Hvem siger, at klubben ikke har tilbudt ham en ny kontrakt? Den kontrakt han var på blev underskrevet i sommeren 2011.
Det har jeg læst i såvel EMD som Sport.
Der var på et tidspunkt, for et par uger siden, meget kortlivede rygter om, at Zubi overvejede at tilbyde Thiago en ny kontrakt. Det er alt. Havde man reelt gjort det, tror jeg godt, man kan regne med, at det havde været eksponeret i højere grad. Sådan plejer det at være med kontraktforlængelser i Barca.
Hvorvidt man så endelig har gjort det eller ej, er egentlig også sagen uvedkommende. Man skulle aldrig have lavet en kontrakt med så lille en frikøbsklausul til at begynde med. Til sammenligning er Deulofeus klausul på 35 millioner euro, så man har da i det mindste lært sin lektie. Det er bare lidt sent nu, skulle man mene.
Flere ældre spillere, herunder Xavi, har ligeledes eftersigende prøvet at overtale ham, således at han blev, men tydeligvis uden held.
Jeg har også læst rygter om, at Xavi skulle have snakket med ham. Men nu er det jo altså ikke spillerne, der kan forsikre Thiago om hans rolle på holdet. Det er Titos opgave.
Jeg tror simpelthen ikke på, at Tito ikke har talt med Thiago og forklaret ham om de fremtidige planer, herunder Thiagos kommende rolle på holdet. Hvad fortæller dig, at det ikke har været tilfældet?
Selvfølgelig har Tito snakket med Thiago; også om hans fremtid på holdet. Men det er jo soleklart, at han på ingen måde har formået at dæmpe Thiagos frygt for endnu en sæson på sidelinjen, mens Xavi bliver tvunget ud i 50+ kampe. Og både MD og Sport melder jo også, at Tito ikke har villet kontakte Thiago om sagen siden de snakkede sammen lige efter sæsonen. Med andre ord har Tito nærmest gjort fornærmende lidt for at holde på Thiago. Så tror da fanden, at han bliver beæret og glad for den opmærksomhed, som Pep - træner for verdens pt. bedste hold - giver ham offentligt.
Når det er sagt, så har jeg aldrig været afvisende for, at Sergi Roberto ville kunne spille en rolle for klubben i fremtiden.
Det er jeg heller ikke. Og jeg er da lidt ked af det på knægtens vegne, at han uforvarende bliver offer i denne sag. Han er en fin spiller og en sympatisk dreng, men nogen Thiago bliver han aldrig. Det havde han heller ikke behøvet, hvis Thiago var blevet. Nu vil han til enhver tid blive sammenlignet. Det er ikke til nogens fordel.
Der er dog i mine øjne den forskel, at jeg endnu ikke ønsker Tito og ledelsen hen, hvor peberet gror, som mange andre ligesindede fans er begyndt på. Derudover mener jeg heller ikke, at Thiago er HELT uden skyld.
Jeg har heller aldrig krævet Tito fyret. Jeg har bare givet udtryk for, at han skal tage sig gevaldigt sammen i anden sæson. Paradoksalt nok skal han egentlig bare vende tilbage til de takter, han viste inden sin sygdom, hvor han viste både taktisk snarrådighed og mod til at bruge de unge.
Rossell er jeg ved at være gevaldigt træt af. Hvis vi kaster 45-50 millioner euro efter en skadesplaget brasilianer på næsten 29 år, bliver jeg
ikke gladere.