Redigeretlør 14. dec 2024
Foran rullende kameraer leverede vi, selvfølgelig, en af sæsonens absolut værste præstationer og tabte med hele 0-4 på Pride Park i Derby. Vi havde knapt nok et skud inden for målrammen, og bagude herskede kaos i stor stil, meget rammende eksemplificeret ved to selvmål. Det mindede i bekymrende grad om 1-6 nederlaget i Stoke, og viste, at vi trods de nyligt gode præstationer stadig kæmper med afstemning i defensiven - problemer der næppe kan løses før januars transfervindue åbner. Der er heldigvis så også kun 17 dage til. Uheldigvis skal vi spille endnu tre kampe inden da. Men, lige som kampen i Stoke så lugtede det også af, at mens modstanderen have lavet deres research på os, ja så anede vi ikke, hvordan vi skulle dæmme op for Derby, og eksempelvis deres tydeligvis bedre fysik, der bl.a. medvirkede til, at hjemmeholdet stort set vandt alle nærkampe.
Nå, der er ikke andet at gøre end at prøve at ryste det af os og gøre det bedre når vi tager imod Coventry på næste lørdag.
Brøndby, Portsmouth, Fiorentina