Altså, Cesc skal jo ikke spille i forreste kæde; det er hans fart og gennembrudshidsighed ikke til - Cesc´ egenskaber skal udnyttes anderledes, og længere tilbage i banen.
Formlen mod Milan må være - som formlen næsten altid er med den øjeblikkelige idealopstilling, og uden skadede Villa og formdykkende Pedro, at Alexis Sánchez spiller venstre-angriberen, som kan rykke ind foran Messi, når denne dykker ned på midtbanen, hvilket efterlader plads til Adrianos lange løb frem i banen.
Iniesta og Cesc skal spille i hhv. venstre og højre side i en T-opstilling med Xavi trukket bagud på midten og Busquets længere bagud end normalt som støttespiller til de 2 centerforsvarere, der skal dække ud imod hver deres side som afdækning for de to offensive backs.
På den måde kan D. Alves spille ekstremt offensivt - og i princippet være 3. angriberen fra en dyb position. D. Alves magter denne opgave, da han er ekstremt udholdende, mestrer det tætte kombinationsspil og er konstant truende offensivt. Det kan Adriano ikke på samme måde, hvorfor Adriano skal have flere defensive opgaver og kun løbe frem, når venstresiden åbner op.
Den tættere midtbane, allerede 2 angribere helt fremme og afskærmningen fra Busquets betyder, at D. Alves vil opnå tilstrækkelig frihed til en rolle, der i arealmæssig forstand er større end de fleste andre spillere.
Med de øjeblikkelige spillere til rådighed, er ovennævnte skitse Barcas stærkeste formation, og også den, der skal benyttes mod Milan.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 :
"Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."