Snak

Mere indhold efter annoncen
Man sidder og ærgrer sig på alle madridistas vegne over at vi valgte ikke at hente Mbappé, når man ser hvordan han i selskab med PSGs andre offensive spillere, er i gang med at splitte Bayerns forsvar fuldstændigt ad til atomer. Han gør akkurat hvad der passer ham, og Bayern ligner et hold der ikke aner hvad de skal gøre.

Hans timing og sans for dybdeløbene er imponerende, og hans fart og dribleevner er bare overlegne. Tænk hvor perfekt en spiller han ville være i både vores nuværende 4-3-1-2 formation, men også i en 4-3-3 hvor han ville kunne dække samtlige af de tre forreste pladser.

Det er mig en gåde at man valgte at sige nej til dette talent, han er kun 18 år og ville kunne spille de næste 15 år som en stor profil. Man bliver helt irriteret ved tanken.
Der er nok tale om en far, som har haft stor indflydelse på hans skifte + at vi er oppe i mod et bundløst hul, når det kommer til penge. For Real Madrid er risikoen langt større ved sådan en investering, end den er for PSG. Og over 1 milliard kr. for en 18 årig spiller med en god sæson i Monaco er en fuldstændig grotesk pris.

Det er i øvrigt også svært, når man ikke ved, hvad der er foregået blandt ledelsen i Real Madrid. Jeg tror, at der har manglet en plan b, hvis Mbappé transferen ikke gik hjem. Men hvem skulle det være? Så skulle man vel ud i aggressive forhandlinger om Aubameyang, som Dortmund absolut ikke ville af med. Eller også skulle man gå efter den bløde mellemvare i, hvad der ellers render rundt i Europas subtop klubber.
"Vi er bare ikke bedre"
Jeg håber at du har ret i at der er foregået ting bag linjerne som vi intet kender til, det vil være meget svært at acceptere at man bare trækker stikker fra sådan en handel, når det er en spiller af Mbappés kaliber vi snakker om. Det er trods alt ikke bare en god sæson han spillede, set i forhold til hans alder var det vel fænomenalt, og hans kompetencer og evner er allerede på nuværende tidspunkt uhørte. Det er mange penge at betale, men i enkelte situationer må man efter min mening strække sig, og klubben har trods alt tjent styrtende med penge denne sommer, og det er ikke ligefrem fordi man mangler penge i forvejen.

Jeg tror helt klart at man bare havde forventet at Mbappé ville komme, meget dumt og arrogant hvis man ikke har haft en backup, specielt set i lyset af at der tidligt var indikationer på at Morata gerne ville videre, fordi man pissede sådan på ham i løbet af sidste sæson. Jeg er dog glad for at man ikke gik efter Aubameyang, udover hans fart synes jeg ikke at han har nogle egentligt spidskompetencer, hans tekniske færdigheder lader meget tilbage at ønske, og han er ikke en afslutter i verdensklasse.

Det er ikke første gang, at Real Madrid gå tomhændet ud af et transfervindue. Aubameyang kunne dog nemt være en situation, hvor man i sin tid gik efter Kaka/Ronaldo og i stedet endte med Van der Vaart.


Som jeg ser det, så ser vi rigtig stærke ud defensivt og offensivt. Jeg vil ikke mene, at PSG er bedre end Real Madrid på nuværende tidspunkt. Defensivt står vi stærkest og offensivt har vi trods alt lige så mange våben, som PSG har. Meget afhænger dog af, om Bale kan undgå de mange skader. Bale har stadigvæk en stor rolle i Real Madrid.

Toni Kroos beviser også lige, at han er verdens bedste midtbanespiller. Jeg har sjældent set en mand være så cool og rolig i situationer, hvor han burde skyde bolden væk for at forhindre en farlig situation. I stedet venter han og lige så elegant finder han en medspiller med en pasning. Utroligt.
"Vi er bare ikke bedre"
Vi har på papiret en verdensklasse defensiv, med nogle af de bedste spillere i verden på hver deres respektive positioner, men som vi tit ser så sejler det fuldstændigt, og det virker som serie 5-spillere der aldrig har spillet sammen før. Det har dog set godt ud i et stykke tid, så lad os håbe på at det fortsætter!

Vores midtbane ville jeg ikke bytte for nogen i verden, der er bredde og stor kvalitet, og specielt diamantformationen fungerer bare så godt.

Angrebsmæssigt er der efter min mening alverdens ting galt, og det er bl.a derfor at jeg ærgrer mig så meget over at Mbappé ikke kom til, da han i mine øjne ville være den mest perfekte tilføjelse, som en fodboldklub overhovedet kunne lave.

Ronaldo skal nok få scoret sine mål som han plejer, men derudover synes jeg det ser tyndt ud. Min holdning til Benzema kender de fleste, jeg synes han er en hæmsko og jeg forventer mig ikke noget af ham. Bale i topform er fantastisk, problemet er hans utallige skader, og så virker han ikke til at passe ind i vores tomands-angreb. Han har dog set bedre ud på det seneste, vi må håbe at det fortsætter, men det er sikkert som amen i kirken, at skader sætter en stopper for det på et tidspunkt. Mayoral kan med den fornødne mængde spilletid sikkert godt udvikle sig til en god trupspiller, men han er ikke i nærheden af at få den omtalte spilletid i denne sæson.

Som Real-fan så håber jeg selvfølgelig at mine forventninger til Benzema og Bale bliver gjort til skamme, men jeg synes ikke at der er meget der tyder på det, og derfor ville Mbappé have lunet gevaldigt. Men vi må se fremad og håbe på det bedste.

Til sidst er jeg enig omkring Kroos, han er bare fantastisk, og har været det i et langt stykke tid. Han gør alt rigtigt, og man kan nærmest ikke sætte en finger på ham. Jeg synes dog at Modric er en anelse bedre, som den eneste i verden. Jeg ville ikke bytte en af de to for andre midtbanespillere i verden.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Ufatteligt at Madrid ikke har et gigantsik angrebstalent rendende rundt i hovedstaden. Benzema er ok, men ikke mere end det. Han har slet ikke den x-faktor, der kræves i Madrid.
Jeg er så enig i, at I har verdens bedste midtbane, og et fantastisk forsvar. Er Asensio udelukkende offensivt midt?
Christian Eriksen siger selv, at han var død i fem minutter, og at det er paradoksalt, at han får blomster, bare fordi han er i live.
Vi havde Morata, som ganske vist ikke er et talent længere, men som allerede er en klassespiller, kun ved at fylde 25, og tilmed af egen avl. Jeg er overbevist om at han kunne have været en fantastisk angriber for klubben i mange år, og at han ville kunne score et hav af mål hver sæson, men man behandlede ham skidt hele sæsonen, så forståeligt at han gerne ville videre.

Mbappé havde været oplagt, og ville have været en fantastisk tilføjelse. Men vi ender højst sandsynligt med en "middel" angriber, der må finde sig i en reservetjans, da Zidane aldrig kommer til at sætte Benzema af holdet.

Asensio er offensiv midtbane eller kant, jeg har ikke rigtigt kendskab til om han skulle have spillet angriber, men det ville ærgerligt at placere ham på toppen, og gå glip af hans opspilsevner længere tilbage i banen.
Jøsses. Sikke en uskarphed. På den positive side dominerer Real Madrid kampen og kommer frem til chancer. På den måde kan man måske stille sig tilfreds med det ene point, men hold dog op hvor er det bekymrende, at man ikke kan omsætte de muligheder bedre. Det er i hver eneste kamp stortset, og det er ligemeget, om det er mod en større eller mindre modstander.


Jeg håber, at man får løst problemet i vintertransfervinduet. En ekstra angriber kunne hjælpe så meget. Berardi kan desuden spille i CL, og så er han ung. Lidt af et bet i forhold til hvad der ellers er på markedet, men en ok transfer i forhold til situationen.
"Vi er bare ikke bedre"
Det er jo ikke overraskende at Benzema ikke kan løfte opgaven, det ved vi alle. Havde man ikke pisset på Morata i sidste sæson, så havde man ikke stået med det katastrofale angrebsproblem vi har lige nu. Vi har brug for en angriber af en vis klasse, der kan finde ud af at score mål, men som samtidigt vil stille sig tilfreds med at være reserve og super sub. For Benzema bliver aldrig smidt af holdet, uanset hvor dårligt han spiller, så man skal heller ikke bare brage 500 millioner af, på en spiller der alligevel ender på bænken.
Som Real Madrid fan og følger af denne klub i mange år, så er jeg mere optaget af, hvad der foregik på banen i går, end hvem der tager en eller anden opreklameret pris.

Cirka en kvarter inde i 2.halvleg måtte jeg slukke for kampen. Jo, man var foran, og det var vel super, men kvaliteten i spillet har godt nok været dalende lige siden, at man slog Barcelona. Eibar havde intet at byde på og havde Real Madrid mødt en bedre modstander, så var den kamp ikke blevet vundet.

Der mangler simpelthen noget gejst og tempo i spillet. Isco og Asensio er bare ikke spillere, som kan true med deres fart. Jo, deres teknik og blik for spillet er sublim, men man savner virkelig Bale i offensiven, som kan bidrage med nogle rigtig gode dybdeløb og vigtigst af alt også målfarlighed. Det er noget, som i sær Isco mangler. Endvidere får man slet ikke presset Eibar. Man var måske trætte efter Tottenham kampen, men det var jo iøvrigt en kamp, som man ikke evnede at vinde. Så man burde jo have været super motiveret til at revanchere kampen, men det var man slet ikke.

Jeg synes, at offensiven halter en del i år, og defensiven har også haft et par koncentrationsvigt. Det er snart på tide at finde det store spil frem, hvis det skal blive til mere end et par ligegyldige prisuddelinger.
"Vi er bare ikke bedre"
Annonce