Mener også at der burde være gode muligheder for at rekruttere trænere på det skandinaviske marked. Med over 80 klubber i Danmark, Norge og Sverige i de to bedste rækker og et tilsvarende antal cheftrænere, som er ansat i klubberne plus de trænere, der går ledige, burde der optimistisk set være en del muligheder her.
Det kunne være helt fint med en træner fra Skandinavien. Jeg kan egentlig godt lide, at man ikke bare fokuserer på markedet for danske trænere, hvor der er et begrænset antal træneremner men også kigger ud over landegrænserne, og her er de andre skandinaviske lande jo typisk lande, hvor vi vil få en træner med den samme mentalitetsforståelse..
Som situationen er nu, mener jeg ikke, at man skal have en træner, der skal bruge lang tid på at omstille til dansk fodbold og den danske kultur. Derfor synes jeg, at det er en god idé at fokusere på det skandinaviske marked for trænere.