Vinder I i morgen? Jeg har læst på tuttonapoli, at Hamsik (vist nok) udtalte, at kampen i morgen ikke var altafgørende. Noget kunne dermed tyde på, at Napoli vil være tilfredse med X. Personligt håber jeg selvfølgelig, at Napoli tager til London for at vinde, men Arsenal er inde i en god stime, så det bliver svært. Jeg tror, Napolis forsvar virkelig kommer på prøve i morgen. Hvis Napoli vinder i morgen, hvilket jeg desværre ikke tror, I gør, men jeg håber da, er jeg næsten 100 % sikker på, at I går videre.
Jeg så kampen, da Napoli spillede Emirates Cup, hvor det var tydeligt at se, at Napolis spillere ikke havde konditionen til at følge med. Foruden de sidste 20-25 minutter af anden halvleg, vil jeg sige, det var ganske fortjent, Napoli førte. I morgen er konditionen væsentligt bedre hos syditalienerne, så forhåbentlig gør det, at man kan se et Napoli-hold, der kan levere "sensationen." For mig at se er det ikke en sensation, hvis Napoli vinder, men det vil stadig være lidt af en overraskelse, da det er på udebane. Jeg vil blive overrasket, hvis ikke Napoli vinder på San Paolo, men det er jo noget helt andet. Der er stadig over to måneder til den kamp.
Det bliver spændende at se, hvordan Behrami og Inler vil agere over for Arsenals "in form" midtbane. Jeg var en anelse skuffet over de to, da Napoli spillede mod Arsenal i august. Kan de to pitbulls spille en god kamp, kan Napoli meget vel vinde - det er jeg overbevist om. Gökhan Inler har et fremragende langskud, og sidst Gökhan Inler var i London, scorede han jo (desværre et ligegyldigt mål, skulle det senere vise sig).
Omvendt kan man så sige, at Arsenal skal sætte pres på Napolis forsvarskæde, som alt andet lige virker en anelse rusten. Vender vi den igen 180 grader, kan man så sige, at den plan ikke helt lykkedes for BVB, da Napoli var fabelagtige til at slå kontraer qua Dortmunds (for) høje forsvarskæde. Jeg er ikke i tvivl om, at Napoli godt kan vinde, men det kræver en meget koncenteret defensiv indsats, som syditalienerne utvivlsomt leverede mod BVB med undtagelse af Zunigas kæmpe fejl.
TR: Det var nogle skønne kommentarer, du lavede i artikeltråden "Higuain er glad i Napoli." Til gengæld er jeg lidt i tvivl om, om du skal se kampen i morgen. ;-) Jeg er i hvert fald sikker på, at Guds hånd skal se den.
Held og lykke!