Man skal vel se det sådan, at alle de unge spillere aspirerer til en udlejning - også de, der står på spring til at rykke ind i A-truppen.
Og at de unge spillere rykkes op, betyder vel ikke partout, at de rykkes ind i A-truppen, men også, at de rykkes væk fra B-truppen og frem i forreste led - om det så er i Barca eller andetsteds.
I hvert fald indgår de i planlægningen, indtil man finder ud af, at deres vej til spilletid vil blive for lang.
I øvrigt forestiller jeg mig, at man har været en tand mere forblændet af succes med ungdomsspillere end gavnligt er. Busquets og Pedro var jo exceptionelle diamanter, og Thiago det samme - blot har der hele tiden været større forventninger til spansk/brasilianeren, hvorfor man sagtens kan være blevet lullet ind i en forventning om, at de unge talenter lettere vil bryde igennem end tilfældet reelt er. Oveni dette skal lægges, at Guardiola arbejdede med lovligt smalle trupper, hvilket netop gav talenterne luft under vingerne.
Selv er jeg også ærgerlig over, at Montoya får så lidt spilletid, da det er nødvendigt med 4 backs i truppen, og Montoya derfor er en reel del af truppen - lejes han ud,skal han nødvendigvis erstattes, da backpositionerne ellers vil mangle ressourcer. Altså saver man i den gren, man selv sidder på, da Montoya er den perfekte dubbleant for D. Alves.
Batra, derimod, bør nok udlejes til sommer, så man kan få at se, hvad han virkelig indeholder. Rafinha tåler nok også en tur på leje, mens jeg ikke ser noget videre perspektiv i Sergi Roberto.
Mon ikke også Deulofeu vil have bedst af at pendle lidt mellem A- og B-holdet.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 :
"Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."