Snak

Mere indhold efter annoncen
Optakt: Pompey – Leyton Orient


Tag chancen med Chaplin og Lowe

Situationen er efterhånden velkendt for os. Med fire points op til automatisk oprykning har vi ikke råd til fejltrin. Samtidig venter vi på andres ditto. Lørdagens hjemmekamp mod Orient er det første af tre opgør, hvor vi på papiret har gode muligheder for at hente maksimumpoints og dermed lægge pres på holdene foran os – de to andre er Crawley Town ude og Exeter City hjemme. Så selv om al erfaring siger os, at det sjældent går som forventet i League Two, kunne det ligne et gunstigt tidspunkt at starte en stime af gode resultater. Under alle omstændigheder er lørdagens kamp en af dem som bare skal resultere i tre points, hvis vi mener det alvorligt med et angreb på top tre.

Tidligere på ugen spillede vi en reservekamp hos Exeter City, som blev slået eftertrykkeligt med 6-2. Flere spillere bød sig til den aften via gode præstationer, bl.a. scorede Conor Chaplin et hattrick, lige som vores nye angriber Jamal Lowe kom på scoringstavlen. Set i lyset af Michael Smiths seneste kampe er det oplagt at skifte ud i front, men er det også oplagt for Paul Cook? Under alle omstændigheder er det fair at sige, at vores angreb pt. ikke fungerer optimalt, så det er tid til at prøve noget nyt. To mål i vores seneste tre kampe kan ikke være acceptabelt – ej heller for vores manager.

Opgøret giver mulighed for gensyn med Paul McCallum og Nigel Atangana. Begge startede i The O’s 1-3 nederlag mod Barnet sidste lørdag og indgår med stor sandsynlighed i truppen mod os.

Sidste sæsons tilsvarende kamp endte med et nederlag på 0-1. Udekampen på Brisbane Road i denne sæson blev vundet med 1-0 på mål af Christian Burgess.

Orients sæson siden sidst

The O’s går ind til kampen mod os placeret på en skuffende 21. plads i rækken blot fire points over nedrykningszonen. Efter en kort opblomstring i slutningen af 2016 er formen igen nedadgående, og de seneste to kampe er blevet tabt med sammenlagt 1-7. For de seneste seks kampe hedder statistikken 2-1-3, og det har altså ikke været nok til at skabe afstand til bunden af rækken. Placeringen i den tunge ende skyldes dog først og fremmest en række horribelt dårlige kampe hjemme foran egne supportere, hvor 10 ud af 14 kampe er tabt. Ude ser det straks noget mere fornuftigt ud med tallene 4-3-4. De fire sejre kom hos henholdsvis Grimsby, Morecambe, Colchester og Hartlepool.

Skal vi se på gæsternes svage punkt er det oplagt at det er i det bagerste geled at det er helt galt. 37 indkasserede mål er blandt ligaens højeste, og argumentet bakkes yderligere op af det lave antal af clean sheets, nemlig sølle 4 i 25 kampe. Det skyldes især at der har været en del rokeringer i defensiven, der således aldrig har fået tid til at blive formet som en enhed. Resultatet har været unødvendigt mange personlige fejl grundet manglende kommunikation. Om vi så kan udnytte dette får vi at se lørdag eftermiddag.

Sidste nyt fra The O’s

Sidste sæsons topscorer Jay Simpson er skiftet til MLS-klubben Philadelphia Union. Han nåede dog kun at score tre mål i denne sæson, hvor han slet ikke har kunnet finde normalformen.

Midtbanespilleren Sammy Moore er blevet hjemkaldt fra sit udlån hos Dover Athletic, og indgår i Orients trup mod os.

Trods situationen i bunden af League Two har klubbens italienske ejer Francesco Becchetti meldt ud, at der ikke kommer nye ansigter ind da han ikke ønsker at investere flere penge i klubben.

Til kampen mod os må holdet undvære anfører Robbie Weir, som er ude med en skade i resten af sæsonen, Sam Dalby som har knæproblemer samt Liam Kelly, der er ude med en lyskenskade. Til gengæld er midtbanespilleren Sandro Semedy klar igen efter at have siddet ude med en mindre skade mod Barnet sidste weekend.

Profiler hos hjemmeholdet

Med fire oplæg er Jordan Bowery holdets assist-konge og har også selv scoret et mål.

Gavin Massey huserer på højre fløj, dækker et stort areal med sit løbepensum, er teknisk dygtig og er noteret for tre scoringer indtil videre.

Paul McCallum har scoret seks ligamål, hvilket gør ham til den mest målfarlige spiller i Orients’ trup lige nu.

Orient-manager Andy Edwards

Edwards tog over i det varme sæde den 23. november sidste år efter at Alberto Cavasin fik sparket. Han er klubbens tredje manager i indeværende sæson men kender den ud og ind, da han siden 2009 har været ansat i forskellige roller fra youth team manager til academy director. Det er til gengæld hans første tjans som manager nogen steder.

Situationen hos os

Curtis Main er fortsat den eneste spiller på sidelinjen med en skade.

Andenmålmand Liam O’Brien har forlænget sin kontrakt med yderligere et halvt år så han nu er at finde på Fratton Park i resten af sæsonen.

Paul Cooks tanker om kampen

“It’s frustrating when you lose, but that’s gone and the important thing now is the remaining 21 games. This is a tough and unforgiving league and we’re focused on what we’ve got to do – which is obtaining the maximum amount of points as we can. We know that every match is tough these days and Leyton Orient will certainly be no different. It’s vital that we just concentrate on each one as it comes and there are no games bigger than this one on Saturday.”

“If we’re going to achieve our goals then there’s a certain number of points we’ll have to collect and the quicker you reach that, the quicker you’ll be successful. It looks a big mountain to climb at the moment, but every step you take will get you that bit nearer to the top.”

“How we manage disappointment will be huge. We had a disappointment at Doncaster, manage it, come back, win tomorrow and that gives everyone a massive lift. Having so many home games left should be an advantage. The lads must all work so hard now, everyone must be ready. You can imagine the team might change from game to game, we just want to win football matches.”

“The importance of scoring the first goal in the game is huge. We have a 100-per-cent record this season when we score first and we must force the issue. We will soon find out how we fare at home, while the lack of travelling now will be great. In our last home game we beat Luton, who are a very strong team, a powerful team. We have just beaten them twice. So now and again our lads deserve a little bit of credit from some quarters, from anywhere would be nice, instead of the continuous waiting for a defeat.”
HT: 1-1. Conor Chaplin brændte et straffespark ved stillingen 0-0, men scorede til 1-0 umiddelbart efter. Desværre lukkede vi Orient ind i kampen igen. Det brændte straffespark var i øvrigt det 4. på stribe. Det er selvfølgelig under al kritik.

Nå, vi skal øge tempoet efter pausen og stresse Orients defensiv mere end vi hidtil har gjort. Der er stadig muligheder i denne kamp.
2-1. Chaplin igen. For første gang i mere end en måned får han chancen fra start, og griber den. Sådan!
FT: 2-1. Afstanden til top tre reduceret til to points. En god dag. PUP!
Dagens kamp hos Crawley er aflyst grundet frosthård bane.

Tidligere på ugen hentede vi angriberen Nicke Karamba hos Hampton & Richmond i National League South. Allerede den 1. januar skiftede hans angrebsmakker Jamal Lowe til os. Tilsammen nåede de to at score 25 mål for klubben i indeværende sæson. Lad os håbe at de også kan indfri kvaliteterne to rækker højere.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Optakt: Pompey - Exeter City


Formstærke Grecians bliver en hård test

En frossen bane i Crawley forhindrede sidste weekend Pompey i at tage det sidste skridt op i top 3. Da Carlisle, som ligger på den 3. plads som vi ligger på lur efter, samtidig smed to points hos Accrington, har vi igen denne weekend chancen for at skubbe The Cumbrians væk fra den sidste direkte oprykningsplads. Det kræver en sejr lørdag eftermiddag på Fratton Park mod Exeter City, men som vi skal se om lidt bliver det ingenlunde en let opgave.

Tidligere på ugen spillede vi en reservekamp mod Norwich Citys ditto, og slog dem med de overbevisende cifre 4-0. Det var i udpræget grad vore to nye angribere hentet hos Hampton & Ricmond, der ved den lejlighed stjal opmærksomheden. Således scorede Nicke Karamba et hattrick mens Jamal Lowe stod for et enkelt mål. Det må derfor være givet, at begge figurerer i truppen mod Exeter City. Om Paul Cook så tør give begge chancen fra start er mere tvivlsomt om end fordelen er, at de to kender hinanden rigtig godt.

I de seneste kampe har vi spillet både 4-4-2 og 4-3-3, men med Exeters styrke på midtbanen skal det ikke undre om Paul Cook vender tilbage til 4-2-3-1 formationen med fem på midten for at vinde slaget netop der.

Den omvendte kamp på St. James Park i starten af sæsonen endte med en sejr på 1-0 til os. Målet blev sat ind af Gary Roberts på straffespark. Til gengæld tabte vi med 1-2 til Exeter på Fratton Park i sidste sæson.

Exeters sæson indtil nu

At lørdagens modstander på Fratton Park er i god form er lidt af en underdrivelse. Således har Exeter City ikke tabt siden den 19. november da det blev til et nederlag på 2-3 hos Carlisle. Siden da har holdet spillet ni kampe med statistikken 7-2-0 til følge. Målscoren i samme periode hedder 20-2. Der venter altså en modstander der både kan score mål (14 i de seneste 4 kampe) samt lukke af bagude (1 mål indkasseret i de seneste 4 kampe). 10 clean sheets overgås kun af os sant Grimsby med 11 af slagsen. 28 points hentet på fremmed græs betyder samtidig, at vi får med rækkens stærkeste udehold at gøre.

Sæsonen startede ellers skidt for Exeter, der i lang tid lå under stregen, og presset på manager Paul Tisdale voksede med hvert nederlag. Rygterne ville vide, at den eneste grund til at klubben ikke fyrede ham, var at de ikke havde råd til at betale kompensationen. I dag er kritikken ikke overraskende forstummet en smule, og The Grecians befinder sig før mødet med os på en 9. plads, blot et point fra play-off zonen. Det er dermed to hold med masser på spil der mødes på Fratton Park, og det kan godt gå hen og blive lidt af en taktisk affære. The Grecians er et udpræget kontrahold, men til gengæld er de også rigtig gode til at fange modstanderne i ubalance med flere lynhurtige spillere så som Reuben Reid, Ollie Watkins, David Wheeler og Liam McAlinden. Kommer vi bagud mod dem, og i er højere grad tvunget i offensiven, kan det hurtigt gå helt galt. Buddet herfra er derfor, at specielt i denne kamp bliver det første mål afgørende.

Sidste nyt fra The Grecians

Midtbanespilleren Jack Stacey har forlænget sit udlån fra Reading så han bliver i klubben sæsonen ud.

Forsvarsspilleren Luke Croll, der er lånt hos Crystal Palace, bliver ligeledes i Devon sæsonen ud.

Angriberen Shaun Harrad er blevet solgt til Torquay United.

Tom McCready og ex-Pompey spilleren Lee Holmes er begge ude med skader i resten af sæsonen, og altså også mod os.

Profiler hos gæsterne

Ollie Watkins er i en fremrykket position på midtbanen holdets topscorer med 9 ligamål. Med 4 assists er han også spilleren der oftest har næstsidste fod på bolden inden en Exeter-scoring. Han er klubbens klart største talent, og det skal ikke udelukkes at der kommer et bud på ham inden den 31. januar. Lige nu er han dog en spiller som vi skal holde øje med lørdag eftermiddag.

På højre fløj huserer den hurtige David Wheeler, der har nettet otte gange i indeværende sæson. Ud over speed i støvlerne er han god i luftspillet og er en spiller der skal dækkes godt op ved dødbolde.

Reuben Reid er en gammel kending, som tidligere har gjort ondt på os i Plymouth-trøjen. Angriberen har ganske vist ikke været så træfsikker som vanligt for Exeter men er alligevel med sit tempo og evne til at holde på bolden i vigtig brik i The Grecians offensive spil.

Christy Pym i målet er endnu et af klubbens unge talenter der har grebet chancen og gjort det overraskende godt trods sin alder på bare 21 år. Den manglende erfaring har indtil videre ikke været en hæmsko for ham.

Exeter-manager Paul Tisdale

Det meste er allerede blevet skrevet om Tisdale, der har været manager i klubben siden 2007 og ført den til oprykning både fra Conference League og League Two. Han er i mellemtiden blevet noget af et ikon i klubben, og vil uden tvivl i eftertiden stå som en af dens største managers – hvis han da ikke allerede er det. Som nævnt var der delte meninger om ham i starten af denne sæson, men det er typisk for Tisdale, at han igen formår at skabe et hold på et smalt budget, der spiller med i den øverste del af tabellen.

Situationen hos os

Amine Linganzi har forlænget lejeaftalen med os og bliver nu i klubben resten af sæsonen ud.

Gareth Evans er kommet sig hurtigt over den ankelskade en pådrog sig mod Leyton Orient, og er klar igen til indsats mod Exeter.

Curtis Main må fortsat se på grundet den knæskade der nu har holdt ham ude i mere end to måneder.

Det forlyder at vi stadig er med i kapløbet om at sikre os Preston-angriberen Eoin Doyle før transfervinduet slutter på mandag. Doyle har tidligere arbejdet sammen med Paul Cook i Chesterfield.

Paul Cooks tanker om kampen

“Everyone knows that Exeter are on a great run and the reason they are is because they’re a very strong team. I’ve got a lot of time for Paul – who’s one of the most respected managers there is – and we know we’ll have a difficult test at Fratton Park. There were some harsh things said about him earlier in the season, but he’s shown his quality by the way he’s picked them up. They’re one of a few teams who can still genuinely feel that they could go up automatically and all those managers will have to believe they can achieve success.”

“Exeter are a good side, they have played a couple of different ways against us so how they play tomorrow remains to be seen. But I am not interested how they will come and play, it is all about us and what we do. We want to impose ourselves on teams in our pursuit to win the game. What they do won’t affect how we play, although it might affect how we get hurt by them. The most important thing at Fratton Park is us, no-one else. We must get that crowd up and at it and ensure we start off on the front foot – like we did against Orient when we did enough to win a game in the opening 30 minutes. ‘We have studied the opposition in great detail and will come up with how we think we will win the game in relation to how they play in terms of formation. Yet it is important how we play. We have to impose ourselves on the game, the rest of the stuff is irrelevant. And if we show the same form we have in the first half of the season and improve a little, then the likelihood is we will get to an amount of points which will be difficult for other teams to beat.”

“It’s a long season and the league table does not really matter until after the last game of the season – I know it’s boring and I say it every week, but it’s true. There’s still so much that can happen with 20 matches to play, so right now we’re only focusing on Exeter. We were very fortunate to win at their place earlier in the season – I don’t think it was a penalty in a million years, but we were grateful for the three points!”


Et par kommentarer fra Exeter manager Paul Tisdale

“This is a particularly challenging week or two, with the teams we have coming up, but we have to be careful we don’t become too concerned about their abilities and forget our own. That is an easy trap to fall into as people keep mentioning that we are playing Portsmouth and then Wycombe. We have to remember that, maybe, they have got one or two concerns about playing against us also. We will be respectful of the opposition and be objective and practical about what they can do in the game and what we have to do, but we shouldn’t underestimate ourselves and we should try and win every game.”

"I´m confident that we can perform and challenge Portsmouth. I´m confident we can go into the game and give a good account of ourselves but you can never be confident of winning, in terms of assuming that will be the case. I don´t feel that, I feel we´re confident of doing our best.”

"We´re playing a good team, a possession team, who dominate possession, and we´ll have a few strengths in certain areas but we´ll also have the odd weakness that we´ll try to manipulate and make the most of. It´s a big game because it offers us a different challenge to what we´ve had recently. It offers us a challenge that will be a good test for us and we´re going into the game one, of course, aware of the opposition we´re playing against, but they´ll be looking at us also, realising we´ll be a challenge for them also. I think it will be a really good game – we always look forward to going to Portsmouth as it´s a terrific place to play football – and it will be a real challenge for us. It´s an important result in terms of where we sit, with the play-offs just above us, and Portsmouth being a competitor against us.”
Det blev desværre til et fuldt fortjent nederlag til formstærke Exeter, og dermed lykkedes det os altså ikke at tage springet op i top tre. I stedet blev vi overhalet af Luton, og ligger nu nr. fem.

På dagen var vi alt for omstændige i vores opspil, var for langsomme i tanker og spil, og dermed lette for gæsterne at stoppe. Men nu har Exeter som nævnt også flere lynhurtige spillere på midtbanen.

Ikke overraskende har Paul Cook måtte modtage en del kritik for både opstilling, startellever og udskiftinger. Michael Smith fik igen chancen fra start selv om hans sidste gode kamp vel efterhånden ligger 5-6 uger tilbage. Af de to nye spillere kom Lowe først ind da Exeter var foran og sad tungt på kampen selv om han med sit antrit måske netop var en af vore spillere som kunne udfordre dem på fløjen. Trods sit hattrick i tirsdags klarede Karamba ikke engang cuttet til truppen selv om vi i flere uger nu har manglet offensiv pondus. Dernæst må det efterhånden være tid til at vi sætter en ægte højre back ind på netop den position i stedet for Gareth Evans, hvis kvaliteter i høj grad ligger længere fremme på banen. Evans scorede ti mål i sidste sæson, men i denne er det kun blevet til et enkelt fordi at Cook bruger ham som højre back. Hvor er logikken i det?
Så fik vi januars tredje nye ansigt på plads inden transfervinduet lukkede, og igen var det en angriber nemlig Eoin Doyle, der er kommet fra Preston på en lejeaftale. Doyle er Pompey-spiller resten af sæsonen.

Forhåbentlig betyder dette så lidt spilletid som muligt til Michael Smith fremover.
Endnu to deals blev det til.

Aaron Simpson kommer på lån fra Wolves til pladsen som højre back.

Michael Smith fortsætter resten af sæsonen hos Northampton i League One.
Efter 2-0 over hhv. Accrington Stanley og Blackpool blev det lørdag eftermiddag bare til 1-1 hos Barnet - et point som først blev reddet i næstsidste minut på et langskudsmål af Conor Chaplin. Forinden havde vi været vidne til sæsonens måske mest ugidelige og blodfattige indsats overhovedet, og vi kunne snildt have været bagud med både 2 og 3 mål inden den ufortjente udligning blev sat ind. Det er desværre typisk for os, at der i kølvandet på to gode kampe næsten pr. automatik følger en hvor intet fungerer og spillerne konsekvent vælger de forkerte løsninger. Det er den mangel på stabilitet der gør, at vi ikke ligger til automatisk oprykning, og kun har lagt i top 3 for en meget kort bemærkning i denne sæson. Paul Cook kunne ellers stille med de samme 11 for 3. gang i træk, men den kontinuitet kom altså ikke til udtryk på banen.

Situationen er nu den, at vi ligger på en 5. plads i League Two med 6 points op til Carlisle på 3. pladsen, og med en kamp i baghånden i forhold til dem. På lørdag gælder det så udekampen mod netop Carlisle, der må betegnes som sæsonens vigtigste kamp indtil nu. Vinder vi forkorter vi afstanden ned til tre points, og med en kamp i baghånden som sagt. Taber vi er der pludselig ni points op til automatisk oprykning, og i så fald må det løb siges at være kørt. Så der står rigtig meget på spil på Brunton Park den kommende weekend.
Annonce