Redigeretons 27. maj 2015
Jeg er på en lettere tvivlsom internet forbindelse fra Napoli. Sjældent har jeg fået så mange indtryk fra et sted som jeg har her. Klart de fleste positivt. Nu har jeg kun været her i få dage, og kan selvfølgelig ikke udtale mig om hele Napoli. Men de steder jeg har været, der har fordommene om skraldet på gaderne, virkelig været fordomme. De har virkelig fået styr på det. Der er nogle få steder hvor der er lidt affald, men generelt er kritikken overdrevet.
Hotellet jeg bor på, er høj klasse i forhold til prisen. Det ligger tæt på Stadio San Paolo. 90 procent af de folk jeg har mødt, har været venlige og imødekommende. Der var en enkelt person der prøvede at snyde mig, og tiggerne inde omkring centrum, kan godt være lidt for påtrængende. Men generelt er det et lækkert sted med rigtig mange ting at opleve. Det er en jungle lige i starten, at finde ud af togsystemet, og hvor linjerne kører hen. 24 spor på Napolis Hovedbanegård, samtidig med et mylder af mennesker, skulle jeg lige vænne mig til.
Trafikken er et kapitel for sig selv. De kører vanvittigt. Og det er både i bil og på scooter. Jeg var inde på Stadio San Paolo idag. Jeg spurgte om jeg kunne komme ind at se det indeni og regnede med at det kostede noget og det kun var på særlige tidspunkter. Men jeg fik at vide fra en flink mand I Napoli shoppen, yeah, sure! You can come in now and see for free. Jeg fik lov til at komme ind at se stadion, og fik taget rigtig mange billeder. De eneste andre på stadion, var greenkeeperen samt cirka 7-8 sikkerhedsfolk. Jeg har købt billet til Napoli imod Lazio på søndag. Jeg glæder mig sindssygt. Ciao!!!
Forza Napoli Sempre!