Snak

Mere indhold efter annoncen
Han må være forårets signing, Okotie. Det er vanvittigt at lave 11 mål i... 16? 17? kampe for et bundhold.


11 mål i 15 kampe
[b]VI ER SØNDERJYSKE - VI GIVER ALDRIG OP[/b]
Han er forhåbentlig i dansk fodbold efter sommeren også, det ville ikke overraske mig, hvis FCK eller BIF gik efter ham.
København
Han er for god til superligaen, så tror han ryger til udlandet igen
[b]VI ER SØNDERJYSKE - VI GIVER ALDRIG OP[/b]
Han virker noget uortodoks, men der er da mål i støvlerne på ham. Mon ikke hans klub har en klar plan med ham og at han vender tilbage
Brøndby IF
Jeg fatter ikke helt hvordan FC Midtjylland kunne lade kampen slippe dem af hånde – hvilket formentlig også nager eller har naget Glen Riddersholm hele busturen tilbage mod Herning. Vi er ikke synderligt farlige i første halvleg, hvis overhovedet, men den tidlige 1-1 scoring af Rubin Okotie(selvfølgelig) så ud til at give dem lidt ekstra defensive gummiben.

Selvtilliden flyder også igennem Okotie, hvilket tydeligt illustreres ved scoringen til 2-1, som er høj klasse. Både Banggaard og Lössl kiggede chokeret på hinanden. Når selv det store kluntede lokum, Kenan Hajdarevic, kan komme på måltavlen, så kan man ikke undgå at vinde kampen.

Et eller andet sted synes jeg det er rigtig fint at vi slutter af med en sejr, så der definitivt ikke er nogen som helst tvivl om udfaldet, selvom jeg stadig retter en stor irritation mod de inkompetente fjolser i DBU.

Det er rigtig fint at man i SønderjyskE er glade i den her tid med ny tribune, og et flot overlevelsesraid i foråret. Men armene skal snart ned igen, og fokus skal rettes mod den nære fremtid. Man annullerede samtlige ungdomskontrakter i vinteren, for at ommøblere noget økonomi til at forstærke truppen som havde været slemt skadesramt efteråret igennem – hvilket også tydeligt prægede på resultaterne. Lejemålene af Pierre Kanstrup og Rubin Okotie viste desuden at være skelsættende for overlevelsen og man reddede bl.a. en masse administrative jobs i organisationen.

Men så er spørgsmålet om SønderjyskE kan hente de unge spillere tilbage, hvis kontrakt man annullerede. FC Sydvest, Fredericia og Kolding er alle klubber omkring, som er særligt obs omkring ungdommen i Haderslev, skulle der være brugbare emner de eventuelt kunne bruge til deres trup. Særligt Nikolaj Wael har jo et indgående kendskab til SønderjyskE, følger dem tæt fordi sønnen spiller i klubben, og har også fisket lidt med snøren i ungdomsrækkerne i Haderslev. Jeg kender ikke nok til de nuværende unge spillere, til at vurdere om der eventuelt kunne befinde sig nogle talentfulde drenge. Generelt set synes jeg det er så som så, hvad der kommer af egen avl. Personligt kunne jeg også godt tænke mig at stikke Frank Andersen en fyreseddel.

Andet problem er et som er noget større. Ole Nielsen skal have en afløser, og jeg har umiddelbart svært ved at se hvem der skulle kunne overtage. Godt nok var det Lars Søndergaard, som havde arbejdet med Okotie da han var ungdomsspiller, som kendte til vores målhelt – men Ole Nielsen har meget ofte ramt rigtigt i de spillere som man har stået og manglet. Han er en dygtig brugtvognsforhandler, og hiver ofte navne op af posen som man hverken kender eller lige havde regnet med. Med det sparsomme budget der er i SønderjyskE, er det essentielt at vi får en mand ind med store netværk i alle kredse af verdenen.

Det bliver et farvel til Mark Gundelach. En overgang, da han spillede i FCN synes jeg faktisk han så spændende ud – men det er vidst bedst for alle parter han finder nye græsgange. Hverken Kenneth Fabricius eller Kenan Hajdarevic har Superliganiveau og de har heller ikke tilnærmelsesvis været tæt på noget fast i SønderjyskE. Modsat andre i denne tråd, er jeg bestemt ikke overvældet over DC. I min verden er han den ringeste startende venstre back i hele ligaen. Om man så kan finde noget bedre, er svært at svare på.

Rubin Okotie kunne være fantastisk og en drøm at signe permanent. Derfor sker det heller ikke. Der snakkes om interesse fra St.Pauli og Ried i hjemlandet, Østrig. Derudover tror jeg også der er et par Superligaklubber som har fået øjnene op for østrigeren, der har været den skarpeste angriber i Superligaen. Ham får vi ganske enkelt ikke lov til at beholde.

I forhold til spillet gik Lars Søndergaard en anelse tilbage, nok fordi vi befandt os i en situation hvorpå spillet skulle være mere simpelt. Der bliver godt nok losset nogle lange bolde, hvor jeg syntes vi i seneste sæson havde mere spil langs jorden. Godt nok med et defensivt udgangspunkt, men bolden blev spillet mere op i banen langs jorden, hvorefter den dybe bold kom af sted mod Lasse Vibe, Quincy etc. Jeg kunne godt tænke mig, at Lars Søndergaard kom lidt tilbage med den udvikling hvor der også blev spillet lidt mere langs jorden. Man kan stadigvæk godt være fightere med et mix up af spil op i banen langs jorden, og dybe lange bolde.

Jeg kan også irritere mig grueligt over Bjørn Paulsen. Manden er decideret ringe. Han er hamrende elendig teknisk, har et middelmådigt hovedspil trods sin størrelse og ja, jeg kunne blive ved. Det er dog næsten mere frustrerende at høre på tilskuerne sidde og komme med positiv omtale af deres egen, Bjørn. Klubben aner et stort lys i ham, og jeg begriber ikke hvorfor – og samtidig er vi alle sammen så glade for Bjørn fordi han er en af vores egen. Vorherre bevares!

Har man egentlig Ayoub Sørensen på kontrakt stadigvæk? Fordi det kunne da være en smule sjovt hvis SønderjyskE rent faktisk kunne få gang i både ham og Bo Storm.

Jeg håber dog inderligt at man formår at forlænge med Niels Lodberg, Hallgrimur Jonasson og Daniel Jensen. Det er nogle vigtige spillere for holdet. Så er det spændende om Henrik Hansen har tænkt sig at fortsætte endnu en sæson. Han skulle være ret vigtig omkring holdet – og for harmonien i det sønderjyske omklædningsrum.

Adigun Salami kan man dog til gengæld godt herpe væk.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
-
Gudfader bevares! Nu står Flemming Fjeldgaard gudhjælpe mig og hylder Bjørn Paulsen som årets fund i Superligaen. Min irritation mod den tekniske amøbe står efterhånden noget alene.
Synes du virkelig han er så dårlig?

Det er muligt jeg er farvet, men jeg synes sgu Bjørn har gjort det glimrende. Især når man tænker på, at han bliver kastet rundt på banen konstant. Det er ikke de nemmeste betingelser, trods alt.

Okotie bliver ikke. Det tror jeg simpelthen ikke på. Desværre.

Ved vi om der er noget spændende på vej fra ungdomssiden? Beck og Uhre har gjort begge gjort det fornuftigt i foråret, men der er alligevel et stykke vej, før de er etablerede spillere!
Haderslev FK - 1992 HFK Sønderjylland - 2000 SønderjyskE - 2004
moderator
Jeg synes nu også Paulsen har gjort det fornuftigt efter han er blevet omskolet. Som angriber var han dog tæt på ubrugelig. Uhre ser jeg indtil videre ikke lyset i. Han minder lidt om Paulsen som angriber. Han kan dog rykke sig.
https://kortlink.dk/sudv
Paulsen er en af Superligaens bedste i hovedspillet, men jeg har svært ved at placere ham på banen og kan ikke sige, at han lige nøjagtig passer ind på en bestemt position.

I forsvaret havde han nogle placeringsevner, og teknisk passer ind ikke just ind på midtbanen. I front bruger vi løbe- og presstærke folk, og den type er han heller ikke.

Alligevel er han en spiller, man ikke smider på bænken, når holdets største force er dødboldene. Her viser han altid sit værd. Det er ikke nemt.

Annonce