Snak

Mere indhold efter annoncen
Du har da fuldstændig ret i, at bare fordi jeg synes noget, bliver det ikke til en universal sandhed. Det gør det heller ikke, at du synes Guardiola er en gennemsnitlig træner.

Det er ærgerligt, at det er blevet moderne at mene, at en træner der får mere ud af en trup, end hvad folk havde regnet med, absolut er en bedre træner end en mestertræner.

Det lyder på dig som om, at selv hvis Guardiola vandt rub og stub med City, så ville han stadig ikke være en god træner, da han har haft den største økonomi. Selv når han skaber europas pt hold, så vil du stadig ikke give ham credit. Igen, det giver jo kun mening, hvis tilfældet var at de andre klubber ikke selv brugte gigantiske summer.

Og den money-league du så gerne vil have til at være den reelle liga, når det ellers passer til din argumentation, den holder jo ikke nogen steder. Det har vi jo klare eksempler på - men når det så til gengæld er #1 økonomisk der også bliver #1, så er det med sikkerhed udelukkende pengenes skyld og ikke træneren der medvirker til det. Ud fra din logik burde samtlige klubber med et større budget end Leicester fyre træneren, da denne ikke formåede at slå Leicester over en hel sæson.

Mest af alt er det klareste tegn på det du siger er forkert, er vel at Guardiola overhovedet er træner i City og ikke alle mulige andre. Jeg går nemlig ikke ud fra du mener at alle er dårlige eller middelmådige....
Det gør det heller ikke, at du synes Guardiola er en gennemsnitlig træner.

Næh. Men jeg har heller ikke haft travlt med at insinuere, at din holdning om Guardiola er fjollet. Det har du til gengæld omkring min ditto.

Det lyder på dig som om, at selv hvis Guardiola vandt rub og stub med City, så ville han stadig ikke være en god træner, da han har haft den største økonomi.

Du må mægtigt gerne finde en passage, hvor jeg skriver, Guardiola ikke er god. Jeg skriver, at han mangler at præstere med andet end de bedste trupper i den pågældende liga; at jeg af samme grund ikke falder bagover af beundring over hans pokalskab; at han kan snuble sig til mesterskabet; samt implicit at jeg ikke synes, han er en absolut toptræner.

Og den money-league du så gerne vil have til at være den reelle liga, når det ellers passer til din argumentation, den holder jo ikke nogen steder. Det har vi jo klare eksempler på - men når det så til gengæld er #1 økonomisk der også bliver #1, så er det med sikkerhed udelukkende pengenes skyld og ikke træneren der medvirker til det. Ud fra din logik burde samtlige klubber med et større budget end Leicester fyre træneren, da denne ikke formåede at slå Leicester over en hel sæson.

Syv linjer fyldt med vrøvl. Imponerende. Tillad mig at skære det ud i pap for dig:

Guardiola har i to sæsoner haft de største løn- og transferudgifter i Premier League. Det skriver jeg for at belyse det faktum, at Guardiola endnu en gang har de absolut bedste vilkår for at skabe et absolut tophold - qua mit skriv om, at han endnu mangler at præstere med et hold, der ikke er det absolut bedste i ligaen. At United, Chelsea, Arsenal og hvad de ellers hedder også har brugt store, men dog ikke helt så store mængder penge, er mine argumenter - og derfor debatten - komplet uvedkommende. Det gør ikke Guardiola´s præstationer mere (eller mindre) imponerende, at andre trænere i andre klubber præsterer eller ikke præsterer.

Mest af alt er det klareste tegn på det du siger er forkert, er vel at Guardiola overhovedet er træner i City og ikke alle mulige andre.

Kors ja, fordi det vil jo slet ikke være første gang, at klubejere (og især dem med for mange penge) kigger på navnet og pokalskabet, og ikke på evnerne.

I øvrigt skriver jeg ikke noget "forkert". Igen, bare fordi du synes noget andet, gør ikke mit forkert. Jeg belyser gang på gang det klokkeklare faktum, at Guardiola endnu mangler at præstere med andet end en absolut toptrup, som han tilmed får et økonomisk råderum til, til at gøre endnu bedre, ved hjælp af indkøb. Det er du så tilsyneladende uenig i. Hvilket synes at være en smule fjollet.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Når jeg skriver til dig, og jeg siger at det du siger er forkert, er det naturligvis min holdning og ikke hele verdens...

Hvis du reelt mener, at for at Guardiola kan kategoriseres som en toptræner, så skal han finde et job i en mindre klub, med et mindre beløb, så er det vel ligegyldigt at have prædikatet toptræner. Det er jo komplet idiotisk. Der er en årsag til han har fået - og stadig får - disse jobs.

Din logik er meget a la træner Y er bedre end træner X, da træner Y slutter #3 på trods af klubben var spået til #10 - træner X slutter #1 men var spået til #4. Sådan er det bare oftest ikke. Det bliver sgu for meget Football Manager logik.


Guardiola har skabt det måske bedste hold i historien i Barca, og nu dominerer han i England, i en række hvor United, Chelsea mfl. selv bruger kæmpe summer. Om du bruger 2,2 mia. kr. eller 2,5 mia. kr., tror jeg ikke har afgørende betydning (på kort sigt) på tabellen. Det har trænerens evner derimod i høj grad.

Og så fortæl mig lige - i hvilken verden er konkurrenterne uvedkommende??????????? Det kan du sgu da ikke bare sige. Det virker til at være en afgrænsning der udelukkende er skabt med henblik på at styrke dine argumenter. Når du vurderer en træners evner og præstationer, sammenligner du ham vel netop med andres ditto. Det gør du så bare ikke når det vil fremstå paradoksalt i henhold til din logik.


Du bør kigge nærmere på hvad der har gjort, at Guardiola er blevet så stort et navn. Du kan fx. kigge på hans start i Barcelona.
Hvis du reelt mener, at for at Guardiola kan kategoriseres som en toptræner, så skal han finde et job i en mindre klub, med et mindre beløb, så er det vel ligegyldigt at have prædikatet toptræner.

Det forekommer mig, du stadigvæk ikke læser ordentligt efter. Guardiola mangler at vise, at han også kan præstere lige så godt med en trup, der ikke den absolut bedste i ligaen. Den - sikkert tvivlsomme - fornøjelse har han aldrig haft. Jeg udelukker i øvrigt bestemt heller ikke, at han ikke kan præstere med et mindre budget og en knap så perfekt trup, som den han hidtil har haft fornøjelsen af. Han har bare ikke prøvet det.

Din logik er meget a la træner Y er bedre end træner X, da træner Y slutter #3 på trods af klubben var spået til #10 - træner X slutter #1 men var spået til #4. Sådan er det bare oftest ikke. Det bliver sgu for meget Football Manager logik.

Nej. Du bliver ved med at inddrage alle mulige sammenligninger ind i det. Jeg sammenligner ikke Guardiola med Træner Y. Jeg kigger på Guardiola´s præstationer, kontra det materiale han hver gang arvede og sidenhen købte/køber sig til, og bliver ikke synderligt imponeret. Endvidere synes jeg ikke, han er en taktisk vidunder, at hans mandskabspleje ikke altid er i top og at han siden sine første par sæsoner i Barcelona har haft svært ved at fremme unge, talentfulde spillere.

Det kan du sgu da ikke bare sige.

Jøsses. Jeg kan da ikke skære det mere ud i pap, end jeg har gjort. Forhåbentligt for sidste gang: at Mourinho (som jo er dit yndede eksempel) også handlede stort ind og heller ikke præsterede i sidste sæson, gør ikke at Guardiola´s præsterede bedre eller værre sidste år. Mourinho skal bedømmes på sine egne præstationer og Guardiola på sine.

Det bør altså ikke være så svært.

Når du vurderer en træners evner og præstationer, sammenligner du ham vel netop med andres ditto.

Nej. Når jeg vurderer en træners evner og præstationer, så gør jeg det, ved at vurdere hans evner og præstationer.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Jvfr. FD´s tese kunne det være interessant at se, hvad en træner som Pep kunne gøre ved en problematisk opgave med en historisk storklub i dvale. Jeg tænker på Milan. Dét ville være en reel udfordring. Men det forbliver garanteret ved hypotesen.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Netop. Det er vel i sådanne ild, de absolutte toptrænere støbes.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Lækker sejr imod Sampdoria. Vi konsoliderer vores førsteplads. Marek Hamsik er efter sit mål idag, nu den mest scorende Napoli spiller nogensinde. 116 mål har han scoret. Et enkelt mål mere end den bedste nogensinde, Diego Maradona. Det er flot kommet igen idag. Vi viser god moral, selvom vores forsvarsspil ikke var på sit højeste idag. Men de tre point dog det vigtigste.
Forza Napoli Sempre!
Vi fortsætter med de vigtige sejre i Serie A. Idag med en 2-0 sejr hjemme imod Verona. Koulibaly og Callejon scorede målene. Vi kunne have vundet klart større, men de tre point trods alt det vigtigste. Selvfølgelig skal man ikke sælge skindet før bjørnen er skudt og der er stadigvæk lang vej igen, men det ser virkelig fornuftigt ud med hensyn til vores Scudetto chancer. Jeg tror virkelig på det. Jeg har skrevet det før, men det virker dog til at vi i denne sæson er endnu stærkere defensivt, hvilket kan vise sig at være afgørende. Det bliver meget interessant at følge resten af sæsonen.
Forza Napoli Sempre!
Virkeligt stærkt af Napoli at tage til Bergamo og hente tre point. Man kunne også se på spillerene og Sarri hvor vigtig den her sejr var.
Vigtigt hjemmesejr idag på trods af en chokstart af Bologna. Lidt heldigt at Callejon får straffesparket der fører til 2-1 målet, men ellers var sejren fuldt fortjent. Næste kamp ude mod Benevento bør også være tre sikre point på kontoen for topholdet i Serie A.
Annonce