Snak

Det indlæg er vel nærmere DOA.

Tak. Fantastisk kvalitativ høj indledning på dit eget indlæg.

Naturligvis er det fuldt muligt at beundre mandens talent, selv om man selv holder med Barcelona. Endnu mere så hvis man er landsmænd.

Selvfølgelig er det muligt. Jeg beundrer da også Messi og Sanchez qua deres talent, men at troppe op i en Real-trøje til en Argentina-træning for at bede om Messis autograf, det ville sgu også virke lidt dumt. Jeg tror i øvrigt også, at en del fans ville se skævt til Ronaldo, hvis han begyndte at give autografer til alle og enhver iført en barca-trøje. Infantilt eller ej.

Rivalisering er en stor del af sporten men hvis man som spiller og især som fan udelukkende kan identificere sig selv og andre ud fra klubmæssige tilhørsforhold, må man ligge under for nogle intellektuelle og emotionelle mangler, som næppe bliver bedre ved at iføre sig en trøje og vifte et tørklæde over hovedet, sammen med nogle tusinde ligesindede.

For mig handler det om det signal, man vælger at sende. Pigen kunne have haft alt andet end en Barca-trøje på, og så ville hun på trods af sit klubtilhørsforhold sikkert have fået den skide autograf. Er man iført Barca-trøje, er der jo som regel ingen tvivl om, hvad man synes om Real. Og omvendt. Skulle Reals stjernespiller belønne det? Ikke i min verden.

Ja, pigen må være sig sit ansvar bevidst - den kriminelle lavalder bør i øvrigt omgående sættes ned til 10 år.

Cr. Ronaldo er nok ikke den skarpeste kniv i skuffen - eller det er han definitivt ikke. Det er ganske mosomt at tænke på, hvordan bumsefjæs ville have reageret, hvis den faktisk havde været en portugisisk spiller i Barca, og pigen havde troppet op til landsholdstræningen iført en Barca-trøje med den pågældende spillers navn påtrykt.

Cr. Ronaldo havde nok løbet forvirret rundt om sig selv.

Det er givetvis sådan det forholder sig i din verden og det er vel det som er mest hovedrystende. Næsten lige så hovedrystende som at proklamere, at alle børn på 10 år ved hvem de holder med og hvad det indebærer.

Da jeg var 10 holdt jeg med Danmark. Jeg holdt også med Arsenal og VB. Førstnævnte fordi min onkel hev mig med til kamp og købte shorts og trøje til mig. VB fordi min bror spillede der. Havde du spurgt mig, kunne jeg næppe have nævnt mere end en håndfuld fra de to klubber, og jeg har med garanti kun haft en vag fornemmelse af hvor de forskellige landsholdsspillere huserede. Rivalisering var slet ikke en del af min fodboldverden, ud over modstanderen i en given kamp.

Unge mennesker i dag har lidt større muligheder for at skaffe sig information end Text-Tv, samlerkort og sportsnyheder, men jeg tror alligevel ikke at de har begreb skabt om hvad rivalisering indebærer og hvorfor. Hvis farmand er Barcelona-fan og udstyrer hende med en trøje, bærer hun den sikkert med stolthed uden at vide hvorfor og at det kan såre hendes store landsholdsidols skrøbelige følelser.

hvordan bumsefjæs

Heller ikke verdens skarpeste kommentar.

Ja, pigen må være sig sit ansvar bevidst - den kriminelle lavalder bør i øvrigt omgående sættes ned til 10 år.

Thumbs up - det er jo netop dér, jeg vil hen. Christ. Jeg arbejder med børn i 10-års alderen til dagligt, og hos dem er der skarpe holdninger til hvem, de ikke kan lide, og hvem, de kan lide - det gælder både klubber og spillere. Barca-fans kan absolut ikke lide Real, og da slet ikke Ronaldo. Og omvendt. Derfor drager jeg den konklusion, at den portugisiske pige ikke er i tvivl om, hvad hun synes om Real og Ronaldo, når vi snakker klubfodbold, hvorfor hun i min optik ikke kan forvente at få en autograf af Ronaldo, når trøjen hun bærer mere eller mindre siger "jeg pisser på dig og din klub".

Men det er jo bare min egen holdning, fair nok hvis den ikke deles af alle andre. Jeg tror, jeg har sagt, hvad jeg havde at sige om dette emne.

Det er givetvis sådan det forholder sig i din verden og det er vel det som er mest hovedrystende.

Du er så hot, når du bliver personlig. Møz.

Unge mennesker i dag har lidt større muligheder for at skaffe sig information end Text-Tv, samlerkort og sportsnyheder, men jeg tror alligevel ikke at de har begreb skabt om hvad rivalisering indebærer og hvorfor.

Jeg kan garantere dig for, at de har meget mere begreb om tingene, end det lader til, du er klar over. Hvis du overværede bare en times seance med bytten af fodboldkort, så ville du blive lidt klogere.

Havde ungen været 5, og havde fået en trøje af sin far, så vil jeg give dig ret - nu er hun 10, og der er en verden til forskel.

Jeg kan garantere dig for, at de har meget mere begreb om tingene, end det lader til, du er klar over. Hvis du overværede bare en times seance med bytten af fodboldkort, så ville du blive lidt klogere.

Tager forældrene ikke sine unger og går, når du stopper ved legepladsen nedstirer dem i en time? Ud over det er der ikke så pokkers meget empiri i det postulat. Jeg har trænet smårollinger og der var det på ingen måde mit indtryk, at majoriteten gik synderligt op i hvem og hvorfor. Det var som det altid har været landsholdsspillere og de store stjerner. I min tid var det Maradona og Van Basten. Nu er det Ronaldo og Messi. Ikke meget har ændret sig.

Tager forældrene ikke sine unger og går, når du stopper ved legepladsen nedstirer dem i en time? Ud over det er der ikke så pokkers meget empiri i det postulat

Jeg arbejder i en SFO. 37 timer om ugen. Med 6-10 årige. Giver det dig den fornødne empiri?

Edit: 10-årige er ikke "små-rollinger".

Det er godt at der er så meget empati blandt folk som passer de små poder. 10-årige er smårollinger i min bog. Eller for at elaborere, har jeg ikke den samme forventning til deres ræsonnementer som jeg har til voksnes. Jeg anser dem næsten som børn.

Det er godt at der er så meget empati blandt folk som passer de små poder.

Det er godt, at du endnu engang tyer til personlige provokationer, for at klare dig ud i en diskussion. Lær du bare dine børn det - så skal de nok blive til noget.

10-årige er smårollinger i min bog.

Folk med den holdning er nok også grunden til, at man ser flere og flere børn, der er overdrevet uselvstændige, fordi de bliver båret frem på hænder og fødder af deres forældre.

Eller for at elaborere, har jeg ikke den samme forventning til deres ræsonnementer som jeg har til voksnes. Jeg anser dem næsten som børn.

Elaborer du bare løs. Der er ingen, der forventer at 10-årige skal være i stand til at ræsonnere på på lige fod med voksne, men det er tydeligt, at du ikke har med børn i den aldersgruppe at gøre til daglig. De kan og forstår så meget mere, end du åbenbart går rundt og tror.

Folk med den holdning er nok også grunden til, at man ser flere og flere børn, der er overdrevet uselvstændige, fordi de bliver båret frem på hænder og fødder af deres forældre.

Eksempelvis ved at købe dem en Barcelona-trøje som souvenir. Hun burde selvfølgelig have vidst, værende 10 år gammel, at Ronaldo, en "voksen" mand, ikke kan abstrahere fra dette.
Den oficielle historie omhandler fortsat et brev fra faderen, som fortæller at det var en souvenir fra ferien. Var denne ferie blevet afholdt i Madrid, havde trøjen været med en anden klub.

Men ja, når du trækker trøjen over hovedet fanger bordet og der er naturligt nok ingen vej tilbage. Hun vidste naturligvis hvad hun gik ind til og den slags skal man ikke ignorere. De kan lige så godt lære det først som sidst.

Det er godt, at du endnu engang tyer til personlige provokationer, for at klare dig ud i en diskussion. Lær du bare dine børn det - så skal de nok blive til noget.

Opfat det personligt hvis du vil. Det var en simpel kostatering. Flot at du er der til at lære dem noget om tough love. Uden folk som dig ville folks unger aldrig blive til noget. Din ageren in mente, har jeg dog mine egne teorier om hvorfor du finder det så let at skabe kontakt på deres niveau og imponeres over dette.