Deportivo FAS skrev:
Ved lejlighed må du meget gerne forklare mig, hvordan det Juvehold der kan være forsvarende Italienske mestre - for rent kollektivt og individuelt har det mange mangler !???? lidt flere end "man" objektivt vil mene var standarden for et italiensk mesterhold :-)
Sidste sæson spillede Juventus til tider forrygende fodbold, så sejren var ikke kun fordi de andre var ringe. Men klart at det også betyder noget, at den generelle standard i Italien er faldet kraftigt de senere år (på grund af calciopoli mest).
Desuden manglede Juve i dag Buffon og Vucinic, som er to af de 4-5 vigtigste spillere på holdet. Alligevel lykkedes det at vinde kampen mod et Napoli hold i stærkeste opstilling, det synes jeg egentlig er meget godt gået.
I år har Juve været mindre sprudlende end sidste år og ikke spillet helt så flot fodbold. Men man er blevet mere solide og kyniske - og kampen i aften var ret typisk for Juve i denne sæsons første otte runder: ikke sprudlende spil og ikke helt så angrebsivrigt og ej heller samme tempo som sidste sæson. Men mere skarphed i front og bedre evne til at slå til, når det gælder. Holdet er vokset mentalt og har mere ro over sig i år, derfor er man mindre paniske og forcerede i sin spillestil. Og derfor nok mindre underholdende. Men nok mere effektive.
Jeg er ikke enig med dig i, at Juve kollektivt og individuelt har så mange mangler endda. Kollektivt er holdet ekstremt solidt kørende og har ikke tabt en ligakamp i snart halvandet år. Og individuelt har Juventus otte italienske landsholdsspillere plus landsholdsspillere fra andre lande, så her kan jeg heller ikke se, at Juve mangler så meget. Okay, i angrebet mangler en superstjerne, men Vucinic og Giovinco er også ret gode fodboldspillere. Men sandt at Juve individuelt ikke kan hamle helt op med Barca, Real o.s.v. Men jeg mener nu ikke, at der er ret meget mere end 3-4 hold i Europa, der mand for mand har en bedre trup end Juve....