Redigeretman 19. feb 2018
CN må jo se Eggert som et stærkt kort i forhold til forsvaret, når han rykker ham fra midtbanen og ned i forsvaret på bekostning af kandidater til startopstillingen som Gartenmann og Ramon i den seneste kamp.
Synes nu at det fungerede bedre i kampen mod FC Nordsjælland end eksempelvis i efterårets kamp mod Brøndby, hvor Eggert og de andre spillere var noget på hælene i forsvaret.
Må indrømme at jeg også har lidt svært ved at forstå, at Ramon ikke var blandt de udvalgte, for han er en af mine favoritter. Har kun set en enkelt af træningskampene i opstarten og han er så åbenbart blevet fravalgt.
Det ville selvfølgelig også have været en fordel at kunne følge lidt med på træningsbanen i Haderslev, for det er et stykke tid siden, at jeg har set Ramon i aktion.
Et alternativ ud over det du nævner, er Gartenmann i midterforsvaret og Ramon som højre back.
Men der skal selvfølgelig heller ikke rokeres for meget rundt i forsvaret, for så ryger kontinuiteten, og det taler til Eggerts fordel.