Redigeretfre 20. maj 2016
saglighedens_portal@
Det vil jeg gerne senor;-)
Jeg rejste til Napoli i onsdags sammen med et par venner, der gerne ville opleve Napoli og se en kamp med dem på Stadio San Paolo. Jeg var der også sidste år, så jeg vidste hvad der var i vente. Sidste år rejste jeg dog sammen med noget familie, så det var en lidt anderledes tur. Jeg kunne tillade mig lidt mere den her gang, og vi fik gået gået næsten hele Napoli rundt. Hvis det ikke havde været for Napolis gode mad, så havde jeg nok tabt mig 10 kg på turen;-) Vi rejste onsdag, og ankom til Napoli onsdag aften. Imod forventning så regnede det flere af dagene. Det plejer ellers at være varmt og solrigt i maj måned i Napoli, men det var kun tre af de syv dage vi var der, at det var rigtig godt vejr. Vi købte billetter til kampen dagen efter vi ankom til Napoli. Vi købte dem i deres officielle fan-shop. Der var komplet udsolgt på curva b (endetribune) og distinti (langsiden). Vi købte billetter til curva a, ingresso 23, nederst, på den ene endetribune. Det var gode pladser, hvor vi var relativt tæt på banen, men senere i kampen rykkede vi op under taget, fordi det styrtregnede. Selv for en hærdet viking som mig, så gør stemningen på Stadio San Paolo, indtryk på mig hver gang.
Der er en stemning der ikke findes ret mange andre steder. Folk er helt oppe at køre. Selvom det var en kamp der "kun" gjaldt 2. pladsen, så var der rigtig god stemning og folk var tændte på at støtte holdet fuldt ud, i den sidste kamp i sæsonen. Jeg har ikke været inde at tjekke tilskuertallet, men det så ud som om der var næsten helt fyldt op. Cirka 55.000-58.000, ville mit bud være. Efter Frosinone fik det røde kort, så var der kun èt hold på banen. Napoli styrede kampen fuldstændig, og Frosinone kom kun frem til enkelte chancer. De var dog også rykket ned inden kampen, men deres spillere virkede dog tændte på at slutte ordentligt af. Der var også kommet cirka et par hundrede Frosinone fans, der igennem kampen leverede deres bedste for at støtte deres hold. Heldigvis scorede Higuain, så jeg igen kunne opleve det legendariske GON-ZA-LO- HI-GUIA-IN, fra stadionspeaker og fans. Især det sidste mål fra Higuain var ren klasse. Vi boede på et hotel tæt på stadion, og kunne gå hjem på cirka 10 minutter. Folk var oppe at køre over 2. pladsen og Champions League pladsen var i hus. Andre undrer sig måske over hvordan et hold kan juble over en 2. plads, men der skal man også huske hvilke forventninger, eller mangel på samme, der var til en topplacering i Serie A før sæsonen. Et stykke inde i sæsonen, var en historisk Scudetto, endda indenfor realistisk rækkevidde, men Juventus vanvittige stime kunne ikke indhentes. Det var ærgeligt, men sådan er fodbold. Det har på flere måder været en flot og mindeværdig sæson. Napoli er det eneste hold i de fire store ligaer, Italien, Spanien, England og Tyskland, der i den her sæson er ubesejret i samtlige hjemmekampe i deres hjemlige liga. Napoli scorede flest mål nogensinde i et Europa League gruppespil, og vandt gruppen med maksimumpoint. Desværre røg vi efterfølgende ud til et yderst kynisk spillende Villarreal hold. Gonzalo Higuain scorede historiske 36 mål i sæsonen i Serie A. Virkelig imponerende. Hele holdet har gjort det rigtig godt.
Med hensyn til selve rejsen til Napoli, så er det en by fyldt med charme. Den har kaos og historie, varme og passion. Den har en del udfordringer på en række punkter. Det er nemt at kritisere nogle ting ved byen Napoli, hvis man har vænnet sig til den kliniske stil og faciliteter i Nordeuropa, men jeg er tilhænger af deres levestil og den kultur de har. De kører vanvittigt, men ikke så vanvittigt at man ikke kan være der. Nede ved vandet og havnen, er der et stykke hvor der er lukket næsten helt af for biler. Det er kun politi, ambulancer, vareleverancer, der må køre der. Der kan man få lidt fred, hvis det er det man ønsker. Ellers har de også en række parker, der kan give fred i sindet og genoplade sig selv. Men jeg elsker dog også den hektiske stil. Så længe det ikke tager overhånd. Vi spillede også fodbold med de lokale i området, på en indhegnet fodboldbane, hvor vi efterfølgende hentede pizza, og fik talt om italiensk og napolitansk kultur. De er stolte af deres kultur, og vil gerne vise deres by frem. Der er nogle punkter der er lidt tabu i byen, blandt andet mafiaen. Det er ikke alle der ønsker at man joker med det, men de fleste af dem har dog en herlig selvironi og man kan sagtens tage lidt pis med dem efter man kommer lidt ind på dem. De har virkelig nogle lækre damer. Det kan jeg med 100 procent ærlighed stå inde for;-) Det er en by man nok lige skal vænne sig til, men hvis man kender de gode steder og deres skikke, så er man på rette vej til at få en fantastisk tur i Napoli. Det havde jeg ihvertfald. Man skal ikke genert. De elsker at snakke og lære om en og ens baggrund og bevæggrunde for at tage til Napoli. Jeg vil gerne anbefale folk at tage derned.
Forza Napoli Sempre!