Stodderkongen har fuldstændig ret; S. Roberto er intet ved siden af Thiago. Desuden kan S. Roberto ikke spille så langt fremme i banen som Thiago, og vil derfor kun kunne afløse halvt. Man vil kun have Cesc som afløser til de forrestemidtbanepositioner, hvilket er for lidt.
I øvrigt er Sports artikel kun gisninger og helt uden udtalelser, så artiklen bringer ikke meget nyt - overskriften er ikke lig indholdet.
Og havde klubben så stor tiltro til S. Roberto, havde man nok introduceret ham noget oftere - S. Roberto ligner for mig en spiller, man har en vis tiltro til, men så heller ikke mere - og den helt store diamant har man aldrig set ham som; modsat Thiago.
Mht. hoved og hale i klubbens valg her i sommer; man har købt Neymar og ikke foretaget sig andet, hvorfor det er noget hovedløst pr. 18. juni at begynde at komme med skudsmål på, at der ingen linie er. Se på Real Madrid; de har intet foretaget sig udover Casemiro og Carvajal, men disse to handler skyldes, at der var tidsfrister på.
Jeg har vist ikke skrevet, at Sergi Roberto er i nærheden af Thiagos nuværende niveau. Derimod er jeg ikke så afvisende for, at han kunne blive en vigtig spiller, hvis han fik chancen. Nu var han ofte skadet sidste sæson og Tito var i forvejen ikke meget for at bruge talenterne, så jeg venter med konklusionerne indtil han får en større rolle, skulle Thiago skifte.
Jeg gengav blot artiklens indhold. Thiago har nu været rygtet væk i godt og vel én måned. Det er ikke helt utænkeligt, at han skifter.
Det er min klare opfattelse, og jeg står bestemt ikke alene med den følelse, at klubben hvert fald, hvis man skal dømme ud fra rygterne ikke udstråler den samme målrettede fokus, når det kommer til sammensætningen af truppen, som i tidligere sommertransfervinduer. Naturligvis dømt ud fra pressens skriverier for ingen udefrakommende kan reelt vide, hvad der foregår bag kulisserne. Men de lokale medier plejer skam at være et godt pejlemærke, trods alt.
Der er eftersigende ligeledes uro i kulisserne, hvilket til dels kan være forklaringen på det.
http://www.mundodeportiv…736392.htmlReal Madrid er i og for sig mindre vigtige i denne diskussion, rivaler eller ej.
Det var Rossell og Zubi, der indførte kattelemmen med de 60 %´s spilletid i Thiagos kontrakt - Vilanova stillede bare det hold, som han til hver lejlighed fandt mest rigtigt.
Det er nu en gang skidt, hvis træneren skal kigge spillernes kontrakter igennem for at stille det rigtige hold.
Det er vist det eneste, som de kan beskyldes for. I øvrigt kommer det vel an på, hvordan man tolker Thiago´s forløb i sidste sæson. Jeg mener personligt ikke, at han blev brugt nok og mange af Titos dispositioner på den front, ikke udelukkende i øvrigt, har været helt uforståelige. Så det er i mine øjne at tage munden for fuld, hvis Rosell og Zubi skal have al skylden for et eventuelt salg af Thiago.