Optakt: Pompey – Notts County
Kun en sejr er godt nok mod The Magpies
Efter to udebanekampe i træk, der har givet et fint afkast på fire points, gælder det igen om at få bygget videre på Fort Fratton og den indtil nu fine statistik på hjemmebanen, hvor det er blevet til sejr i 4 ud af 6 kampe. I den seneste af slagsen blev det som bekendt til 1-2 mod Doncaster, så vi skal sørge for, at dette udfald var et enkeltstående formdyk og helst beholde alle tre points denne lørdag eftermiddag mod gæsterne fra Nottingham. Med hele otte points op til Plymouth på 1. pladsen i League Two, og fem op til Doncaster på 2. pladsen er der reelt ikke råd til flere udfald lige nu, hvis ikke at vi skal blive distanceret af toppen med det psykologiske pres som deraf utvivlsomt vil følge. Devisen må altså være, at vi skal ud over stepperne og lægge pres på gæsterne fra første fløjt.
Paul Cook har frit valg mellem alle spillere til kampen mod Notts County, men vi skal næppe forvente de store ændringer trods det sene og ærgerlige pointtab mod Plymouth sidste lørdag.
I modstanderens trup finder vi Richard Duffy og Carl Dickinson, der begge har en fortid på Fratton Park. Tilsammen fik de to dog blot 7 kampe for os, og især Duffy havde svært ved at få fodfæste på førsteholdet i PL under Harry Redknapp.
Notts Countys sæson indtil nu
The Magpies ligger forud for kampen nr. 12 i League Two, men alligevel blot tre points efter os. De har gjort det klart bedst på udebane, hvor det er blevet til 4 sejre ud af 6 mulige. De resterende to er begge tabt. Heri ligger altså en lille advarsel om at det er en potentielt farlig modstander der venter os, men måske snyder tallene lidt. Sagen er nemlig den at klubben endnu ikke har mødt et hold fra top 8 på udebane. Det er blevet til sejre hos Hartlepool, Crawley, Cheltenham og Exeter, mens man har tabt hos Yeovil og Mansfield. Dermed er det reelt lidt svært at vurdere, hvor stærke Notts County egentlig er, men alt andet lige så afslører deres kampe på hjemmebane, at der er tale om et ofte ganske sårbart mandskab. På Meadow Lane er det således kun blevet til en enkelt sejr – mod et formsvagt Orient-mandskab – og bortset fra Plymouth, der vandt med 2-1, har modstanderne heller ikke har været de stærkeste. Så trods en relativt fin start på sæsonen med 18 points, så har programmet også været Notts County nådigt. Overordnet set er der til gengæld ingen tvivl om, at spillet er blevet langt bedre under John Sheridan sammenlignet med sidste sæsons meritter om end stabiliteten stadig halter en del. På banen er holdet ganske offensivt og seværdigt, og man bestræber sig på at spille bolden langs jorden, lige som man forsøger at spille sig ud af situationerne frem for blindt at losse den fremad. Sidstnævnte kan til gengæld være en svaghed, hvis holdet bliver sat under pres.
Skal vi kigge på holdets svagheder så har der i denne sæson flere gange været en tendens til at man har tabt kampe på gulvet som man egentlig så ud til at have under kontrol. Det har kostet en del points og været til stor frustration for både manager og fans. Defensiven er også et kapitel for sig selv, hvilket 20 indkasserede mål i 13 kampe vidner om. Det er dog især på hjemmebane at The Magpies har haft svært ved at lukke af bagude, og det er selvsagt også den væsentligste årsag til den dårlige pointhøst hjemme på Meadow Lane. Problemet var det samme i sidste sæson, men bagkæden er reelt ny og sammensat i sommers af Sheridan, hvilket måske har medvirket til den stadig manglende koncentration i defensiven.
Styrken er uden tvivl offensiven. Der er flere spillere med mål i støvlerne og tempo i benene, og holdet har flere gange scoret mål ud af det blå i kampe, hvor man ellers var helt væk. Det har betydet at The Magpies ofte er kommet igen og har hentet point og vendt kampe som de så ud til at tabe. Det har især været tilfældet på udebane, hvor holdet var bagud hos både Hartlepool, Crawley og Cheltenham, men endte med at vinde. Denne gejst har ikke overraskende været selvforstærkende, og betydet at der bliver kæmpet indtil dommerens sidste fløjt har lydt. For os betyder det altså fuld koncentration også i kampens sidste sekunder.
Sammenfattet ligner det at Notts County vil forsøge at spille med, frem for at parkere bussen som andre modstandere har gjort – ganske enkelt fordi at defensiven er for dårlig til bare at stå og afvente begivenhedernes gang, og dermed invitere os til at sætte dem under pres. Dermed kunne der vente en underholdende og potentielt målrig kamp lørdag eftermiddag.
FourFourTwo har spået klubben en 5. plads i 2016-17 sæsonen. Denne skribent er mindre optimistisk og vurderede den til at slutte som nr. 11.
Sidste nyt fra The Magpies
Klubben har siden februar været sat til salg, og det forlyder at nye ejere kan være på plads inden længe.
Topscorer Jonathan Stead udgik med en skade mod Crewe, og den holder ham også uden for truppen mod os. Til gengæld er anfører Michael O’Connor med igen efter at være blevet sin skade kvit. Også Carl Dickinson er klar efter at have lagt en karantæne på en spilledag grundet fem advarsler bag sig.
Profiler hos gæsterne
Med Jonathan Stead ude stiller County op mod os uden deres allerstørste profil. Alligevel er holdet også uden ham stærkest besat i offensiven.
Jonathan Forte ved hvor målet står og er indtil videre noteret for fire pletskud. Derudover er han en spiller som med sin fart kan sætte en modstander af.
Aaron Collins, der er på lån fra Wolves, er en anden offensivspiller der har gjort det godt indtil videre.
Assistkongen hedder Matt Tootle. Han har stået bag fire oplæg indtil videre.
Manager John Sheridan
Sheridan har været manager på Meadow Lane siden maj i år. Dermed har han allerede nu haft jobbet længere end sine to forgængere Jamie Fullarton og Mark Cooper. Ingen af de to holdt i mere end tre måneder. Generelt har sædet under managerne i klubben også været glohedt i de seneste ti år, hvor hele 19 personer har haft ansvaret for førsteholdet. Også John Sheridan selv har ikke opholdt sig længe i sine klubber. Således er det blevet til fire forskellige arbejdsgivere i de sidste to år, hvor han har haft ansvaret hos Plymouth, Oldham, Newport County og altså nu Notts County.
Situationen hos os
Matt Clarke sad over mod Plymouth med en skade men er meldt klar igen. Da også Drew Talbot, Noel Hunt og Adam Buxton er skadefri, står vi for første gang i denne sæson i den situation at samtlige spillere i truppen står til rådighed. Ben Tollitt er dog stadig lånt ud til Tranmere, og det forlyder at lånet sandsynligvis forlænges så midtbanespilleren er at finde på Merseyside indtil januar.
Conor Chaplin har i dag forlænget sin kontrakt med klubben med et yderligere år så den nu løber juli 2019.
Paul Cooks tanker før kampen
“It was such a disappointing game against Plymouth because it was billed as a big contest, but we didn’t get started. We didn’t get going until the match had already got away from us and we have to make sure we impose ourselves on the game. We’ve played 13 matches in the league and had our ups and downs like everyone else, but the last couple have gone okay and it’s important we keep that going. The league´s starting to take a bit of shape and we’re probably disappointed that we’re not a bit higher.”
“If, with all due respect, the players were as good as the supporters we would win the league. What we’ve got to do is aspire to that. No-one is promoted in October or November. We have to stay with each other. It’s huge. We have to drag each other through the low points and not look to say why things are going wrong. Every Pompey fan has seen League Two for long enough now. They know what can go wrong! They could write a book on it because it can happen in a heartbeat! We’ve been here before. But we’ve got to have a belief in what we’re doing – and I feel that belief is getting stronger.”
“Every team offers challenges. You only have to look at the lads at the top end of their pitch – Adam Campbell, Jon Stead and Jonathan Forte to know Notts County have got very good players. They have got a strong club and good players so it will be a tough game, but it is one we are really looking forward to. They’ve had some great results and some indifferent ones. I went to watch them at home to Morecambe the other week, so we’ve certainly had eyes on them. I’m sure they’ll feel they have left a few points out on the pitch, but they’re formidable opponents with an experienced manager in John Sheridan. He’s had success at every club he’s been at and I’ve got a lot of time for him. He took Plymouth into the play-offs and did an amazing job at Newport last season before going to Oldham. I would imagine that as far as League One and Two managers go, there aren’t many better. His record speaks for itself.”
Et par ord fra John Sheridan
"I´d say Portsmouth are probably the best team in the league. They played very well last week at Plymouth - they battered them, for me. There´ll be a big crowd on Saturday and it will be a really tough game but, whatever team we pick, we go there with the belief we can get back to winning ways.”
"It´s been a bit flat in the last two weeks and I don´t like that feeling, so I´d like to get back to winning football matches and giving everyone the buzz they had two weeks ago. The players understand we have to work harder to keep clean sheets. The number of goals we´ve conceded isn´t as good as I´d like it to be. They know they can do a lot better. It´s something we´ve worked on this week because I do feel we´ve got goals in us, so if we keep clean sheets we´ve got a good chance of winning. I think we´re actually an alright team when we´re set up and organised - a lot of teams don´t play through us. But we´ve been punished when we´ve switched off."