Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg kender ikke ham Erik Nissen, men kan se, at en anden tidligere SE´er Andreas Oggesen fik gult/rødt for Fredericia i dag.

Så har klubben skrevet kontrakt med 4 unge spillere fra vores egen ungdomsafdeling. Arman Taranis har fået en kort kontrakt frem til nytår, Jannick Liburd og Mads Steenberg har begge fået kontrakt til næste sommer, og til sidst Mads Winther, der har fået en 2-årig kontrakt. Bliver spændende at følge dem.
Apropos de unge talenter.

Var på vandretur i et naturskønt område men langt fra stadion og hørte kampen i radioen i går, hvor kommentatoren nævnte de unge akademispillere, som fik debut i superligaen. Mads Winther og Jannick Liburd fik nogle få minutter til sidst i kampen og kan være svære at bedømme på den korte tid på banen, mens Arman Taranis fik godt og vel en halv times tid. Var der nogen der lagde mærke til Taranis og kan beskrive indsatsen?

Ellers er det dejligt, at endnu en sæson er sikret i superligaen, og pokalfinalen var mindeværdig og en af største oplevelser med klubben, der endnu engang overraskede lidt.

Taranis gjorde det ganske ok. Det var tydeligt, at han gerne ville ind og vise, hvad han kan, og havde også et par gode aktioner. Umiddelbart en fysisk stærk spiller med en fin førsteberøring. Han spillede på højre kanten igår, men så vidt jeg ved, så er han central angriber.
"Sebastian Mielitz, Nicholas Marfelt og Joao Pereira stopper alle i SønderjyskE Fodbold, når deres kontrakter udløber 31. juli."

Satans med Mielitz. Nu skal vi på jagt efter en ny. Mirkovic er ikke god nok.

Håber på Romo.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Det er noget af en bet med Mielitz. Vi har selvfølgelig Mirkovic, men han virker ikke til at være så overbevisende i alle spillets faser. Mener at kunne huske et par indgreb i feltet efter høje bolde, som bestemt ikke var så gode, da han fik chancen i vinters. Men han har selvfølgelig også haft gode aktioner i de kampe, som han har spillet.

Håber at Haysen har nogle gode emner i forhold til en ny målmand til målmandsteamet.

Det er ikke overraskende, at de nu er fortid i klubben. Man har haft lang tid til at forlænge med Mielitz i, så det har ikke lignet, at det var en mulighed at holde på ham.

Vi kan håbe, at man finder en ny med ca. samme niveau, men som er lidt mere årvågen ved frispark. Romo er interessant og under alle omstændigheder bedre end Mirkovic.

Det bliver også spændende, hvem der skal lukke hullerne på backpladserne, hvor der nu er renset godt ud.

Mulighederne afhænger selvfølgelig også af, om man lykkes med at få sponsorerne til at smide mere i kassen, men der er da i hvert fald frigivet nogle lønkroner nu.


Sebastian Mielitz fortsætter åbenbart i FC Viktoria Köln. der rykkede op fra Regionalliga Vest sidste år og er midterhold i 3. Liga. Et gennemsnit på 2700 tilskuere lyder ikke af så meget, men det ser ud til at være en hyggelig forstadsklub i millionbyen dernede.





Ja, når han ikke ville forlænge, er det fint, at han tager hjem og ikke til en anden dansk klub.

Jeg er spændt på afløseren. Det tyder ikke på, det bliver Mirkovic.
Jeg er også spændt på en potentiel afløser på målmandsposten. Håber at klubben investerer og henter en målmand på en fornuftig hylde. Nu hentede vi Mirkovic fra græsk fodbold, men der må også være nogle muligheder på det skandinaviske marked.

Nicolaj Madsen er i øvrigt også endt i en 3. Liga klub, hvor han efterfølgende blev udlejet til Rosenheim i Regionalliga Bayern. Ikke helt det samme set-up som i superligaen, når TSV 1860 Rosenheim spiller lokalopgør mod TSV Buchbach. Men masser af entusiasme hos lokalpublikum og mulighed for nogle gode stadionplatter.

Man kan få nogle nye oplevelser ved at tage til udlandet, hvad Absalonsen også har prøvet. Godt med en forlængelse til nytår med en kulturbærer i klubben.



Annonce