Snak

Mere indhold efter annoncen
Sæsonens måske vigtigste kamp indtil nu spilles i morgen, hvor vi møder Carlisle på udebane. Carlisle ligger netop nu på den i vores øjne forjættede 3. plads, der betyder automatisk oprykning til League One. Vi har seks points op til The Cumbrians, dog med en kamp i baghånden, så et nederlag vil være noget nær katastrofalt, for ni points henter vi næppe. I al fald mangler vi stadig at vise den form for stabilitet i denne sæson, som er påkrævet hvis vi skal overhale Carlisle efter et nederlag i morgen. Vinder vi til gengæld, er vi lige i hælene på dem. Jeg dog sige at jeg ikke er optimist, af den enkle grund at vi har nogle gevaldige udsving i vores præstationer, og netop i de kampe hvor vi virkelig har haft brug for en sejr, er vores lave bundniveau desværre blevet udstillet. Så der skal krydses fingre for tre vigtige points i morgen. PUP!
FT: 0-3. Flot kamp over hele linjen og et signal til klubberne foran os om at vi ikke er helt ude af løbet endnu. Et dejligt resultat. :-)
Hjemmekamp mod Morecambe i aften. Det burde ikke give anledning til nervøse trækninger, hvis det ikke var fordi at vi desværre har for vane at følge et godt resultat op med et mindre godt et af slagsen. Læg dertil at Morecambe faktisk er i glimerende form med kun et nederlag i de seneste ti kampe, og i ingen af dem har de lukket mere end et mål ind. Så der er al mulig grund til at råbe vagt i gevær. Hvis resultaterne flasker sig i aften kan vi ellers kravle op i top tre, så der står en del på spil i aften.
HT: 0-0. Største chance tilfaldt gæsterne, der brændte en friløber alene med David Forde. Vi skal et gear op efter pausen for at tage alle tre points.
1-0. Kal Naismith. Han var på banen i omtrent ti sekunder, hvorefter han igen scorede et pragtmål fra distancen, denne gang et skruet skud fra 25 meter som tog den ene stolpe og ind. Fantastisk.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Tumultagtige scener på Fratton End tribunen, hvor nogle Southampton fans - hvad fanden laver de på stadion til denne kamp? - startede et større slagsmål. De blev heldigvis hurtigt pågrebet og ført væk. Kun nogle Saints-halstørklæder ligger tilbage.

På banen står der stadig 1-0 med små ni minutter igen.
Satans! 1-1.
En lille trøst. Omtrent samtidig er Carlisle foran os i tabellen kommet bagud med 0-1 hos Cheltenham. Så i det mindst ser det ud til at vi forkorter afstanden til dem med et point.
6 minutter lagt til. Bolden danser rundt i Morecambe-feltet, praktisk talt på mållinjen, men selvfølgelig får vi den ikke sparket over stregen.
FT: 1-1. To points smidt væk, og igen formår vi bare ikke at følge op på et godt resultat. Fanden og hans pumpestok.
Annonce