Snak

Mere indhold efter annoncen
En opfølgning på sidste uge, der forløb skidt med to 1-2 nederlag på hjemmebane. Først tabte et reservespækket mandskab mod Reading i 1. runde af Carabao Cuppen, dernæst tabte vi også hjemmekampen mod Norwich City med de samme cifre. Her udnyttede gæsterne to blottelser i vores defensiv i første halvleg, hvilket blev afgørende. Efter pausen dominerede vi og kom også frem til chancer, men mere end det sene reduceringsmål af Segecic blev det ikke til - bl.a. fordi at Colby Bishop brændte et straffespark. Dermed resulterede en ellers ret lige kamp med nul points til os. Forskellen var alene skarpheden i feltet. Her var The Canaries altså bedst.

Næste lørdag gælder det en udekamp på The Hawthorns mod WBA.
Brøndby, Portsmouth, Fiorentina
Det blev 1-1 på The Hawthorns mellem WBA og os i en relativt lige kamp, måske med en lille smule overvægt til hjemmeholdet. Vores mål blev sat ind af Colby Bishop, og det vil have gjort ham godt efter det brændte straffespark mod Norwich.

I ugens løb ankom endnu et nyt ansigt på Fratton Park i form af defensivspilleren Josh Knight. Knight kommer fra Hannover 96 men har også et fortid hos bl.a. Peterborough United. Han kan spille centreback, højre back og central midt.
Brøndby, Portsmouth, Fiorentina
I andet forsøg fik vi sæsonens første hjemmesejr da det blev 1-0 over Preston på et mål af André Dozzell kort før pausen. I anden halvleg formøblede vi flere gode muligheder for at lukke kampen, lige som gæsterne også noterede sig for et pat halvfarlige chancer, men i sidste ende fik vi kørt de tre points i hus. Dermed går vi ind til efterårets første landskampspause med syv points for fire kampe, hvilket må siges at være godkendt. I forhold til sidste sæson ser defensiven klart mere solid ud nu med blot tre mål imod i de fire kampe.

Om små 14 dage når ligaen genoptages står den på South Coast Derby mod scummers, stains eller hvad de nu alt har af kælenavne.
Brøndby, Portsmouth, Fiorentina
Efter sigende har vi 1-2 spillere i kikkerten inden udgangen af transfervinduet, bl.a. en ekstra angriber, men som altid er klubben dygtig til at holde kortene tæt ind til kroppen.

Leicester City har i dag lagt bud nr. to ind på Josh Murphy, og er igen blevet afvist. Buddets størrelse meldes der ikke noget om, men sandsynligvis drejer det sig om et par mio. £. Men vi har brug for en spiller som Murphy, og kan på ingen måde i givet fald nå at få en fuldgod erstatning ind i løbet af 24 timer, så jeg håber at klubben står fast og at Murphy selv også accepterer dette.
Brøndby, Portsmouth, Fiorentina
Som jeg skrev tidligere så kommer mange af vores transfers ud af det blå. Således igen i dag, hvor vi har hentet målmanden Josef Bursik hos Club Brügge. Trods navnet er Bursik englænder og har tidligere repræsenteret landet i U-21 kampe.

Jeg kender nul til Bursik, og kan dermed heller ikke vurdere om han er hentet ind som cover for Nicolas Schmid, eller som ny førstemålmand. Det er ikke just fordi at Schmid har gjort en dårlig figur for os - nærmere tværtimod.
Brøndby, Portsmouth, Fiorentina
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Så kom der endnu et nyt ansigt ind af døren om end jeg havde hørt om denne her i forvejen på rygtebasis. Det er den 21-årige angriber Makenzie Kirk, der kommer fra skotske St. Johnstone. Altså et talent der nok først skal vænne sig til niveauet i The Championship.

Kan vi nå én mere inden vinduet lukker?
Brøndby, Portsmouth, Fiorentina
Selvfølgelig kunne vi nå én mere. :-)

Den 20-årige angriber Franco Umeh er hentet hos Crystal Palace og har underskrevet en aftale der løber i fire år. Så har vi efterhånden en del at skyde med rent offensivt, men på nær Colby Bishop er alle angriberne 23 eller under. Så det er ikke erfaringen fra The Championship der tynger dem. Det bliver forhåbentlig ikke et problem.
Brøndby, Portsmouth, Fiorentina
Vi nåede endda endnu én efter at jeg havde logget af og var gået i seng - og hvilken én. Der er nærmest tale om hjemvendelsen af den fortabte søn da vi har lånt Conor Chaplin af Ipswich sæsonen ud. Det er samtidig den erfarne angriber som jeg efterlyste.
Brøndby, Portsmouth, Fiorentina
Nå ja, og Leicester fik IKKE Josh Murphy.

Sammenfattet ser truppen meget stærkere ud nu end da sidste sæson sluttede i maj, og kan vi undgå skader i samme omfang som sidst tror jeg at vi går en god sæson i møde. Et forsigtigt men realistisk mål må være en placering i den øverste tabelhalvdel, altså top 12.
Brøndby, Portsmouth, Fiorentina
Små fire timer til det altid intense South Coast Derby, der er en af de mest hadefulde rivaliseringer i England. Det bliver en kamp som det nærmest bliver umuligt at nyde at se eller følge med i - så meget står der på spil. Optakten startede allerede tidligt på ugen da S***hampton lavede lidt af et selvmål på de sociale medier ved i et opslag at bede deres supportere om at lave ekstra meget larm under kampen i dag. Som om at det burde være nødvendigt. Et par dage efter fik vores lettere berygtede supporter John PFC Westwood så stjålet sin berømte og farverige paryk af en S***hampton fan. Den blev efterfølgende kortvarigt sat til salg på Facebook Marketplace, men er i skrivende stund tilbage igen hos den glødende Pompey-supporter.

Hjemmeholdet har haft en mildest talt noget blandet start på sæsonen, men der har også været stor udskiftning i truppen. De har købt spillere for noget der ligner £70m - et vanvittigt tal i den næstbedste række, men har også solgt for et tilsvarende stort beløb. Under alle omstændigheder må favoritværdigheden ligge hos dem. Spørgsmålet er så om dette er et godt tidspunkt at møde dem på, og om vi kan løfte vores spil når det gælder? Vi får se.
Brøndby, Portsmouth, Fiorentina
Annonce