Snak

Mere indhold efter annoncen
Elendigt spil i første halvleg. Jeg håber inderligt, at Arsenal bliver smadret på San Paolo, hvor fansene vil levere en formidabel opbakning med fænomenal vokal - noget der står i dyb kontrast til 16.000 kroner for et sæsonkort "stemningen" i dag. Man kunne høre Napolis fans til trods for, at de var bagud hele kampen igennem. Det gør ondt i min sjæl, at sådan en omgang plastic skal være førende i fodbold, men det er naturligvis ikke overraskende, når de svømmer i penge. Der går mange år, før Italien overhaler enten Spanien, Tyskland eller England på ranglisten.

Forsvarsspillet ved 1-0 målet er decideret forfærdeligt. Jeg aner ikke, hvad Zuniga og Britos har gang i, men kønt er det i hvert fald ikke. Zuniga lunter tilbage, og Britos er helt ude ved fløjen, hvor han oversatser sin tackling. Resultatet er, at Arsenal-spilleren har evindelig meget plads at løbe på, hvorfor han nemt kan finde en umarkeret Özil, som gør det til 1-0.

I anden halvleg bliver spillet noget bedre, men Napoli formår ikke at være kyniske nok, når de får deres kontraer. Der var flere situationer, hvor en medspiller stod i en gunstig position ude på en af kanterne, men man vælger i stedet at gå centralt eller skyde selv. Der mangler ikke kun ordentligt forsvarsspil, men der mangler en omgang kynisme. Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at Arsenal fortjente sejren, da de fik gjort det, som jeg tidligere skrev, de skulle gøre for at slå syditalienerne - nemlig at presse højt på boldholderen. Napoli var ikke-eksisterende i første halvleg, hvilket skyldes det faktum, at Arsenal kom blæsende ud på banen. Jeg forstår ikke helt, hvorfor Benitez tilsyneladende ikke havde forberedt sine spillere på det? Det så ud som om, at Napolis spillere ikke var koncentrerede nok, hvilket ikke er i orden på det her niveau. Jeg var naiv nok til at tro, at Napoli ville komme tilbage i anden halvleg, men det skete ikke. Jeg tror ærlig talt ikke, at et eneste italiensk hold vinder på udebane i denne runde - Trabzonspor er et inferno, mens Viola har alt og alle skadede i Ukraine. Det eneste vi kan håbe på er, at Juve forhåbentlig vinder i morgen.

Jeg håber ikke, Arsenal vinder et eneste trofæ i år, da jeg ikke bryder mig om de danske Arsenal-fans. Jeg må indrømme, at jeg er enig med TR. Generelt håber jeg, at engelsk fodbold synker langt, langt ned, da det er penge, business og forretning i så høj en grad, at man glemmer det essentielle - fodbolden, følelserne, passionen, indlevelsen, æren, loyaliteten og fællesskabet. Fodbold er i mine øjne ikke underholdning, men det er NFL og PL altså - trist. Det giver god mening, at den generelle holdning om amerikanere er, at de er overfladiske mennesker (jeg har mødt mange søde og dejlige amerikanere, men jeg skrev den generelle holdning). Desværre forholder det sig sådan, at fodbold er dalende på de punkter, jeg har nævnt som de gode punkter, men hvis jeg skal vælge en liga, hvor der er mest af de ting, jeg bryder mig om, er det klart den italienske. Hvis man får "the terraces" tilbage til PL, og man sænker billetpriserne, kan Premier League sagtens blive underholdende igen. Det er lidt det samme i Italien, hvor de famøse ultras har for mange restriktioner. Eksempelvis er det ikke lovligt at have megafon eller tromme ind på stadion, hvilket jeg har oplevet de sidste mange gange, jeg har været på stadion i Italien. Det er vist siden Tessera del Tifosos indkomst i 2010, at det trådte i kraft. Italien er utvivlsomt en fabelagtig fodboldnation, men dens passion bliver undertrykt, når de stemningsskabende ultras bliver holdt nede i en sådan grad, at det er skadeligt for passionen og alt det andet smukke ved fodbolden.

I øvrigt er det værd at bemærke, at Napoli kun har tabt point, når de har haft deres army-trøje på. Noget kunne tyde på, at deres ellers så flotte trøjer ikke bringer dem held.
Er ovenstående tudeindlæg et udtryk for sydlandsk passion? - For så er jeg glad for at være det foruden.

Hvad angår den passionerede opbakning, var det vist så som så. Når man ser målene, er det en stillestående blå forsamling, i et rødt hav af tumult. Der kom lidt mere gang i det da man angreb i den retning i anden halvleg, men det kan også skyldes at det først var her man fik lov at have bolden. Måske de bare var trætte efter at have hærget beværtninger på vej mod stadion.

Tak for kampen.
"Elendigt spil i første halvleg. Jeg håber inderligt, at Arsenal bliver smadret på San Paolo, hvor fansene vil levere en formidabel opbakning med fænomenal vokal - noget der står i dyb kontrast til 16.000 kroner for et sæsonkort "stemningen" i dag. Man kunne høre Napolis fans til trods for, at de var bagud hele kampen igennem. Det gør ondt i min sjæl, at sådan en omgang plastic skal være førende i fodbold, men det er naturligvis ikke overraskende, når de svømmer i penge. Der går mange år, før Italien overhaler enten Spanien, Tyskland eller England på ranglisten."

Nu er det ganske normal kendt, at udebane fans er dem som larmer mest i England, ellers er det et ganske flot tude indlæg du får skrevet dig.
Wise Men Say...
moderator
Haha! Sikke dog et tudeindlæg!
https://kortlink.dk/sudv
"Saglighedens_portal" burde vel udskiftes med "tudefjæsets_portal"?

At du tilmed er enig med TR, siger mere om dig end os.
The Gunners
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Ja, det var virkelig et grædeindlæg. Jeg turde ikke engang kigge herinde på jeres svar.

Fuldt fortjent sejr til Arsenal, som sagtens kan blive mestre.
moderator
Der er jeg nok, klog af skade, lidt mere påpasselig. Jeg har set rigeligt med udfald efter glimrende perioder til at tage den mere med ro.

Puljen ender med at være tæt. Jeg forventer bestemt ikke vi er nær så dominerende på San Paolo, og kampene mod BVB bliver også svære. Og efter næste kamp vil i være på 6 points.
https://kortlink.dk/sudv
Fuck dem, der svømmer i penge.
Ja, det var lidt en forkert omgang med det indlæg. Det var skrevet i frustration, hvilket vel er nemt at se.

En ting man godt kan beundre de engelske fans for er, at de er evigt loyale. Jeg husker blandt andet 2-8 kampen på Old Trafford, hvor Arsenals fans helt forrygende stadig sang, da de var bagud med seks. Det er klasse. En Arsenal-bekendt fortalte mig, at klubben lovede de fans, der var på stadion, at de ville komme til den efterfølgende kamp på Old Trafford mod United. Det ville aldrig ske i Italien...

Jeg savner dengang, da Serie A var en af de to bedste ligaer i verden, men i dag er det som dengang, da Juve var i krise - man er bare ikke bedre. Det skal siges, at jeg holder med Juventus normalt, men i disse krisedage kan jeg godt unde de italienske hold sejre i europæisk sammenhæng, medmindre de møder Juve i kvartfinalen. Der går desværre mange år, før vi får to italienske hold i kvartfinalen igen.

Ja, det har jeg egentlig også tænkt lidt, Geddar. Jeg vil ikke lege ekspert og lade som om, jeg ved alt om Arsenal og PL, men spillet Arsenal leverer er i hvert fald fabelagtigt for tiden. Jeg tjekkede lige jeres program ud, og i november er der en aldeles hæslig uge for jer:

2/11: Arsenal-Liverpool
6/11: BVB-Arsenal
10/11: Manchester United-Arsenal
moderator
Spillet er lidt op og ned. Der er perioder (fx. i går og 2. halvleg mod Swansea) hvor spillet er fremragende, men bestemt også perioder hvor det er noget sløjt.

Og ja, det bliver en grim uge. Forhåbentlig er skadessituationen noget bedre til den tid. Lige pt. er der kun yderst begrænset mulighed for at hvile visse af nøglespillerne.

Ift. udviklingen i Italien handler det så ikke også lidt om at man ikke har arbejdet strategisk nok ift. at udvide målgruppen og promovere ligaen? Det har man netop arbejdet meget på i PL. En af grundene til at det er blevet så dyrt er også at man i højere grad vil appellere til familier, turister og generelt mere velstillede, og derfor har arbejdet meget med både sikkerhed og moderniseringer på stadions. Det øger bl.a. attraktiviteten for sponsorer. Så der er vel en del ting der har spillet ind.

De (få) stadions jeg har besøgt i Italien har været slidte, og til kampene har der været en noget mindre kontrolleret stemning. Noget af det savner jeg i PL, men jeg forstår bestemt hvorfor man har vægtet anderledes.
https://kortlink.dk/sudv
Annonce