Snak

Mere indhold efter annoncen
Hjemmekamp mod Coventry City netop nu på ViaSat / ViaPlay.
1-0 til Sky Blues. Lidt for passivt defensivspil.
HT: 0-1. Vi er ganske enkelt blevet kørt ud af banen af Coventry, som burde have ført med minimum to mål. Det gør de heldigvis ikke, og dermed er kampen ikke lukket for os endnu, men det kræver en helt anden attitude efter pausen, hvis vi vil have noget med fra den.
1-1. Tom Naylor!! Så skal presset fastholdes og øges.
FT: 2-1. Pitman fik nettet det vindende mål syv minutter før tid. Dermed er vi, for en stund, oppe på andenpladsen. Barnsley og Sunderland er under pres for at levere nu, så må vi se om de uddeler gaver i dag.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Højdepunkter fra gårsdagens kamp. Godt sat ind af Pitman til sidst. At han for en stund var sat helt uden for truppen er hovedrystende.

https://www.youtube.com/watch?v=t8t5iOP_gvA
Et hurtigt overblik over de resterende kampe.

På lørdag gælder det udekampen mod Sunderland, som nok bliver afgørende for begge klubber (her tænkes ikke så langt som til play-off scenariet) da Barnsley har en på papiret overkommelig opgave hjemme mod Blackpool. Med Sunderlands pointtab i går er vi i den situation at en remis sandsynligvis vil være nok til at slutte over dem. Men en pointdeling nytter bare ikke meget, hvis Barnsley vinder deres kamp mod Blackpool. Derfor er udgangspunktet før lørdagens kamp reelt uændret: Kun en sejr kan bruges i bestræbelserne på at slutte på andenpladsen og dermed undgå play-off lotteriet.

Tirsdagen efter, den 30. april, gælder det så den kamp som vi har i baghånden i forhold til Barnsley, nemlig en hjemmekamp mod Peterborough. Det var den kamp som blev udsat da vi mødte Sunderland i EFL Trophy finalen. Af samme grund har Sunderland også spillet en kamp mindre, en udekamp mod Fleetwood, som ligeledes har kampstart samme tirsdag aften.

Sæsonen afsluttes med en hjemmekamp mod Accrington Stanley. Det lyder som en let opgave, men gæsterne kan være i den situation, at de stadig er i fare for at rykke ned, og så bliver det alt andet end en walk-over. Sunderland slutter samme dag ude mod Southend - en klub som ligeledes kæmper for livet i rækken - mens Barnsley skal møde Bristol Rovers ude. Her har hjemmeholdet sandsynligvis ikke noget på spil længere.

Restprogrammet taler for at Barnsley vinder deres to sidste kampe, men de er omvendt afhængige af pointtab til os. Sunderland, derimod, kan ikke længere overhale Barnsley i tabellen hvis The Tykes som ventet får seks points i deres resterende to kampe.

Jeg har bevidst ikke nævnt Luton Town i denne ligning da jeg stadig ser dem som reelt værende rykket op. Også de har en kamp til gode i forhold til forfølgerne fra Barnsley, og for en ordens skyld følger her deres restprogram: Wimbledon hjemme (i aften), Burton ude samt Oxford hjemme. Vinder de aftenens kamp mod Wimbledon skal de bare bruge et point fra de sidste to kampe for at sikre en billet til The Championship næste sæson.

Potentielt afgørende kamp på Stadium of Light. Efter 15 minutters spil står der 1-1. Jamal Lowe stod for det udlignende mål efter at hjemmeholdet tog føringen. Samtidig er Barnsley bagud med 0-1 hjemme mod Blackpool. Spændende!
Luton foran i Burton. Holder de nuværende stillinger vinder de League One, og rykker selvsagt op.
Stadig 1-1 på Stadium of Light. Barnsley har vendt 0-1 til 2-1, og holder stillingerne har de igen oprykningen i egne hænder. Det samme har Luton selv om Burton har fået udlignet til 1-1 i den kamp.

Annonce