Det burde være åbenlyst.
Anyway - jeg har svært ved at se Barca snuble mod Sevilla og Valladolid, så jeg er pænt overbevist om, at Real må nøjes med en 2. plads i denne sæson. Selvom mange vil kalde det en fiasko, at der ikke er føjet nye pokaler til det dertil hørende skab, så synes jeg at det rekordhøje antal point, holdet har opnået i ligaen i denne sæson, alligevel vidner om en vis kvalitet.
At ryge ud til Lyon var selvfølgelig særdeles skidt, men ud over at være et godt hold, så havde de også den rette taktik. Ligesom Inter mod Barca. Nogen gange må man bare erkende, at man er nødt til at droppe filosofien om at det at spille sit eget spil er nok. Det er til dels noget af det, jeg synes Pellegrini har haft svært ved. Jeg siger ikke, at Real skulle have spillet lige så defensivt som Inter i Barcelona, men nogen gange kommer resultatet altså før det æstetiske udtryk - også for Real Madrid, selvom visse fans ynder at insistere på, at los merengues altid skal spille underholdende angrebsfodbold.
Jeg savner lidt kynisme og tålmodighed hos Real Madrid. Mange af holdene i ligaen starter altid ud med et højt tempo og endnu højere pres på Reals spillere, og det har jo også medført at Real utallige gange er kommet bagud. Heldigvis er Ronaldo og co nærmest blevet en slags comebackeksperter, så kampene er alligevel blevet vundet - omend med besvær og en masse held on top of that. Det er lidt ærgerligt, da jeg mener, Real har et hold, der uden de store problemer burde kunne spille bolden mere sikkert - og hurtigt - rundt, og derved få roen til at finde de rette åbninger i modstanderens forsvar (som de gjorde i går mod Mallorca ved stillingen 2-1), i stedet for at skulle være afhængige af at Ronaldo løber fra alle med 100 km/t, og tordner bolden i kassen. Lidt flere tricks i ærmet ville være rart.
Det nuværende hold er imo næsten komplet - en stærkere venstre back er som altid savnet, men bortset fra det, så synes jeg nu det ser godt ud, når man tænker på at Pepe er på vej tilbage. Der bør naturligvis også kunne findes bedre alternativer til Gago, selvom han har efterladt et udmærket indtryk i de seneste kampe. Granero er heller ikke verdensklasse, så det ville være ønskeligt hvis Kaká kunne finde storformen frem til næste sæson. Undlader man samtidigt at skille sig af med VdV, så er der særdeles kompetente alternativer til den offensive midtbane. Jeg ser det ikke som absolut nødvendigt at smide et kæmpe beløb ud på en venstre wing, da Marcelo har gjort det ganske fornuftigt på den plads, dog er der intet alternativ i tilfælde af en skade, så jeg kan som sådan godt se fornuften i et indkøb til den plads.
Med andre ord, så er jeg sgu egentlig ret fortrøstningsfuld mht. fremtidens Real Madrid-hold. Der er naturligvis plads til forbedringer, men jeg synes ikke, det står så skidt til, som visse personer giver udtryk for.
Tak for kaffe.
http://www.youtube.com/watch?v=5hfYJsQAhl0