Snak

Fremgangen i spillet på banen fortsatte i går mod Sheffield United, men heller ikke i syvende forsøg blev det til en sejr da kampen mod PL-nedrykkerne endte uden mål. Begge hold havde chancer til at score et muligt sejrsmål, og kampen var nøjagtig så lige som resultatet antyder om end på ingen måde kedelig.

Dermed er det svære kampprogram også overstået, og der venter på papiret lettere modstandere i form af f.eks. Stoke og Oxford. Når det er sagt så er det grundet vores placering under stregen pludselig kampe, som vi reelt ikke har råd til at tabe. Man kan nærmest kalde dem for seks-points kampe på trods af det tidlige tidspunkt på sæsonen. Slår vi f.eks. The Potters overhaler vi dem i tabellen, men taber vi kampen er de fem points foran os. Taber vi mod Oxford vil de være hele ni points foran os, og så kan det godt blive svært at ende foran dem.

Det blev desværre til et totalt kollaps og et 1-6 nederlag i Stoke på en kold og blæsende onsdag aften, og den kamp som skulle have kickstartet sæsonen blev dermed til vores med afstand dårligste. Med Cardiffs samtidige sejr over Millwall så er vi nu efter otte kampe det eneste hold i rækken, der stadig venter på den første sejr. Lørdagens hjemmekamp mod Oxford kan blive definerende for resten af sæsonen, og den kan blive svær nok, for modsat os har The U´s lidt overraskende hurtigt vænnet sig til hverdagen i The Championship.

I tiende forsøg lykkedes det endelig at få hevet sæsonens første sejr i land, og den kom på Loftus Road i et decideret bundopgør mod QPR. Inden kampen var vi tabeljumbo da Cardiff forinden havde smadret Plymouth med 5-0, men med sejren over The Hoops er det nu i stedet London-klubben der ligger sidst i The Championship. Det så ellers halvsort ud inden kampstarten med syv mand ude med skader, og da vi kom bagud 0-1 allerede efter ni minutter lignede det endnu en kamp, hvor det var op ad bakke, men mål af Freddie Potts og Callum Lang (på straffespark) vendte kampen for os. Det var hjemmeholdet der sad på det meste af kampen, men det hjalp dem ikke da vi på dagen var skarpere, og QPR bl.a. misbrugte en friløber mod vores keeper Nicolas Schmid.

På tirsdag gælder det så endnu en bundduel når vi møder Cardiff på udebane. Det er endnu en kamp, som det vil være særdeles skidt at tabe, men om ikke andet så er vi i gang nu, og hvem ved, hvilke kræfter det kan slippe fri.

Det blev en noget nær mareridtskamp i Wales for os, hvor vi var særdeles heldige med kun at tabe med 0-2 hos Cardiff. Igen virkede det som om, at vi slet ikke var klar da hjemmeholdet kom blæsende fra start, og kampen var reelt afgjort efter et kvarters spil. Ikke nok med det så blev den i forvejen lange skadesliste endnu længere da Paddy Lane, Jordan Williams og Nicholas Schmid alle måtte udskiftes på grund af skader. Så lige nu mangler vi ti spillere der alle kunne have gjort en forskel, og må med stor sandsynlighed stille med vores tredjekeeper på fredag mod Sheffield Wednesday.

Igen synes jeg, at vi står med bekymringen om, hvorvidt vi virkelig har forstærket os i sommers. Tager vi de startende 11 fra den sidste kamp i 2024-25 ude mod Lincoln, så tror jeg ikke at Cardiff bare kunne være løbet igennem midtbanen på den måde. Samtidig virker det også til at være et spørgsmål om mentaliteten. Vi er for lette at blæse omkuld, og det er måske den største bekymring. Én ting er at tabe udekampe mod konkurrenterne i bunden. Noget andet er måden at det sker på. Cardiff kunne have vundet med 4-5 mål. Når vi kommer under pres mister vi den defensive struktur, og ingen spillere dernede ved, hvad den anden laver. Måske er det noget der kan repareres på undervejs, lige som The Championship naturligvis er én lang læringsproces for truppen, men lige nu tænker jeg, at håbet må være på en eller anden måde at hænge på så godt som muligt indtil januar uden at afstanden til 21. pladsen bliver for stor, og derefter at hente nogle bedre spillere ind i det næste transfervindue. Mindst én til hver kæde.

Det er ingen skam at tabe i Cardiff. (skal jeg sige til mig selv)

Synes igen i år at Championship er svær at blive klog på.
Der er selvfølgelig et par klubber der ser ud til at stikke af i toppen, men ellers så er der et meget bredt midterfelt - og bundstriden tror jeg igen i år bliver meget tæt.

Portsmouth kan desværre nok ikke rigtig undgå at blive fedtet ind i nedrykningskampen - det bliver et sejt træk hvis den skal reddes.

Er også helt sikker på at Plymouth også ryger med ned i den absolutte bundstrid - og har desværre svært ved at pege på hold der er svagere end "vores" klubber i årets Championship. Der er ikke lige Rotherham eller lign. der sejler totalt.

Så frygter det værste - at det bliver en retur til League One.

@Zacha

Ja, de to klubber er vel i nogenlunde samme situation, og kommer begge til at kæmpe for livet i rækken. Er der en forskel så er det at i har vist at der er points at hente derhjemme hvis der kæmpes for sagerne. Derudover har en del af jeres trup allerede erfaring fra en sæson i The Championship, hvor det er nyt land for størstedelen af vores trup fordi at klubledelsen stædigt har holdt fast i strategien med først og fremmest at hente spillere ind med videresalgspotentiale. Sagt på en anden måde, de har åbenlyst regnet med at springet fra League One op til The Championship kunne klares forholdsvist gnidningsfrit. Og så kæmper vi nok stadig med arrene efter et urimeligt hårdt startprogram, der har slidt mentalt på spillerne. Der har f.eks. Derby og Oxford haft det lettere, og det skal man ikke underkende. Jeg mener dog også, at klubben slet ikke har forberedt sig godt nok. Eksempelvis så var alle testkampe i sommers mod League One, League Two og non-league modstand. Ikke én eneste test mod en Championship modstander. Så kan det ikke undre at vi har virket overmatchede i cirka otte ud af de elleve kampe indtil nu.

De to seneste kampe har været nær katastrofale for os. Udekampene mod Hull og Plymouth burde have kastet seks points af sig. I stedet for står vi med blot et enkelt. Årsagen? Vi mangler i den grad den fornødne klasse og kølighed i front, hvor savnet af en på dette niveau erfaren angriber er mærkbart. Kusini Yengi kæmper der bedste han har lært, men er simpelthen ikke god nok i The Championship. I det hele taget har indstillingen i de to kampe, på nær den første halve time i Hull, været upåklagelig. I går startede vi som lyn og torden. Spillerne VILLE have den sejr der ville have bragt os op på siden af Argyle, men kunne kun holde dampen oppe i 60-70 minutter, hvorefter hjemmeholdet slog til ti minutter før tid da de endelig havde fået overtaget. Det er så bittert som noget kan være. Hvad der er lige så bittert er at Oxford også vandt i går, og understregede at skridtet fra League One og op til The Championship ikke nødvendigvis er så stort igen. Det kommer an på, hvordan man som klub agerer på markedet i sommerens transfervindue, og får hentet de fornødne forstærkninger ind. Det er os, Pompey, der tilsyneladende har gjort alt forkert. Vi har på intet tidspunkt virket ordentligt forberedte på denne sæson med stærkere modstandere m.m. Det gør ondt, for umiddelbart havde vi de bedste forudsætninger af de tre oprykkere.

Hvordan / hvornår ender man med at holde med Portsmouth?🤷🏼‍♂️😊
- og er det “klubben” el “bare” et hold, man følger med i🤷🏼‍♂️😊

@Hasse1983

I starten af årtusindet boede jeg en kort overgang i byen, så i den periode var Pompey min lokale klub. Så det har holdt ved lige siden. Jeg skriver også jævnligt optakt og referater af kampe for den skandinaviske supporterforening, så jeg har fingeren på pulsen så godt som det nu kan lade sig gøre uden at bo i byen længere.

Det giver så absolut mening👌🏻😊
- det er fedt med de “utraditionelle” tilhørsforhold, som oftest har en fin historie med sig😊