Snak

@Tintin

David Nielsen var i Wimbledon på det tidspunkt med skønne spillere som Trond Andersen, Jobi McAnuff, Gareth Ainsworth og Kenny Cunningham, men David Nielsen skiftede vist nok til Norwich midt i sæsonen.

Ok👍🏻

Og Neil Shipperly og Neal Ardley, kan jeg se😀
Der var ikke så meget “The Crazy Gang” tilbage der.

Første kamp i sæsonen som jeg ikke havde mulighed for at følge = første hjemmesejr. Sådan! 3-1 over Preston og denne gang fik vi endelig fuld valuta for en god præstation på banen. Lidt overraskende comeback til Colby Bishop efter angriberens hjerteoperation. Han fik tilmed sat et mål ind på straffespark. Så er også han i gang.

Efter en pause på tre uger grundet landskampe og hele to aflyste ligakampe kom vi endelig på banen igen i eftermiddag, hvor det blev til 2-2 hos Swansea på scoringer af Matt Ritchie og Josh Murphy. Vi førte endda 2-0 kort før pausen inden hjemmeholdet fik reduceret på et selvmål af Conor Ogilvie. I anden halvleg skruede Swansea op for tempoet og presset, og fik også helt fortjent udlignet, men kom altså ikke tættere på. Dermed er vi stadig at finde på sidstepladsen, og det er ærgerligt da en sejr ville have sendt os over både QPR og Hull. Jeg er meget tæt på at sige endnu en ubrugelig remis, men isoleret set er en pointdeling hos Swansea selvfølgelig godkendt. Vi er blot i en situation, hvor vi har brug for sejre. Kigger vi tilbage er vi nu ubesejrede i tre kampe, hvor det også har været tydeligt at vi har løftet niveauet i forhold til tidligere på sæsonen. Defensiven er stadig vores problembarn, men i mine øjne bliver det ikke løst før tidligst i januars transfervindue. Men altså, spiller vi på den måde som vi har senest har gjort mod Hull, Preston og i dag Swansea er der bestemt håb for os.

Med 3-0 mod Bristol City leverede vi sæsonens hidtil bedste kamp, og byggede dermed videre på den stigende formkurve. Alt tyder på, at vi endelig er ved at vænne os til det niveau som man skal vise i hver eneste kamp for at bestå og begå sig i The Championship. Målene blev sat ind af Bishop, Murphy og Lang, og sejren var ikke ét mål for stor. De tre points var nok til at løfte os fri af jumbopladsen, der nu tilfalder Hull City, men vi ligger stadig under stregen. Vi har to kampe i baghånden men af princip vil jeg ikke værdisætte disse, da de snildt kan blive tabt under det nu ekstra pressede kampprogram efter nytår.

Næste kamp er ligeledes hjemme på Fratton Park når vi på tirsdag tager imod Norwich City, som i eftermiddag gik under med hele 0-3 på Loftus Road, og især defensivt er til at tale med.

Lidt mod forventning blev det ikke en målfest i går aftes da Norwich City kiggede forbi på Fratton Park. I stedet blev det til et målløst opgør om end et af de mere underholdende af slagsen. Lige som i de forrige kampe viste vi igen det niveau der er påkrævet i rækken, og kunne med lidt marginaler have vundet kampen. Conor Ogilvie havde bolden i nettet men målet blev annulleret da dommeren forinden havde set et frispark begået mod Norwich keeper Angus Gunn. En noget tynd kendelse. Gæsterne var også heldige med at slutte kampen med 11 mand på banen, da Ashley Barnes efter i forvejen at have pådraget sig et gult kort kom alt for sent i en tackling på Ogilvie - en ret hård tackling endda. Men dommeren lod ham blive på banen, hvorefter han ikke overraskende blev skiftet ud kort efter. I det hele taget lod vi ikke udeholdet komme frem til ret meget, det blev til to chancer i løbet af de 90 minutter. Topscorer Sainz blev pakket godt og grundigt ned.

Et point er vel godkendt, og vi er nu oppe på fire kampe uden nederlag. Samtidig fik vi endnu engang holdt nullet bagude, og generelt stod defensiven virkelig godt i modsætning til de første ti kampe i sæsonen. Så der er tegn på, at vi er ved at vokse med opgaven.

Næste kamp er allerede på fredag, hvor vi tager turen til Derby.

De andre resultater her onsdag aften var os venligt stemt. Dermed ligger vi efter denne spillerunde over nedrykningsstregen. Et kæmpe psykologisk rygstød.

TV kamp i aften (3Sport klokken 21) når vi møder Derby på udebane. Det bliver med en styrket trup idet vi har Lang og Dozzell tilbage fra karantæne (begge pga. fem advarsler i sæsonen). Med fire points op til hjemmeholdet på 17. pladsen er det reelt en 6-points kamp da Derby er en af de klubber som vi helst skal have involveret i nedrykningskampen. Så taber vi er afstanden mellem de to klubber hele syv points, og så er det ikke sikkert, at det er realistisk at holde dem bag os. Men med fire kampe uden nederlag og et klart højnet topniveau og bundniveau skal vi være optimistiske og gå efter at få noget med hjem fra Pride Park.

Foran rullende kameraer leverede vi, selvfølgelig, en af sæsonens absolut værste præstationer og tabte med hele 0-4 på Pride Park i Derby. Vi havde knapt nok et skud inden for målrammen, og bagude herskede kaos i stor stil, meget rammende eksemplificeret ved to selvmål. Det mindede i bekymrende grad om 1-6 nederlaget i Stoke, og viste, at vi trods de nyligt gode præstationer stadig kæmper med afstemning i defensiven - problemer der næppe kan løses før januars transfervindue åbner. Der er heldigvis så også kun 17 dage til. Uheldigvis skal vi spille endnu tre kampe inden da. Men, lige som kampen i Stoke så lugtede det også af, at mens modstanderen have lavet deres research på os, ja så anede vi ikke, hvordan vi skulle dæmme op for Derby, og eksempelvis deres tydeligvis bedre fysik, der bl.a. medvirkede til, at hjemmeholdet stort set vandt alle nærkampe.

Nå, der er ikke andet at gøre end at prøve at ryste det af os og gøre det bedre når vi tager imod Coventry på næste lørdag.

Det blev en noget anderledes oplevelse på TV denne gang. Trods en mareridtsstart med et indkasseret mål efter blot tre minutter lykkedes det os at vende kampen og slå Coventry City med hele 4-1. Den første halve time var det ellers let at se, at gæsterne havde de klart bedste spillere til rådighed, og kombinationerne flød meget bedre for dem. Selv den lidt heldige udligning til 1-1 ændrede ikke på det, men vores mål til 2-1 knækkede dem på en eller anden måde, og de virkede skræmte over vores pres. På samme måde som vi var næstbedst i nærmest alle dueller i 0-4 nederlaget til Derby var det lige omvendt i dag, hvor Coventry-spillerne tydeligvis ikke brød sig om det fysiske aspekt i vores spil. Dén lektie havde vi trods alt lært fra lussingen på Pride Park forrige fredag. Dagens mand var ubetinget Callum Lang, der scorede alle fire mål for os. Det har ingen gjort siden 1958, så den offensive midtbanespiller skrev altså historie.

Næste kamp er 2. juledag ude mod Watford, og her skal vi igen vise at vi har lært af 0-4 nederlaget hos Derby.