Nej, det ser ikke godt ud, men man kan da tage det med fra kampen, at det kun kan gå fremrad fra nu af. Jeg antager, at det ikke kan lade sig gøre at synke dybere. Det har været elendigt siden årsskiftet. Kan man nævne en god kamp? Det har snarere været gode præstationer fra enkle spillere. Sådan noget kan man ikke leve på i mod hold som Atletico Madrid og Bilbao.
Derudover er det tåbeligt, at Madridista.dk nærmest er ved at afskrive mesterskabet. Barcelona har det jo også rigtig svært til tider, og selvom de har været det bedste hold i foråret indtil videre, så tabte de trods alt 1-0 mod Malaga. Mesterskabs kampen er meget åben, og vi får forhåbentlig et brag af en kamp mod Barcelona. Da vi tog i mod dem sidste gang, der havde vi jo også præsteret at tabe 4-2 mod Real Sociedad. For det meste lever disse opgør jo i sig selv, så formen kommer forhåbentlig ikke til at have betydning til den tid. Man kan jo også vælge at se frem til opgøret. Det kan jo potentielt vende bøtten.
Så må vi i vanlig stil fedte 3 point hjem mod Levante og så vende fokus mod Barcelona. Jeg tager dog ingenting for givet, og det skulle ikke undre mig, hvis Real Madrid også får problemer mod Levante.
Dog må konklusionen være, at man langtfra skal afskrive mesterskabet. Der er dog stor grund til at være pessimistisk. Det har bare ikke været acceptabelt på nogen måder.
"Vi er bare ikke bedre"