Snak

Det blev til et 1-2 nederlag ude mod Watford i en temmelig kontroversiel kamp, hvor dommeren bestemt ikke havde en heldig dag. Vi kom foran forholdsvis tidligt i kampen på et fint mål af den tidl. Arsenal akademispiller Zak Swanson, og havde efterfølgende godt styr på kampen. Hen mod pausen fik hjemmeholdet bedre fat, men vi tog føringen med ind til pauseteen. Fra anden halvlegs start dominerede Watford, men der skulle en gave til for at de fik udlignet. Et frispark der klart blev begået uden for feltet blev i samarbejde mellem dommeren og den ene linjevogter flyttet ind i feltet og dermed takseret til et straffespark, som blev sikkert sat i nettet. Her kogte frustrationerne over for os, og i det efterfølgende kvarter blev der delt hele fem advarsler ud til os lige som Mousinho også så gult for brok. Vi mistede altså fokus, hvilket vi bliver nødt til at lære af. Watford udnyttede det psykologiske overtag til at sætte sig totalt på kampen, og i det 95. minut - det sidste minut af tillægstiden - fik de så scoret sejrsmålet. Det medførte en del tumult, og hjemmeholdets Kwadwo Baah forsøgte at nikke vores Owen Moxon en skalle, hvilket gik ubemærket hen. Da samme Baah efter slutfløjtet gik hen foran de medrejsende Pompey-supportere og lavede flere gestikulationer mod dem modtog han så til gengæld den udvisning, som han burde have haft minuttet før.

Summa summarum: Vi skal agere klogere end det var tilfældet efter den kontroversielle scoring til 1-1, og dermed betalte vi altså igen lærepenge. Lidt ærgerligt for vi var godt med i kampen mod rækkens tredjebedste hjemmehold (nu 9-2-0 på Vicarage Road).

0-3 hos Bristol City i en kamp, hvor det igen blev dyrt at koncentrationen svigtede i defensiven. Især de tre minutter fra det 32. til det 35. minut blev dyre da hjemmeholdet øgede fra 1-0 til slutcifrene 3-0. Også herefter skabte The Robins mange chancer mod os, og selv om også vi kom bedre med efter pausen så indikerer resultatet fint klasseforskellen på de to hold denne eftermiddag. Vi må op på hesten igen, og seriøst kigge efter forstærkninger til den bagerste kæde i januar, for sådan her kan det ikke fortsætte.

Efter de to trælse nederlag på udebane var vi røget under stregen igen og havde brug for et godt resultat i dag. Det fik vi i den grad med hele 4-0 mod Swansea City. I en første halvleg hvor gæsterne ellers var godt med og skabte en håndfuld store chancer gik vi til pausen med en 2-0 føring, ganske enkelt på større skarphed i front end Swansea, der ellers var kommet på måltavlen i de seneste ni ligakampe. Også fra anden halvlegs start udfordrede udeholdet vores ofte ikke helt skudsikre defensiv, men heldigvis blev det os der scorede kampens tredje mål. Herefter gik gassen totalt af Swanseas ballon og vi sad på kampen resten af tiden. Her kunne det godt være blevet til mere end det ene ekstra mål vi fik scoret, men selv slutresultatet på 4-0 gengiver som sagt ikke helt kampens forløb, for waliserne var alt andet end dårlige.

Med resultatet er vi over nedrykningsstregen igen, men alt er vanvittigt tæt dernede så der skal leveres på samme niveau i de næste mange kampe før at vi kan tillade os at slappe af, hvilket jeg ikke kan se foreløbig. Allerede i weekenden skal vi til Sunderland, og den kamp kan blive svær nok.

Det blev til det forventede nederlag i dag på Stadium Of Light om end det blot blev 0-1. Ikke overraskende sad Sunderland på det meste, men efter den tidlige føring blev det kun til få store chancer, og generelt var vi rimeligt godt med i kampen og var godt organiserede. I front blev der til gengæld ikke skabt meget, og vi var alt for harmløse til at udgøre en reel trussel for The Black Cats. Efter anfører Marlon Packs udvisning i anden halvleg efter en nødbremse virkede det sjovt nok til at vi stod endnu bedre på banen, og vores nye centreback Rob Atkinson gjorde en god figur.

Det knebne nederlag betyder, at vi lige præcis holder os over nedrykningsstregen på en bedre måldifference end Hull City. Havde vi tabt kampen med to eller flere mål var vi røget under.

Næste kamp er på fredag, hvor det gælder Wycombe Wanderers på udebane i FA Cuppen. I mine øjne er det ikke en kamp som vi nødvendigvis skal satse på, især ikke da januars program er tætpakket med yderligere seks ligakampe. Begge de udsatte kampe mod hhv. Blackburn og Millwall spilles således her i januar.

Med 0-3 hos Blackburn er vi nu oppe på seks nederlag på stribe på udebane, hvis man tæller sidste fredags pokalexit hos Wycombe med. Kampen på Ewood Park var endnu en af dem, hvor vi var godt med, fik tilspillet os chancerne men formåede ikke at score. Marginalerne havde vi heller ikke, og burde/kunne godt have fået et straffespark ved stillingen 0-0, og så gik det som det plejer, nemlig at vi blev straffet i den anden ende af banen. Derefter gik det som sædvanlig slag i slag fra 0-1 til 0-3 inden for 15 minutter. Kommer vi bagud står vi simpelthen ikke godt nok imod, og det er et problem af de helt store, for spillemæssigt er vi som sagt godt med. Vi mangler simpelthen den skarphed som 17-18 af modstanderne i The Championship har via bedre angribere.

Efter tre udekampe i træk har vi forhåbentlig fast grund under fødderne igen når vi i morgen eftermiddag tager imod Boro på Fratton Park.

Spændende læsning. Hvordan gik det til, at du endte med at holde med Portsmouth?

@Gunnerslinger

Jeg boede i byen i et halvt års tid.

Jeg tænkte det godt. Jeg havde engang en ven, der blev fan af Bournemouth på den måde lang tid inden, nogen havde hørt om dem.

Desværre mistede en fan livet i dag på Fratton Park under hjemmekampen mod Middlesbrough. Selv om hjælpen var hurtigt til stede stod hans liv ikke til at redde.

Hvad angår det sportslige, efter at resultaterne i de tidlige eftermiddagskampe stort set alle havde givet points til de andre bundhold - minus Plymouth - var vi nærmest piskede til at tage tre points mod Boro. Det lykkedes også via en sejr på 2-1 selv om det var gæsterne der kom først på tavlen. Herefter fulgte en åben slagudveksling, og for en gangs skyld havde vi marginalerne på vores side da udeholdet, trods fine chancer, ikke øgede føringen. I stedet vendte vi kampen på hovedet på to flotte scoringer af Matt Ritchie, der således sikrede os den tredje sejr på hjemmebane i træk.

Også den næste kamp er hjemme i vante omgivelser når vi onsdag aften tager imod Stoke City.

Et nyt ansigt er ankommet på Fratton Park i skikkelse af det 19-årige angrebstalent Thomas Waddingham, der kommer fra Brisbane Roar. En australier altså. Så klubben fortsætter med at hente lovende unge spillere med videresalgspotentiale. Det er på sigt også fornuftigt, men vi har brug for spillere der kan forstærke truppen nu og her. Ellers hedder det League One igen til næste sæson.

Skadeshelvedet fortsætter desværre. Således er Paddy Lane nu den tredje spiller, der er færdig for resten af sæsonen. Stort set fra dag 1 har vi konstant haft 6-7 mand ude, og det har vi altså stadig. Det gør ikke opgaven for overlevelse i rækken lettere.

I aften venter Stoke City, og der er revanche i luften efter at vi tabte stort i Stoke tidligere på sæsonen. Spørgsmålet er om nederlaget kommer til at spille ind rent psykologisk? I tillæg er The Potters blevet svære at slå efter at Mark Robins har taget over hos dem.