Snak

Hans dives og konfliktsøgende adfærd er da svært at finde sympatisk. Hvem jeg holder med er underordnet.

Selvfølgelig er det ikke det.

Man kan ikke være Milan-fan og så have en nogenlunde sober opfattelse af moral.

Nu er du jo latterlig og farvet, pharzon.

Fabregas´ dive mod Sevilla var da ikke syndeligt sympatisk og etisk.

Ohoho. Nå, jeg må hellere videre - Milan-fans er desværre ikke kun blottet for moral (bare se Shæriffen), men er også humorløse.

PS. Cesc er sgu en sød nok fyr. Bare spørg Geddar.

Tsk tsk.

Han er en

-t-
sød
-s-

...i hvertfald udenfor banen. På banen er han dog ikke den første jeg ville fremhæve som decideret sympatisk. Jeg ville dog omvendt nok heller ikke fremhæve ham som decideret usympatisk. Han er vel bare ganske normal.

Jeg kan heller ikke følge din teori, ViggoJensen.

Når jeg skriver, at jeg elsker skiftet fra Guardiola til Vilanova, skyldes det bla., at jeg tror, at man kører træt af hinanden over årerne. Guardiola havde været i klubben i 4 år, og jeg finder det utænkeligt, at enkelte spillere ikke skulle være kørt fast i Guardiolas tilgange - og viceversa. Årerne slider og i et tæt gensidigt forhold kan man ikke altid blot starte på en frisk. Det er lige så lidt spillernes skyld, som det er Guardiolas.

Mht. denne Gallardos !!! historie, kan den være rigtig, men omvendt er den jo også sindssygt let at opfinde, da netop Piqué, D. Alves og Cesc var de spillere, som endte med at komme længst væk fra deres topniveau - og så skriver historien jo nærmest sig selv.

Både D. Alves og Piqué havde private anliggender, som sagtens kunne influere på deres spil. Det har Guardiola spottet, hvorefter han har sat tommelskruerne på de to spillere - og så er en potentiel konflikt født. Cesc tror jeg blot var tilpasningsvanskeligheder.

Jeg ser det som enkeltstående personsager, som kun perifært vedrører harmonien i truppen.

Dét, som i mine øjne var årsagen til, at holdånden i sidste sæson sommetider sled med sig selv, var, at enkelte spillere ( bla. de nævnte ) haltede, lidt manglende sult, indflydelsen fra dårlige resultater, Madrids forspring og visse forhold omkring Guardiola, der dog ikke direkte kan bebrejdes træneren.

Mht. Zlatan forlod han jo klubben én sæson før sidste sæson, hvorfor et eventuelt oprør over svenskerens skæbne/Messis rolle ville have manifesteret sig langt tidligere end i sidste sæson. Også Zlatan var en enkeltsag, og ingen kan have grund til at sætte spørgsmålstegn ved hverken Messis rolle på holdet, indflydelse på egen rolle eller gudestatus ( også hos både Guardiola og Vilanova ), da Messi ekstremt ofte redder kastanjerne ud af ilden for sine holdkammerater både resultat- som spillemæssigt.

De fleste spillere i Barca må vide, at uden Messi ville kravene til den enkelte blive endnu større - og sådan noget er spillerne intelligente nok til at værdsætte.

Jeg er overbevist om, at stort set alle Zlatans kritikpunkter og fremhævede episoder i bogen er korrekte, men det er blot ikke ensbetydende med, at han har ret - måske i forh. til sig selv, ja, men ikke i forh. til holdet. Det skinner tydeligt igennem i bogen, at Zlatan mener, at han selv er så dygtig, at det hold, som han spiller på, skal tilrettelægges efter ham, men det er blot ikke i holdets tjeneste, når Messi også er på holdet.

Det kan de fleste givetvis se; og særligt de Barca-spillere, der er opvokset på La Masía, og som kender Barca-kulturen og spillestilen indefra.

Og derfor blev Zlatan også blot til en enkeltstående sag.

Årerne slider på mange måder. Guardiola fik det altid til at lyde som, at han manglede personlig tid og var slidt, men Guardiola dækkede utvivlsomt over, at årerne også sled på forholdet til enkelte spillere og friskheden i truppen. Det er der intet odiøst i.

Edit : I øvrigt kan jeg slet ikke forestille mig, at Messi forlanger en central rolle, hvorefter Guardiola - som dermed udstiller en svaghed - blot parerer ordre. Messi kan have haft et ønske, men det må være et ønske, som Guardiola har spottet relevansen af langt tidligere ( Messi spillede bla. positionen centralt allerede i CHL-finalen mod Man. United foråret før ). Måske har Guardiola troet, at en mere central rolle til Messi kunne kombineres med Zlatans tilstedeværelse på holdet, hvilket faldt negativt ud, men efterfølgende blev Guardiola jo så nødt til at satse konsekvent på Messi centralt, da Zlatan faldt fra form- og momentmæssigt.

I øvrigt kan man ikke forholde sig til spillernes grad af jubel efter en scoring, hvis man ikke samtidigt forholder sig til, hvor vigtige de forskellige scoringer er - f.eks. afføder den sidste scoring i aftes utvivlsomt mindre jubel, end et sejrsmål i sidste minut i en anden kamp.

Nick du har ret i at historien næsten skriver sig selv, men som du også påpeger, godt kan være sand alligevel. Det skal ikke forstås som om jeg med alt magt vil gennemtving at det er "sandheden", men mere påpeger at der sker ting bag kulisserne som ikke altid passer ind i det puritanske billede Barca altid fremstår i.

Pep har før ryddet godt og grundt op i en trup som han mente af den ene eller anden grund ikke fungerede. Han smed Deco og Ronaldinho på porten til at starte med, og efter en sæson røg Eto´o samme vej. De var alle sammen kæmpe stjerner som Pep ikke havde lyst til at beholde. Senere er det kommet frem at Deco og Ronaldinho var lidt for meget i byen i stedet for at passe deres træning. Eto´o ved jeg ikke om der nogen sinde er kommet en fornuftig forklaring på?

Men faktum er at Pep ikke er bange for at smide folk på porten som ikke passer ind i hans billede. Og det er også med det i baghovedet at jeg sagtens kan se at Pique, Cesc, Villa og Alves kunne være røget samme vej.

Jeg siger ikke: Se jeg har sandheden! men mere at folk derude, altså hvis de har lyst, burde prøve at kigge lidt på hvordan spillerne reagere eksempelvis når der bliver scoret. Min fornemmelse er at der er forskel på jubel alt efter hvilken spiller der score.

Det taler dog ned for sandsynligheden, at de pågældende spillere ( Villa skal dog udelades i sammenligningen, da årsagen nævnes som sportslig ) trods alt stod til at "redde", hvilket Ronaldinho og Deco ikke gjorde.

Herregud, D. Alves var blevet skilt, Piqué havde fundet Shakira og Cesc var ny i klubben - og havde betydelige spillemæssige problemer.

For alle 3 spillere gælder, at en lang sommer kunne ændre deres situationer markant. Det må Guardiola også kunne have set.

På den anden side var Guardiola jo delvist nået til et punkt, hvor han skulle genopfinde sig selv - en markant ændret trup kunne sagtens være denne genstart.

Var det blevet scenariet, havde Guardiola dog sat sig selv over klubben, hvorfor jeg er glad for, hvis Rossell så hellere foretrak ikke at forlænge med Guardiola.

I øvrigt kan man tvivle på Cesc-vinklen, da et Cesc-salg ville have været et gevaldigt selvmål for Guardiola, der jo om nogen var manden, der ville have Cesc "hjem" fra Arsenal.