Vi kan vist godt blive enige om, at rekrutteringen af nye spillere ikke har været til topkarakter, men omvendt synes jeg heller ikke, at den har været til dumpekarakter. Flere af vores nye spillere har i hvert fald på papiret set ud til at være fornuftige spillehandler for en klub med vores budget.
Hvis vi tager tiden under Haysen, var der gode spillerhandler men også spillere, som klubben bestemt ikke ramte i plet med i forhold til udviklingspotentialet. Et eksempel er Okwi, som fik en 5-årig kontrakt i klubben, men som kun fik 4 kampe i superligaen. Så der var bestemt også "skæverter" i Haysens tid som sportschef.
Nu skriver du datahalløj. Jeg ved ikke, om du har sat dig ind i, hvad de forskellige dataanalyser kan bruges til i professionel fodbold. Efter min mening er dataanalyse blevet en spændende mulighed i forhold til at drive en moderne fodboldklub, men der skal selvfølgelig også være plads til spidsfornemmelse og klogskab i forhold til udvælgelse af spillere, og her kan man man håbe på, at vores nye sportsdirektør rammer plet med hensyn til udvælgelse af nye spillere i fremtiden.