Interessant kommentar fra Mascherano på dagens - eller var det på gårsdagens - pressemøde.
Han sagde, at hos Barca føler han sig bedre tilpas som centerforsvarer end som defensiv midtbanespiller. Det skal han måske sige, da han naturligvis har interesse i, at omverdenen ikke opfatter hans rolle som centerforsvarer som en nødløsning - og derfor ikke regner så meget med ham; tendensen er jo også tydelig her i tråden.
Men jeg synes, at man kan lægge en masse andet i kommentaren. For det er jo sådan, at når Mascherano har spillet på defensiv midtbane, har han ikke virket fuldstændig tilpasset rollen, hvilket selvfølgelig skyldes, at rollen hos Barca kræver fantastisk meget teknik og opspilsdygtighed, og det har den mere defensive tackler Mascherano ikke i samme grad som Busquets. Som centerforsvarer kan han derimod udnytte sine forcer som bolderobrer, nærkampsekspert og defensiv afsikrer langt bedre.
Og derfor er der ræsonnement bag, at Mascherano hos Barca sagtens kan foretrække centerforsvaret fremfor defensiv midtbane - ligesom rollen som centerforsvarer hos Barca måske mere svarer til, hvad Mascherano har prøvet som defensiv midtbane på tidligere hold.
I hvert fald er det en kommentar, som får mig til at opfatte Mascheranos tilstedeværelse hos Barca anderledes.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 :
"Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."