Snak

Tak for din fortælling Mr. Pink.

Kondolerer med Maradona. Jeg er lige det for ung til at huske ham i hans storhedstid i 80´erne, men ikke desto mindre alligevel en spiller der, i al fald metafysisk, ragede og rager et godt stykke op over fodboldlandskabet. Jeg må skamfuld erkende, at mit besyv af manden i lang tid var hæmmet af hans eftermæle, men efter at have set et par dokumentarer og læst mere end et par bøger om ham, er jeg heldigvis blevet meget klogere. Måske den mest menneskelige fodboldstjerne nogensinde, men alt hvad det indebærer af især godt, men også ondt. Heldigvis bliver han husket og mindet for alt det gode han bedrev på fodboldbanen.

Fortståeligt Flying, jeg tror der er ret mange der har det som dig.

Jeg "faldt" for Milan i 1988 - først og fremmest pga hollænderne (Rijkaard var mit store idol).
Alle i min klasse ville være Maradona, men af en eller anden grund, fangede han aldrig helt mig.

Altså, jeg beundrede naturligvis hans kvalitet, men han blev aldrig et idol for mig. Måske også fordi det aldrig har været de største sprudlende offensive talenter jeg blev fan af.

Det er altid svært at tale om den bedste fodboldspiller gennem tiderne. Spillet udvikler sig og niveauet løftes konstant.
Dermed mener jeg det er mere interessant, at se på "impact".

Her er der næppe mange spillere der har løftet deres hold i så høj grad (Argentinas VM og Napolis to mesterskaber kan jo mere eller mindre tilskrives Maradona).

Senere, da jeg lagde idoliseringen på hylden og begyndte, at se fodbold på en lidt anden måde, begyndte jeg dog også, at se Maradona i et andet lys.

Det symbol Maradona var i Napoli (her tænker jeg byen som helhed), er ummidelbart uden sidestykke. Han var jo hele deres sjæl samlet i én person. Måske bedst demonstreret ved den splittelse mange napolitanske fans oplevede ved semi-finalen i ´90.
Og i hjemlandet var han sendt til dem direkte fra gud.

Det jeg altid (også på et lidt mere filosofisk plan) beundrer fodboldspilleren Maradona for, er den måde han "legede" på. Han var ren underholdning - noget jeg kun har set efterfølgende med Ronaldinho.

Og det rørte noget i mig, for fodbold er jo i sidste ende følelser. Måske fordi man kunne identificere sig med den barnlige glæde ved at løbe rundt med en fodbold. Det gjorde ham let elskelig.

Jeg tror egentlig heller ikke mange oprigtigt hadede Maradona (udover i 90 minutter når han drev gæk med ens favorithold). Og det er der virkelig ikke mange spillere man kan sige om.

Dermed bliver Maradona måske den største i min bog (omend ikke nødvendigvis den bedste).

De spillemæssige kvaliteter og hans indflydelse på sin omverden gør ham til en myte, i en grad jeg ikke har set lignende.

Til historien om mennesket Maradona hører dog nogle mindre flaterende sider. Hans narkomisbrug m.m. kan egentlig ikke bringe mit pis i kog - det er hans egen sag.

Jeg har omvendt stor personlig aversion mod hans optrædender med diverse latinamerikanske såkaldte socialister og den måde han har været en del af deres propagandamaskiner.
Når han talte til de fattige om at sætte deres lid til disse diktatorer og derefter fløj væk i privatfly.

Jeg har set hvad de regimer har ført med sig og hvordan de har smadret samfund og det er beklageligt, at Maradonas eftermæle også favner det.

Det er på ingen måde for at sværte ham til, jeg synes dog også, at det er en del af den samlede fortælling. På godt og ondt.

Myten om Maradona er dog naturligvis (og heldigvis) bygget på hans dribleture, hans leg på banen, guds hånd, de to mesterskaber i Napoli og VM i ´86.

Jeg tvivler på at der kommer en som ham igen.

Tak for din fortælling Rossoneri. De fleste ting kan jeg sagtens følge dig i.

Maradona var lys og skygge på samme tid. Jeg nåede aldrig at følge ham i kampene for Napoli. TV2 begyndte vist først deres transmissioner fra Serie A i 1990, efter VM i Italien. Så det var især VM 1986 at jeg husker ham for. Igen på godt og ondt. At han var noget helt specielt er indiskutabelt, og også jeg er blevet meget klogere på ham efter at have set dokumentaren om ham (den kan stadig ses gratis på DR). Opmærksomheden omkring hans person var jo nærmest vanvittig og Beatle-mania agtig. Intet under at den påvirkede ham, og til tider også gjorde livet svært for ham.

Mange kondolencer også herfra, og tak for tryllerierne. SSC Napoli og Maradona vil altid være forbundne.

Tak Acheron og tak for for linket i Serie A tråden.

_

Kondolere herfra.

Ønsker tråden en god første kamp på Stadio Diego Armando Maradona. Lad os håbe, at begge hold giver den fuld gas til ære for Diego!

God kamp La Mir!!