cook besluttet at truppen tager af sted til udebanekampene en dag tidligere – i dette tilfælde om torsdagen. Det var fast kutyme hos Chesterfield, hvor det i de to hele sæsoner under Paul Cook blev til 18 sejre på fremmed græs.

The Pilgrims’ managerskifte har betydet, at der bliver spillet mere direkte nu. Derek Adams vil gerne have, at der bliver afsluttet hurtigere, og i det hele taget spillet mere offensivt. Det har virket i sommerens testkampe, hvor der blev scoret 18 mål i 6 kampe, og i sæsondebuten i lørdags blev det til to styks da The Pilgrims vandt med 2-0 hos AFC Wimbledon.

Sidste sæsons tilsvarende opgør var en af de blot to af vore ligakampe, som blev sendt på TV. Det blev ingen fornøjelse at overvære, da vi blev kølhalet og tabte med 0-3 stort set uden at yde modstand. Det må og skal blive markant anderledes denne gang.

FourFourTwo tipper Plymouth til at ende på 8. pladsen i League Two. Pompey har de som 2’er.

Sidste nyt fra The Pilgrims

Også vores modstander var i aktion i Capital One Cuppen i midtugen (i tirsdags) da de tabte 1-2 på hjemmebane mod Gillingham. Hjemmeholdet kom ellers foran 12 minutter før tid, men lukkede altså to sene mål ind. Modsat os havde Derek Adams valgt at stille med et stærkt hold, men lige lidt hjalp det altså. Spørgsmålet er så, om vore stamspillere deraf vil have friskere ben i morgen eftermiddag.

Grundstammen på det mandskab som John Sheridan skabte over to sæsoner er stadig intakt, men den nye manager Derek Adams har hentet en lille håndfuld nye ind, hvoraf to er fra hans tidligere klub Ross County. Det drejer sig om den offensive midtbanespiller Graham Carey, og så et for os særdeles kendt ansigt i Jake Jervis. Derudover har The Pilgrims fået tilgang i form af fløjspilleren Gregg Wylde og Josh Simpson på midten.

Jake Jervis måtte udgå efter bare 5 minutter i tirsdags mod Gillingham, og bliver ikke klar til i morgen. Han er til gengæld den eneste spiller, som må sidde over hos Plymouth.

Dem skal vi holde øje med

Den absolutte profil er med afstand angriberen Reuben Reid. Efter at have siddet ude med en skade gennem en stor del af sommerens testkampe er han nu ved at være oppe i omdrejninger, og så er det en spiller som vi skal holde i meget kort snor. Han nettede 20 gange i sidste sæson, og 21 i den forrige. Så er vi advarede.

De to nye på midten, Graham Carey og Gregg Wylde, har begge imponeret i testkampene og sidste lørdag mod Wimbledon. Deres tilstedeværelse har bevirket, at der skabes flere chancer nu, lige som begge spillere selv ikke er bange for at trykke af udefra.

Keeper Luke McCormick var i sidste sæson en særdeles sikker bagerste skanse for The Pilgrims, og det bliver han med stor sandsynlighed igen.

Lee Cox har en lidt anonym rolle på holdet, men meget går gennem ham, og hans betydning i truppen kan ikke undervurderes.

Manager Derek Adams

Derek Adams har bare haft ansvaret for en enkelt klub før hans nuværende job hos Plymouth Argyle, nemlig Ross County som han førte op i den bedste række for første gang i klubbens historie, og i en Scottish Cup finale inden han blev fyret i 2014. Det er dermed også hans første job som manager uden for Skotland. Den 40-årige skotte afløste John Sheridan i juni i år trods dennes relative succes i sidste sæson (en 7. plads men exit i play-off semifinalen mod Wycombe).

Situationen hos os

Ben Close har forlænget sin kontrakt for anden gang denne sommer. Jack Whatmoughs skade holder ham stadig ude, og det er stadig uvist præcis hvornår han gør comeback. Adam Barton og Kal Naismith meldes tvivlsomme til opgøret mens situationen omkring James Dunne stadig er uvis.

Paul Cooks tanker om kampen

“Everyone turned up expecting us to win against Dagenham, while they’ll go to Plymouth hoping we’re going to win. Every game offers a different angle and I believe in preparing properly, turning up and doing your best. You can’t do more than that. We’ll look to take the take the game to them as much as we possibly can – I don’t mind saying that.

“The hard part is that you can’t pick everyone and they’re all performing at a very good level. Our lads have shown some very good signs through pre-season and the first couple of matches, but there’s still a long way to go. The games are coming thick and fast and it’s vital that we keep a nice level-head because the important thing is that we’re where we want to be at the end of the season.”


Et par ord fra Plymouth-manager Derek Adams

"There is a very good rivalry and you want that in any football match and it is great that the two dockyards have that. We´re expecting a very big crowd on Saturday. I think everybody wants to be involved in big occasions; the Dockyard Derby is always a big occasion and we´re all looking forward to it."

"They have had a very good start at home. They have taken in a lot of players. They had nine debuts last Saturday. They´ve got a relatively new squad, and a big squad at that if you can make seven changes in a League Cup night. When you look at the squad and what they have been able to do over the summer then they would probably have to be the favourites."
0-1. Tubbs lige før pausen. :-)
1-2 nu. Gary Roberts på straffe og en reducering fra hjemmeholdet lige efter. Den skal vi holde hjem.
FT: 1-2. Opturen fortsætter.
Kamprapport: Plymouth 1 Pompey 2


Plymouth straffet

To mål sat ind fra 11-meter pletten af hhv. Matt Tubbs og Gary Roberts sørgede for, at vi også efter lørdagens Dockyard Derby stadig har en pletfri statistik i 2015-16 sæsonen. Manager Paul Cook gav som forventet genvalg til sidste lørdags start-11’er mod Dagenham & Redbridge, lige som der heller ikke var ændringer på bænken. Eneste forskel fra den kamp var, at der denne gang ikke blev til spilletid til Conor Chaplin, hvilket måske var lidt uventet efter dennes sejrsmål i ligapokalen i midtugen.

1. halvleg

Stort set fra kampens start sad vi i førersædet og dikterede spillet. Allerede i det 2. minut kunne vi være kommet foran da Gareth Evans’ skud først blev pareret af keeper McCormick, og derefter blokeret af Plymouth-anfører Nelson. Selvtilliden lyste formeligt ud af vore spillere, og kort efter måtte McCormick igen i aktion da han måtte slå et langskud fra Kyle Bennett til hjørnespark. De blå-hvide fortsatte dominansen, og Gary Roberts sendte en helflugter af sted mod Plymouth-målet, som desværre blev rettet af og strøg over mål. Først i slutningen af halvlegen begyndte The Pilgrims at lægge noget, der lignede et pres på os. Alligevel blev det Pompey, der sluttede bedst af da Enda Stevens blev fældet i feltet af Hiram Boateng og dommeren prompte takserede hændelsen til et straffespark. Det omsatte Matt Tubbs stensikkert til en scoring, og dermed kunne vi gå til pausen med en fortjent føring.

2. halvleg

Også i anden omgang var det gæsterne, der var hurtigst ude af starthullerne, og kom frem til et par halve chancer til Evans og Tubbs. Langsomt åd Plymouth sig dog ind i kampen, og vores spil manglede pludseligt det sædvanlige flow, lige som vi for ofte unødvendigt mistede bolden grundet fejlafleveringer. Cook reagerede ved at sætte Stockley på banen i stedet for Tubbs, i håbet om at skabe fornyet liv i angrebet. Det ændrede ikke umiddelbart på spillets gang, og især Graham Carey var af to omgange tæt på at udligne for værterne. I den anden ende kom vi dog frem til sporadiske kontrastød, og på et af dem snittede Kyle Bennett med et skud fra distancen Plymouths overlægger. Kort efter noterede Stockley sig for sin første chance, og keeper McCormick måtte med en refleksredning forhindre 0-2 målet. Det faldt dog alligevel små 4 minutter før tid, og igen blev det sat ind fra 11-meter pletten. Gary Sawyer spændte noget klodset ben for Gary Roberts i feltet, og Roberts omsatte selv straffesparket til mål. Der burde dermed ikke have været unødig spænding om resultatet, men Brian Murphy i vores mål var prisgivet ved en fremragende flugter af Gregg Wylde, og vi måtte kæmpe for at få sejren i hus gennem 5 lange tillægsminutter inden dommerens sidste fløjt endelig lød.

Hvad kan vi lære af kampen?

Modsat Andy Awford, der aldrig rigtig fandt sine foretrukne 11, til dels besværliggjort af skader, ser det ud til at Paul Cook tidligt har lagt sig fast på den stamme af spillere, som forhåbentlig vil bære holdet til oprykning i maj næste år. Det betyder klare linjer og formentlig også, at automatismerne på holdet hurtigt vil være på plads. Cook har da også selv sagt, at han ikke er tilhænger af (alt for meget) rotation.

Det er i sagens natur for tidligt at sige, hvordan det kommer til at gå gårsdagens modstander, men fornemmelsen er, at der er tale om en udebanesejr hos hvad der sandsynligvis vil vise sig at være en medkonkurrent i toppen af rækken. Noget lignende skal vi tilbage til sæsonen 2013-14 for at finde, hvor vi vandt med 2-1 hos Burton Albion, der efterfølgende endte som 6’er. Den sejr blev ikke kendetegnende for vores sæson, men det er ingen tvivl om, at vores nuværende mandskab er af en helt anden kaliber.

Det er længe siden at vi har domineret en modstander på fremmed græs på samme måde som vi sad på The Pilgrims i går. På et tidspunkt var vores stats for boldbesiddelse oppe på 65 %. Det er meget, især når man påtænker, at Plymouth traditionelt er stærke på hjemmebane (de tabte bare tre kampe på Home Park i sidste sæson). Nu er sådanne tal intet værd med mindre at man slår kapital af spilovertaget, men her viste vi os heldigvis tilpas skarpe om end begge scoringer blev sat ind på straffespark. Skal man pege på en manko, er det netop at vi generelt skabte for lidt i forhold til dominansen. Det kom ikke til at koste af den simple grund, at vi ikke tillod hjemmeholdet selv at komme frem til ret meget. Det er positivt men kan ikke overskygge den fornemmelse, at vi burde have skabt mere end vi gjorde. Der er altså – trods den åbenlyse fremgang – plads til forbedring.

Kommentarer fra Paul Cook

“Credit to our boys because Plymouth are a very good side with some great players all over the pitch. It was a lovely pitch to play on and anything we got here was always going to be a positive result.”

“I’m not so sure about the first penalty, but the work by Gary to win the second was magnificent. If we’d not conceded that goal at the end it would have been a perfect week for us. But all the supporters who travelled – and it was a fantastic turn-out yet again – would have gone home very happy. They got behind the players and in return the players produced a great work ethic for the fans.”

“I don’t think there will be many 0-0s when they come to watch us. The games have been very open and I think that’s what people want to see. All in all it was a positive day and now we have to remain focused on what lies ahead of us.”

“There’s a long way to go and people have got to try to stay as grounded as they possibly can. I’ve said all along that there’s nothing won in August or September – it’s a tough season.”


League Two, Home Park, 15. august 2015

Plymouth Argyle – Pompey 1-2 (0-1)

45. minut: 0-1 Matt Tubbs (penalty)
86. minut: 0-2 Gary Roberts (penalty)
89. minut: 1-2 Gregg Wylde

Opstillingen (4-2-3-1):

Murphy; Davies, Burgess, Clarke, Stevens; Atangana (Hollands ’71), Doyle (anfører); Evans, Roberts (McGurk ’90), Bennett; Tubbs (Stockley ‘69).

På bænken:

Jones, Webster, Haunstrup, McGurk, Stockley, Hollands og Chaplin

Advarsler: Stockley, Davies og Hollands
Udvisninger: ingen

11.476 tilskuere (1.719 Pompey supportere)
Annonce