Snak

Efter 1-1 hos Exeter (mål indkasseret i overtiden - hvad ellers?) og 2-0 hos Stevenage, vandt vi her til aften med 3-1 i sub-topopgøret hos Accrington Stanley. Dermed er vi oppe på 4. pladsen med små 6 points op til Oxford og Plymouth på de direkte oprykningspladser. Kan det nås endnu? Der krydses fingre.

Kamprapport: Accrington Stanley 1 Pompey 3


Accrington nedlagt. Jagten er gået ind.

Pompey tildelte Accrington klubbens første nederlag på hjemmebane i ni kampe da vi vandt sub-topkampen med 3-1 og lagde et lille pres på holdene foran os. Dermed rykkede vi op på fjerdepladsen i League Two, seks points efter Oxford og Plymouth. Bag os som nummer fem ligger nu Bristol Rovers med samme antal points som os.

Paul Cook foretog en enkelt ændring siden sejren over Stevenage. Den ramte Marc McNulty i front trods dennes mål i lørdags. I stedet kom Michael Smith ind og overtog rollen som den enlige spydspids i 4-2-3-1 opstillingen.

Hos modstanderne var vores tidligere midtbanespiller Romuald Boco udtaget på trods af en mundtlig aftale mellem de to managers om at hjemmeholdet ikke måtte bruge ham når de to klubber stod over for hinanden. Boco kom endda på banen i anden halvleg til Paul Cooks store misfornøjelse.

1. halvleg

Pompey dominerede i stor stil kampens første 45 minutter, og det var især Gary Roberts, der var dirigenten bag de fleste af vore offensive aktioner. Det var også ham der stod for de to første spæde forsøg, først med et frækt skud fra distancen, der dog ikke voldte Jason Mooney i Accringtons mål besvær, derefter med et hovedstød, som endte lige i armene på hjemmeholdets målmand. Roberts var også manden bag målet til 0-1 små 20 minutter inde i kampen. Han sendte Evans af sted ude på fløjen, og dennes indlæg satte Kyle Bennett sikkert i nettet til en allerede på det tidspunkt fuldt fortjent føring til Pompey.

Accrington-spillerne virkede lidt matte i benene, måske efter et tætpakket program, og kom yderst sjældent i nærheden af vores mål. Billy Kee havde et halvhjertet forsøg udefra men det var ingen test for Ryan Fulton i vores mål. I den anden ende gik det mere livligt for sig, og alligevel havde vores andet mål et skær af tilfældighed og held over sig. Et lavt indlæg fra Ben Davies burde ikke have signaleret fare, men Matty Pearson var ikke opmærksom, og pludselig havde han foden på indlægget og fik det styret forbi en sagesløs Jason Mooney i hjemmeholdets mål. 0-2.

Der var heller intet at gøre for Accringtons bagerste skanse ved målet til 0-3. Det var i den grad utageligt og må kandidere til sæsonens mål for Pompey. Michael Doyle var hurtigst over riposten på et frispark og kanonerede helflugteren i nettet fra 25 meters afstand. Det medførte endda spredte klapsalver fra hjemmeholdets supportere. Føringen på tre mål blev også resultatet ved pausen efter de måske bedste 45 minutter fra vores side i denne sæson.

2. halvleg

Også efter teen var Pompey den dominerende part i kampen. Hjemmeholdets manager John Coleman prøvede at vende det truende nederlag med et par tidlige udskiftninger, men disse havde meget begrænset effekt. Det var Pompey som var farligst, og alligevel var det en Accrington-spiller som var tættest på at score kampens næste mål. Det var Matty Pearson, der kunne være kommet på tavlen med sit andet selvmål denne aften, men han slap med skrækken da målmand Mooney lige præcis fik hans afrettede skud vippet over mål.

Langsomt fik hjemmeholdet dog ædt sig ind i kampen – måske fordi at vi ubevidst trak os tilbage og afventede, hvad Accrington fandt på. Billy Kee og Shay McCartan havde begge halve chancer, men igen uden reelt at true Pompey-keeper Ryan Fulton. Vi skulle hen til det 73. minut før vi igen viste tænder, og det var den indskiftede Kal Naismith, der var den første Pompey-spiller til at teste Accrington-målet efter pausen. Desværre sad hans skruede forsøg lige på målmand Mooney. Det lignede en komfortabel sejr men efter lettere dilettantisk defensivspil lykkedes det for hjemmeholdet at få reduceret ved Shay McCartan, der reagerede hurtigst i en situation, hvor vi burde have losset bolden ud af eget felt. 1-3. Tættere på kom Accrington til gengæld aldrig, og dermed hentede vi den anden sejr i træk.

Hvad kan vi lære af kampen?

Skal vi blande os i kampen om direkte oprykning igen, kræver det momentum samt at vi kan bygge en stime af gode resultater i de resterende 10 kampe. Derfor var det vigtigt at vi satte os igennem mod en direkte konkurrent som Accrington. Havde vi tabt denne tirsdag aften, var det med stor sandsynlighed også blevet et definitivt farvel til drømmen om top tre. De seneste tre måneder har været præget af stor mangel på stabilitet. Derfor har vore spillere haft noget at bevise, og det fornemmede man kunne ses. Vi satte fra start pres på hjemmeholdet, ville mest, ville de tre points – koste hvad det ville. Det er den ærgerrighed og vilje som vi skal bruge hver gang fra nu af og til maj, hvis vi virkelig mener jagten på top tre alvorligt. Indtil videre har vi fået drømmen tilbage, og tak for det.

Rotation eller mistillid? De fleste havde nok regnet med, at aftenens enlige angriber igen ville hedde Marc McNulty efter dennes mål og generelt gode kamp mod Stevenage. Alligevel måtte han vige pladsen for Michael Smith. Dermed er der noget der tyder på, at den nytilkomne angriber på lån fra Swindon står forrest i køen af angribere, når og hvis han er klar. Det kan undre i og med at McNulty er vores topscorer og en spiller som Paul Cook selv har hentet ind på lån. På samme måde kan det undre, at Conor Chaplin, som scorede vores enlige mål i 1-1 kampen hos Exeter i de to efterfølgende kampe ikke har fået et eneste minuts spilletid. Hvor er logikken i dette? Nu vandt vi heldigvis det vigtige opgør mod Accrington, men uden at være faldet decideret igennem gjorde Smith ikke videre væsen af sig, så næste kamp mod Newport vil give et større fingerpeg om hierarkiet på angriberposten.

Kommentarer fra Paul Cook

“I think our supporters can be proud of their side because we absolutely dominated a team who have been excellent at home. It was a great performance from our lads and they deserve all the credit in the world. I’m delighted for everyone. You’ll always have good and bad days as a manager – well this was definitely a good one.”

“The first half performance was probably one of the best I’ve ever been involved in and the scoreline was a fair reflection. We came to Accrington with an intent to win the game – and I think that was there for everyone to see.”

“What we haven’t done on enough occasions is put the teams above us under pressure – well now they’ll look behind themselves and see us. It doesn’t mean that we’re definitely going to catch them, but we’re finding some form at the moment. Now we have to go again and we’ll look forward to facing Newport in front of a massive crowd who will now believe in us even more.”

League Two, Wham Stadium, 8. marts 2016

Accrington Stanley – Pompey 1-3 (0-3)

22. minut: 0-1 Kyle Bennett
36. minut: 0-2 Matty Pearson (selvmål)
43. minut: 0-3 Michael Doyle
83. minut: 1-3 Shay McCartan

Opstillingen (4-2-3-1): Fulton; Davies, Burgess, Webster, Stevens; Hollands, Doyle; Roberts (Naismith ’78), Evans, Bennett (Freeman ’83); Smith (McNulty ’73)

Bænken: Bass, Naismith, Freeman, McNulty, Chaplin, Clarke og Barton

Advarsel: Ingen.

Udvisning: Ingen

Tilskuere: 1.841 (584 Pompey supportere)

Med 7 kampe igen er situationen den, at vi ligger på 6. pladsen i League Two. Der er 5 points op til den 3. plads, der er lig med direkte oprykning, og 6 points ned til den totalt ubrugelige 8. plads uden for play-offs. Dog har vi spillet en kamp mindre end holdene omkring os. Det drejer sig om den aflyste udekamp mod AFC Wimbledon, som nu spilles som et hængeparti den 26. april.

I morgen gælder det et visit til rækkens bundprop, Dagenham & Redbridge. Der siger sig selv, at kun en sejr kan bruges - også fordi at kampene er ved at slippe op. Skal vi nå at spring på det direkte tog til League One, er det ved at være sidste chance, så den skal forfølges til dørs.

Formen er lidt svingende, og der er stadig ikke en rød tråd i det som Paul Cook foretager sig. Således fik vores tre topscorere McNulty, Evans og Chaplin sammenlagt 6 minutter på banen i sidste lørdags 1-0 sejr over Carlisle på trods af at alle tre var friske og skadesfri. Netop de manglende mål har været et problem siden årsskiftet, men endnu er sæsonen i live selv om vi kun hænger på med det yderste af neglene.

En lille lur i defensiven på 2 minutter var nok til at 1-0 blev vendt til 1-2 mod Plymouth Argyle i går. Dermed forsvandt den sidste spinkle mulighed for direkte oprykning, og vi har kun os selv at takke.

Sagen er nu den, at vi har 6 points op til 3. pladsen og samme afstand ned til 8. pladsen. Med en kamp i baghånden bør vi definitivt kunne sikre play-offs ude mod bundholdet York på tirsdag, og dermed en forlængelse af sæsonen samt - måske - en tur til Wembley.

Generelt har det været en mærkelig sæson. Skuffende fordi vi et eller andet sted har underpræsteret, og alligevel har vi forbedret os markant i forhold til de foregående to sæsoner. Vores store problem har uden tvivl været, at vi på intet tidspunkt har formået at starte en længere stime af gode resultater, men altid har taget et skridt tilbage i hver 3. eller 4. kamp. Sådan var det også i går, hvor vi for første gang i sæsonen kunne have snuppet den 4. sejr på stribe, men sådan skulle det selvfølgelig ikke være. Samtidig har vi igen ikke formået at gøre hjemmebanen til en garant for points trods den med afstand bedste opbakning i ligaen. I stedet for at spillerne har brugt supporterne som et ekstra rygstød, føler de tilsyneladende at det er et pres at spille for 18.000 på tribunerne som i går. Hmmm...

Med 1-3 hos bundklubben York City blev vores lave bundniveau endnu en gang udstillet, og det er naturligvis derfor at vi ikke kunne bide os fast i den absolutte top. Klubberne over os dummer sig ganske enkelt ikke på samme måde, eller med samme hyppighed. Det er jo kun et par uger siden at vi tabte med 0-3 hjemme til Newport County. Nå, men dermed mangler vi stadig en enkelt sejr for endegyldigt at have sikret os play-offs. Glipper det også er Paul Cook sgu nok fortid i klubben.

Håber at i napper oprykning gennem playoff - bare ikke på bekostning af plymouth, så krydser fingre for at vi fortsætter den lille stime der er ramt nu.

En klub af Portsmouths størrelse skal ikke ligge i league Two. Hvordan står det til med økonomien? Der er jo pænt med tilskuere, så der må være en ok omsætning, men hvis der stadig er kæmpe gæld hænger det måske ikke super godt sammen økonomisk.

Må sige jeg stadig har et soft spot for klubben, fra dengang Bjørnen og Guy Whittingham slog deres folder på Sydkysten.

Hvordan går det med Conor Wilkinson, har han fået nogle kampe for jer?

Conor Wilkinson har spillet nul kampe for os indtil videre. Han har været skadet siden ankomsten - desværre.

Økonomien har det fint, og den sidste gæld blev betalt for et års tid siden mener jeg. Vi har for andet regnskabsår i træk kunnet fremvise et overskud, om end begge gange et spinkelt et af slagsen. Vi har gradvist sigende sponsor-, merchandise- og entreindtægter. Så pt. virker klubben til at være i gode hænder.

Kamprapport: Pompey 2 Wycombe Wanderers 1


Roberts og Chaplin bragte os tæt på play-offs.

Med en sejr på 2-1 over de direkte konkurrenter fra Wycombe sikrede Pompey med 99 % sikkerhed deltagelse i play-offs. I teorien kan vi stadig blive indhentet af Cambridge United, men ud over at vinde deres sidste to kampe skal The U’s også hente 18 mål på os, og det scenarie sker med meget stor sandsynlighed ikke. Pladsen i top 7 kan definitivt sikres, hvis vi kommer fra Kingsmeadow på tirsdag med det ene point i bagagen når vi besøger AFC Wimbledon i den kamp som de to klubber fik udsat for knap en måned siden.

Paul Cook havde fundet plads til tre nye ansigter mod Wycombe. Ind kom Kal Naismith på bekostning af Michael Smith, der måtte tage til takke med en plads på bænken. De to andre ændringer var til gengæld forårsaget af skader til Adam Webster og Kyle Bennett. Det betød startpladser til Christian Burgess og Gary Roberts, der begge var kampklare igen. I front hed spydspidsen dermed Marc McNulty i den sædvanlige 4-2-3-1 formation.

1. halvleg

Gæsterne var de første til at komme frem til noget i kampen da Paul Jones måtte ud på kanten af feltet for at nå bolden foran en fremstormende Gozie Ugwu. Men som halvlegen skred frem, var det med Pompey som det dominerende hold. Det skete med en storspillende Gary Roberts som dirigenten på midten, der fodrede medspillerne med præcise afleveringer, og dermed i høj grad dikterede spillets gang. Det var altså hjemmeholdet der stillede spørgsmålene, og Gareth Evans var tæt på efter små 20 minutters spil da hans skud gik i sidenettet. Tre minutter efter var det Roberts der testede keeper Ryan Allsop med et forsøg som målmanden kun kunne parere ud igen. Danny Hollands var ganske vist først over riposten, men hans skud blev rettet af og endte i armene på Allsop. Minuttet efter var det igen Roberts, der var på færde, men denne gang skruede hans forsøg lige over Wycombes mål.

Gæsterne kom ikke frem til meget. De blev mere eller mindre kvalt i de blåtrøjedes angrebsbølger, og havde nok at se til på egen banehalvdel. Efter 37 minutters spil blev deres defensiv så endelig nedbrudt og Allsop passeret. Et indlæg fra højre side af McNulty nåede fødderne på Roberts, der nærmest gled bolden over stregen. 1-0 til Pompey. Hjemmeholdet fortsatte også efter føringsmålet med at presse Wycombe i bund, og kort før pausefløjtet burde Naismith have øget, men hans skud prellede af på indersiden af den ene stolpe. Mere nåede vi ikke før pausen efter flotte og offensive første 45 minutter fra Pompey.

2. halvleg

Som en kopi af 1. halvlegs start var det The Chairboys som først viste tænder, og igen var det Gozie Ugwu der var truslen fra gæsterne. Han nåede højest efter et indlæg fra Sido Jombati, men Paul Jones fik med et spring pareret bolden inden den hoppede over stregen. Efter en times spil foretog Paul Cook en dobbeltudskiftning. Ud gik Marc McNulty og Ben Davies, ind kom Conor Chaplin og Kieron Freeman. Om glæden over at få en halv time på banen gav Chaplin vinger skal være usagt, men vores unge angriber skulle kun bruge syv minutter før han viste, at indskiftningen var helt rigtigt set. Han fik det yderste af foden på en lang aflevering fra Michael Doyle, og selv om han ikke fik ramt bolden ordentligt, var det nok til at den kunne trille ind i det ene målhjørne uden for keeper Allsops rækkevidde. 2-0 til Pompey.

Målet burde have beroliget de sidste nerver hos hjemmeholdets spillere, men i stedet skete det modsatte, og seks minutter efter fik Wycombe reduceret. Anfører Michael Doyle begik frispark mod ex-Pompey spilleren Marcus Bean lige uden for feltet. Det tog Sido Jombati sig af, og han sendte bolden i en bue direkte i mål bag en sagesløs Paul Jones til 2-1. Det sendte panikagtige bølger gennem tribunerne, og så også ud til at forplante sig til spillerne. Kort efter var The Chairboys nemlig tæt på at få udlignet, men heldigvis for os fik Kieron Freeman sparket Jason McCarthys skud væk på målstregen.

Trods nerverne begyndte vi at vise tænder igen, og Gary Roberts var tæt på efter en flot aflevering fra Conor Chaplin, men keeper Allsop afværgede faren. Ikke overraskende var gæsterne dog også fint med nu, og det medførte chancer i begge ender. Garry Thompson forsøgte sig med en helflugter mod Paul Jones i vores mål, men heldigvis var keeperen på sin plads. Et hjørnespark til Wycombe førte til ren panik i vores felt, men Christian Burgess fik i sidste ende sparket bolden væk. Annonceringen af fem minutters tillægstid medførte dybe suk på tribunerne, men denne gang holdt Pompey fast og tillod ikke modstanderen flere chancer i kampens døende minutter, og det blev ved den spinkle men yderst vigtige sejr til hjemmeholdet.

Hvad kan vi lære af kampen?

Conor Chaplin viste igen, at hvis han får tilliden af Cook så kan han også betale den tilbage med mål, og målet understregede, hvorfor han er vores mest effektive angriber. Paul Cook indrømmede da også efter kampen, at Chaplin reelt har brug for mere tid på banen og burde være skiftet tidligere ind f.eks. i kampen mod Plymouth. I dag var han spilleren der teknisk set sikrede os play-off pladsen – sandsynligvis. Det ville være kronen på værket hvis han kan sætte det afgørende mål ind på Wembley i næste måned.

Pompey fortsætter med at spille som vinden blæser. En flad og livløs forestilling mod York City blev denne gang afløst af besnærende angrebsspil især før pausen mod Wycombe i en kamp, hvor der stod mindst lige så meget på spil. Hvis det ikke er nerverne der spiller spillerne et puds, hvad så? Uanset om det ender med oprykning eller ej så er det Paul Cooks helt store opgave at få luget kraftigt ud i de mange kampe hvor vi indiskutabelt underpræsterer.

Efter flere kampe fra start med mål til følge røg Michael Smith pludselig på bænken i dag, og han kom ikke på banen. Det medførte mærkværdigt nok mere flow i det offensive spil, og selv om der måske ikke er en direkte forbindelse, så kan Cooks start-11’er desværre tolkes som et tegn på, at han stadig ikke er sikker på sin stærkeste opstilling. De store udsving i vores præstationer gør det utvivlsomt heller ikke lettere for ham.

Kommentarer fra Paul Cook

“We’re delighted with the victory after a tough week and the lads showed great character to see the game out. Gary’s a massive player for us and I think everyone can see the impact he has on games for us. He’s such a talented lad and good to have in the dressing room. Once we got the second you would expect us to go on and win the match more comfortably than we did. There was a spell in the first half where we really got to grips with the game and put a lot of crosses into the box. But in the second we were sat deep and couldn’t retain possession.”

“It was a typical Pompey performance – at times we were breathtaking and at others we looked flat. But we’re quite pleased with where we are and now we’re looking to give the fans something more to smile about.”

“The reality is that we should make the play-offs now and that’s some kind of success. We’ve put a marker down and after a few years of dropping, we’re starting to climb again. The play-offs wasn’t what we wanted at times this season, but we’ve got to see things out professionally.”

“Mathematically, it is still not 100-per-cent sure but it obviously looks very favourable to us, so as we speak now we are delighted. I do think that is a sense of achievement for the club. By the time we get there we can plan now a little bit and hopefully gear our season around a semi-final that could see us go to Wembley. That would be a very special day for everyone if that is the final outcome.”

League Two, Fratton Park, 23. april 2016

Portsmouth – Wycombe Wanderers 2-1 (1-0)

37. minut: 1-0 Gary Roberts
67. minut: 2-0 Conor Chaplin
73. minut: 2-1 Sido Jombati

Opstillingen (4-2-3-1): Jones; Davies (Freeman ’60), Burgess, Clarke, Stevens; Hollands, Doyle (anfører); Evans, Roberts, Naismith (McGurk ’77); McNulty (Chaplin ’60).

På bænken: Murphy, Barton, Close, McGurk, Smith, Freeman og Chaplin

Advarsel: Chaplin

Udvisning: Ingen

Tilskuere: 16.187 tilskuere (737 Wycombe supportere)

Conor Wilkinson har spillet nul kampe for os indtil videre. Han har været skadet siden ankomsten - desværre.

Tak for info. Ja det var ellers en oplagt mulighed for ham for at få gang i karrieren. Han har ikke fået de bedste anbefalinger med fra tidligere udlån, men han har tidligere givet prøver på sit talent. Det virker dog desværre til at det er indstillingen den er gal med.