Ifølge spansk presse vil Real Madrid kun forstærke sig på angrebsposten med en udefrakommende spiller, hvis det bliver Ruud van Nistelrooy og ellers vil man vende blikket mod egne rækker og oprykke Álvaro Morata.
Real Madrids øverste ledelse var angiveligt bestyrtede over kendskabet til, at José Mourinho valgte at starte kampen i Almería med Kaká i stedet for Benzema og mente tilsyneladende, at det var en unødvendig provokation fra The Special Ones side at spille uden en egentlig angriber i kampen, hvor man måske på den konto mistede to vitale points i mesterskabs-kampen.
En unavngiven kilde, som ifølge AS er tæt på toppen i Real Madrid-ledelsen fortæller, at José Mourinho med sin handling lavede en provokation, som han burde have holdt sig langt fra, idet han gik fra at fastholde presset på Barcelona og gå ind til Copa del Rey-kampen på torsdag med ophøjet ro, nu er kommet ind i en selvdestruktiv spiral, som kun skaber polemik.
Florentino Pérez havde ellers ændret standpunkt på angrebs-spørgsmålet og tilladt, at man hentede Ruud van Nistelrooy i Hamburger SV, men kun hvis han kom gratis og i Real Madrid er man angiveligt forundret over, at José Mourinho ikke i højere grad vender blikket mod egne rækker, hvor eksempelvis Álvaro Morata har vist meget lovende takter og i Real Madrids ledelse mistænker man José Mourinho for at ønske sig en angriber, som kan bænke Benzema og ikke fungere som alternativ til franskmanden.
Hvad siger i ?
“That which can be asserted without evidence, can be dismissed without evidence.” - Christopher Hitchens