Mourinho har en halvdårlig sag med de udtalelser - mon han ikke blot prøver at dække over egne fejltagelser ?
Først og fremmest er Real Madrid altid blevet slået ud af CHL på et senere tidspunkt end nu, så CHL kan overhovedet ikke bruges som forklaring. Dernæst er der skiftet så meget ud på holdet i de seneste år, at det er alt for søgt at bruge spillernes mentale beredskab som forklaring, da de fleste jo har været andre steder i Madrids "forsømte" periode.
Samtidigt har Mourinho vel fodboldverdenens bredeste trup - 25 "fichas" arbejder han med, hvorfor han kun kan bebrejde sig selv, at han ikke har administreret sin trup noget bedre. Tværtimod har Mourinho jo nærmest stillet med stærkeste opstilling hver gang, hvorfor mental træthed og mangelfulde præstationer fra reserverne er en naturlig konsekvens.
Det skal dog til Mourinhos undskyldning siges, at Atl. Madrid og Sevilla som modstandere i Copa´en naturligvis fylder mere end f.eks. Barcas modstandere i pokalturneringen.
Til sidst kan man vel også opstille teorien, at al den Mourinho-forårsagede ballade i Real Madrid kan have haft mental indvirkning på spillerne.
Og så handler det vel også om, at Mourinhos spilkoncept ikke tillader Real Madrid at have kontrol over deres kampe i tilstrækkeligt omfang, hvilket giver mange tætte kampe, som Madrid først er i stand til at trumfe i de yderste minutter, hvilket selvfølgelig også trætter i længden.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 :
"Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."