Snak

Mere indhold efter annoncen
Han sagde, at Ronaldo var den 12. bedste spiller i verden, da Barcas start-elver er bedre. Det.var.en.joke.

I øvrigt fedt, at både Grimaldo og Dongou er rykket permanent op på B-holdet nu. Grimaldo i en alder af bare 16 år. Det er fandme imponerende. Alba skal se sig over skulderen.
"Det er ikke alderen, der gør det. Derimod nok: den skolede hensynsløshed, når man betragter livets realiteter, og evnen til at bære dem og i sit indre at være dem voksen."
En af min svigerfars venner har en søn på 15 år, der lige har fået arbejde i Fakta som flaskedreng. Faderen havde fået nok af sønnens dovenskab og efterhånden dyre vaner, og havde beordret sønnen til at finde et arbejde, men blev alligevel noget overrasket, da sønnen kom tilbage fra den succesfulde jobsamtale med beskeden om, at lønnen var på kr. 38.000,- om måneden.

Da sønnen hårdnakket fastholdt lønniveauet, ringede faderen ned til Fakta´en, hvor chefen blot bekræftede sønnens udmelding - det var kr. 38.000, om måneden.

Den grublede faderen over nogle dage.

Så tog han tyren ved hornene og ned til Fakta´en, hvor han forlangte en samtale med chefen. Det fik han. Og sagens rette sammenhæng gik op for faderen, da chefen sagde "Jamen, din søns løn er kr. 38.000,- inkl. overarbejde".

Altså, Jordi Alba skifter ikke til Barca for 15 mill. euro inkl. variabler, men 12 mill. euro ekskl. variabler.

Det kan ikke undre nogen, at lokalsprøjten nede i appelsinernes konkursbo prøver at vende Albas pris på hovedet, men altså, det kan enhver vel gennemskue årsagen til.

----

Hvis det er korrekt, at man har droppet interessen i Thiago Silva, og Javi Martínez kan ende med at blive for dyr, skulle alternativerne være de åbenbart billigere Thomas Vermaelen, David Luiz og Vincent Kompany.

Det undrer mig meget med Kompany, da jeg ikke forestiller mig, at Man. City kunne finde på at sælge belgieren, og da slet ikke for et "mindre" beløb.

Tager jeg fejl, skal man da bare gå fuldt ud efter Kompany - han er i mine øjne en af de bedste centerforsvarere overhovedet.

Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
@ Doug:

Trickykid opsummerer ret fint hvorfor jeg ser det som en hadegave. Jeg ville blive sindsyg af at læse mere end det citerede. Og så måske også hele vinklen. Det bliver hurtigt lidt sølle at skrive om en detronisering, når man trods alt endte med en indbyrdes statistik der hed: W1 D2 L3, selvom man rimelig sikkert vandt ligaen.
Why dont you ask him? Because he doesnt row He doesnt ROW? No, he DOESNT row. Ah. I see what you mean.
@Bin

Nej det er du ikke. Jeg er enig i at der skal deles mere ansvar ud på resten af holdet. Man var i sidste sæson alt for afhængig af at Messi skulle score eller skabe det afgørende mål. Jeg kan sagtens se en man som Don få meget mere ansvar og opgaver, ligesom når han spiller for Spanien.
Barcelona medløber fan siden 1995
Helt enig med begge to.
Iniesta har været fremragende for Spanien i en lidt mere ansvargivende/offensiv rolle.
Jeg mener også at have læst få uger efter annonceringen af Vilanova, at et af hans mål ville være at nedtone Barca´s "Messineedness" . Omend han er fremragende er det vigtigt at lægge fokus på andre spillere også, og med Iniestas driblekvaliteter, skal han for mig at se bare have lov at prøve sig frem og så kan han passende aflevere til Messi til sidst som så kan tage afslutningen :)
.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Iniestas fremragende spil for Spanien kan man ikke kun relatere til, hvor meget ansvar han tildeles.

Form kan have betydning, at Iniesta er bedre beskyttet er en anden væsentlig faktor ( Spanien spiller med 2 defensive midtbaner - Barca kun med én ), Iniesta har i Alba en mere fremadrettet makker i Spaniens venstreside, Torres "sluger" ikke nær så mange bolde som Messi, Iniestas rolle for Spanien er friere, da han reelt spiller som angriber og meget mere.

Iniesta rolle for Spanein og Barca er forskellige, men man kan ikke automatisk overføre Iniestas rolle på landsholdet til Barca, da mange forhold er ændrede.

For mig er Iniestas rolle i Barca som forreste midtbane stadigvæk den rigtige.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
For mig er Iniestas rolle i Barca som forreste midtbane stadigvæk den rigtige.

Det er jeg helt enig i, men når man satte et angreb i gang så var det 9 ud af 10 gange Messi man søgte, og var der ikke plads så rykkede man ham ned på Xavi´s position. Det jeg gerne vil er at man prøver på at angribe mere fra flere forskellige spillere, og der vil Iniesta være oplagt som den spillere der kan sætte et angreb op.
Barcelona medløber fan siden 1995
Det er naturligvis rigtigt, at det vil være at foretrække, hvis holdet angriber "over" flere spillere, men det indledende ræsonnement er forkert; man vælger ikke at angribe kun over Messi - det er noget, der blot sker, som kampene af og til lukker sig for Barca.

Man siger jo ikke, at angrebene kun skal føres op igennem Messi. Andre spillere - og deriblandt i høj grad Iniesta - har jo lige så stor "ret" til at sætte angrebene op. Igen - det er ikke et valg, men en omstændighed. Når holdet ikke har magtet at spille optimalt angrebsspil - og derfor tyet til nødløsningen i, at Messi nok finder på noget, hænger det jo sammen med, at modstanderne har været i stand til at lukke f.eks. Iniesta ned.

Og så søger man spillet væk fra Iniesta, og over til Messi, der trods alt har haft stor succes som angrebsstation og -opbygger. Det sker uvilkårligt, som modstanderne gebærder sig.

Derfor er løsningen ikke at tildele mere ansvar, men at bedre f.eks. Iniestas arbejdsbetingelser. Og man er allerede i fuld gang; Alba kommer, hvormed Iniesta bliver bedre hjulpet bagfra. Der kommer en ekstra angriber ind - til venstre kant, hvormed modstandernes forsvar skal koncentrere sig om en hurtig og gennembrudsfarlig trussel foran Iniesta - Iniesta kommer på den måde til at møde modstandere, der ikke er så rendyrkede forsvarere. Og der er mere.

Formlen er ganske enkel; ved at forbedre en spillers arbejdsbetingelser, støtte ham bedre og omslutte ham med de rette medspillere, bliver spilleren selv bedre.

Og det er jo såre logisk. For Iniesta får naturligvis mere plads omkring sig, hvis der kommer flere offensive løb omkring ham og modstanderen skal koncentrere sig om andre skarpe trusler i Iniestas side. Og når Iniesta får plads til at boltre sig, bolden i for modstanderen mere ubalancerede situationer og flere spilvariationer foran sig, bliver han som offensiv kapacitet og omdrejningspunkt naturligvis langt mere indflydelsesrig og udslagsgivende.

Og det er derfor, at det er så vigtigt at skaffe de præcise typer til spillesystemet, selvom mange tror, at det blot drejer sig om at finde den individuelt bedste spiller.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
man vælger ikke at angribe kun over Messi - det er noget, der blot sker, som kampene af og til lukker sig for Barca.

Jeg synes du giver meget lidt kredit til Barca´s taktiske formåen. Jeg håber virkelig ikke du har ret, at man bare slår op i banen og håber på at Messi klarer ærterne. Jeg er da helt overbevist om at det er det taktiske oplæg som diktere at opspillet skal gå igennem Messi så meget som muligt, fordi man netop har haft så stor succes med det i mange kampe. Men problemet kommer når det så heller ikke virker, hva så?
For at vende tilbage til de famøse C helsea kampe, så var Xavi og Iniesta reduceret til ordinære boldflyttere som ikke gjorde andet end at spille bolden til Messi. Ikke at de to åndssvage kampe skal være udgangspunktet for denne diskussion, men det var bare meget tydeligt at man satsede på Messi som den chance skabene spiller på holdet.
Barcelona medløber fan siden 1995
Hvis der findes bedre afspilsmuligheder, afleverer man vel ikke blot til Messi, fordi man har fået besked herpå.

I så fald skal man som Barca-fans være lykkelig over, at Guardiola er stoppet.

Når Xavi og Iniesta i kampene mod Chelsea konsekvent afleverede til Messi, skyldes det naturligvis, at Chelsea låste spillet fast og hverken Xavi eller Iniesta besad Messis evner til at sætte modstandere af - når modstanderne stod så kompakt.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Annonce