Snak

Et hav af skader samt den tilbagevendende manglende skarphed foran mål blev udslagsgivende da vi i går tabte med 0-1 på Kenilworth Road, og dermed gav Luton den første sejr i 12 kampe. Det er på mange måder skidt, for nu risikerer vi at have fået dem sat i gang i bunden. I tillæg er vores næste kamp mod Leeds, hvor vi i sagens natur ikke just kan påregne at få points. Taber vi også den er det ikke usandsynligt, at bundstriden pludselig er rykket meget tættere på os igen. Med en sejr over Luton ville alt have set anderledes ud, især også fordi at vi så nærmest var sikre på at ende over dem i tabellen. Nu er alt åbent igen.

Sæsonens kamp og præstation. Ingen anden betegnelse rækker når det gælder om at beskrive eftermiddagens 1-0 sejr over topholdet Leeds. Med alle de skader i defensiven var det ikke noget som jeg havde set komme, og det ville heller ikke have været muligt uden flere pragtredninger af Nicolas Scmid i Pompey-målet. Når det er sagt så skabte vi selv en håndfuld gode chancer, som med lidt større træfsikkerhed godt kunne have resulteret i mål nummer to. Årsagen til at dette var muligt er også, at vi tog kampen op mod dem, og på ingen måde gemte os, men forsøgte at presse og stresse Leeds sådan som vi plejer at spille også mod de andre gæster på Fratton Park.

Resultatet betyder, at vi nu har en buffer på hele ti points ned til stregen. To sejre mere bør række til overlevelse, og den næste må og skal komme på onsdag når vi tager imod tabeljumboen Plymouth.

Et shout out også til head coach Mousinho, der lagde den perfekte plan for kampen. Af de ti nederste hold i The Championship er vi den eneste klub, der har holdt fast i manageren, så det er super fedt at ledelsen så rigtigt der på trods af at vi ofte har lagt med en vis legemsdel i vandskorpen.

Fra en af sæsonens bedste kampe til en af de værste. Sådan gik det da vi lidt overraskende tabte med 1-2 hjemme til Plymouth. Det vil sige, kigger man tilbage på de indbyrdes kampe lå det reelt i luften, for vi har ofte haft problemer mod netop dem.

I søndags var der ros til head coach Mousinho, og denne gang må han så desværre tage en del af skylden da han igen satsede på Marlon Pack som CB. Lidt overraskende gik det godt mod Leeds, men en enlig svale gør som bekendt ingen sommer, og igen kostede Packs manglende hurtighed dyrt ved det afgørende 0-2 mål. Og det var desværre ikke første gang. Han blev da også skiftet ud kort efter. Af en eller anden årsag stoler Mousinho ikke på den meget yngre og klart hurtigere Ryley Towler, der ellers aldrig er faldet igennem de gange hvor han har fået chancen, men vores head coach foretrækker åbenbart rutinen på den position, og det kostede så igen. Så et eller andet sted må Mousinho også til at lære af de gentagne fejldispositioner med Pack.

Nu er vores ti points buffer ned til stregen skrumpet ind til syv af slagsen da ALLE andre resultater gik os imod mens vi altså selv ikke forstod at være favoritrollen voksen trods en efterhånden fin statistik hjemme på Fratton Park, men selvfølgelig skal vi da gøre tingene sværest mulig for os selv. Det er klart. Hermed er der sandsynligvis alligevel lagt op til en gyser, der jo nok først bliver afgjort på sidste spilledag. Især hvis dette er vores niveau fremover.

Et enkelt blik med øjnene og vores ti points buffer ned til nedrykningszonen er nu skrumpet ind til blot fire af slagsen. Sådan føles det efter at udekampen hos Preston North End i går blev tabt med 1-2 samtidig med at holdene under os for alvor er begyndt at tage points. I tabellen ændrede det ganske vist intet, og vi er stadig placeret på en nydelig 17. plads, men tag ikke fejl. Vi er i den grad sovset ind i nedrykningskampen igen.

Igen så vi en lige udekamp vippe til modstanderens side grundet større skarphed og manglende kommunikation i vores egen defensiv. Det er desværre en recept på nederlag i kampe, hvor vi reelt godt kunne have fået noget med, men i de seneste to kampe er intet gået vores vej, og vi har betalt det dyrest mulige pris for det. Samtidig er bundholdene – på nær Plymouth – begyndt at røre på sig, og det betyder desværre nok, at de kalkulerede to sejre mere og 48 points ikke længere nødvendigvis er nok til redning. Så der er i den grad grund til bekymring nu uanset at vores restprogram stadig ser relativt overkommeligt ud i forhold til konkurrenternes. Men det er kun så længe at vi agerer klogere i kampene end vi har gjort mod Plymouth og Preston, der viste, at vi stadig ikke er færdige med at betale dyre lærepenge i The Championship.

Nu venter så sæsonens sidste landskampspause, og selv om jeg ofte har forbandet den langt væk så må man sige, at den denne gang kommer meget belejligt for os. Truppen har nu små to uger til at puste ud, få snakket tingene igennem, hvorefter vi må op på hesten igen mod Blackburn. Som en lille trøst tabte de i går, og deres play-off drømme er efterhånden ved at forsvinde som en sky for solen.

Det var lidt med kniven for struben i dag da sæsonens måske vigtigste sejr blev slæbt i hus med knebne 1-0 over Blackburn Rovers. En køn kamp blev det aldrig, men især på dette tidspunkt af sæsonen, og i vores situation, er det kun points der tæller. Med sejren kom vi op på 45 af slagsen, og skal sandsynligvis bruge noget der ligner en enkelt sejr mere samt to uafgjorte i de resterende syv kamp for at redde os. Det må være inden for rækkevidde, og alligevel så ligger det i baghovedet, at det vil være typisk os hvis vi skal bide negle helt frem til sidste spillerunde, hvor vi i øvrigt tager imod en anden bundkandidat Hull City hjemme på Fratton Park.

Nå men efter dagens resultat har vi nu syv points ned til stregen, dog med den bemærkning, at Derby på 22. pladsen har spillet en kamp færre, som er programsat til kommende onsdag.

Vores næste kamp er ude mod Millwall næste lørdag.

Lige som i den forrige udekamp mod Preston så mistede vi igen koncentrationen et par minutter før tid, og tabte med de samme cifre til Millwall som vi gjorde på Deepdale. Det er ikke første gang at vi smider points til sidst i kampen, og man kan spørge sig selv, hvorfor at spillerne ikke lærer af det? Det oplagte svar er, at for mange i truppen ikke er gode nok på dette niveau, plus på fremmed græs så savner vi noget af den mentalitet som vi har opbygget hjemme på Fratton Park. Der er virkelig noget Jeckyll og Hyde over os i denne sæson. På onsdag gælder det så endnu en udekamp, denne gang hos Coventry City. Det er endog meget svært at se os tage noget med fra den kamp, og spørgsmålet er så, hvor tæt at nedrykningsstregen er rykket på til den tid. Det var en skidt spillerunde for os, hvor af de ti nederste hold i rækken kun var os og Derby der tabte. Netop Derby skal vi møde næste lørdag, og det kan godt blive lidt af en gyser. Min fornemmelse har dog hele tiden været, at vi skal frem til sidste spillerunde før vores skæbne er afgjort.

Efter endnu et sidste-minuts nederlag i Coventry var der maksimalt pres på i går hjemme mod Derby County i hvad der var en ægte 6-points kamp. Det blev i sidste ende 2-2 efter en åben slagudveksling og alt andet end det målfattige og taktisk prægede opgør som mange havde forventet. Rob Atkinson scorede tre mål, men det ene var desværre for os i eget net. Det betyder at vi ikke fik rystet The Rams af os, men omvendt tabte vi heller ikke, og bevarede dermed afstanden på tre points ned til dem. Med en sejr havde de overhalet os i tabellen på en bedre måldifference. Det er dog stadig tæt nede i bunden, og en buffer på fire points til nedrykningszonen med fire kampe igen er ingenting. Heldigvis så tabte både Cardiff og Luton på hjemmebane, ellers kunne gårsdagens pointdeling være blevet tæt på katastrofal for os. Med 46 points på kontoen har vi brug for mindst fire points mere. De skal findes i disse resterende kampe:

Norwich City (ude)
Watford (hjemme)
Sheffield Wednesday (ude)
Hull City (hjemme)

Da vi rent mentalt sjældent er til stede i udekampene skal de fire points altså tages i de to hjemmekampe om end det er værd at bemærke, at hverken Norwich, Watford eller Wednesday reelt har noget på spil længere. Til gengæld kan det godt blive grimt hvis både vi og Hull har brug for points i sidste spillerunde.

Igen var defensiven helt til rotterne på udebane, men heldigvis var vores offensiv - og i særdeleshed Colby Bishop - knivskarp da vi gæstede Norwich, og kunne tage alle tre points via en 5-3 sejr. Det betyder at vi sandsynligvis blot skal bruge et enkelt point fra de resterende tre kampe for at blive i rækken. Det ville være fint at hente dem allerede på mandag når vi tager imod Watford. The hornets røg ind i to udvisninger i dag mod Burnley, og må se bort fra to vigtige spillere i kampen på Fratton Park. Jeg krydser fingre for, at vi gør arbejdet færdigt dér så vi slipper for at bide negle i de to sidste kampe i sæsonen.

FT: Portsmouth - Watford 1-0. Colby Bishops 11. sæsonmål gav os tre points, og det betyder redning. Et kig på tabellen fortæller umiddelbart, at Luton endnu kan hente os på måldifferencen, men i næste runde mødes Derby og Hull, og da de ikke begge kan tage tre points vil en af de to definitivt ende under os sammen med Cardiff og Plymouth.

En kraftpræstation ikke mindst med tanke på truppens bredde og alle skaderne. Ja tak!

I en kamp hvor ingen af de to hold havde noget på spil længere delte Sheffield Wednesday og Portsmouth i porten 1-1. Med tanke på at det var to ferieramte hold der mødtes havde jeg egentlig forventet noget mere tju bang og målfest, men sådan skulle det altså ikke være. I front fik unge Harvey Blair chancen fra start og kvitterede med at score sit første senior mål for klubben.

Noget at spille om er der til gengæld i sæsonens sidste kamp næste lørdag, hvor vi tager imod Hull City. Gæsterne skal nemlig bruge tre points, ellers er det lig med nedrykning. Lige som i går tænker jeg dog at vi roterer lidt i truppen, så mon ikke at de får den sejr? Vi må se.