Redigeretsøn 28. jul 2013
De fleste kender vist David Luiz´ kvaliteter og mangler, og som type er han bestemt heller ideel som Thiago Silva, men når det er sagt, har han kvaliteten og talentet til at blive en absolut topspiller for Barca.
Forsvaret vil ikke blive lukket hermetisk af, og ustruktureret vil det også sommetider være, men i alle spillets øvrige facetter er Luiz´ så dygtig, at han er den perfekte spiller for Barca. Den rigtige profil er en ting, men niveauet er en anden; og Luiz vil indiskutabelt styrke holdet på adskillige parametre.
Desuden er han så tilstrækkeligt meget yngre end Thiago Silva, at man vil være sikker på, at han holder niveau i flere år og købsprisen derfor bedre vil kunne amortiseres i sportslig forstand.
Et åbningsbud på 29 mill. euro er fint nok som forhandlingsoplæg, og derefter er 35 mill. euro nok i underkanten af, hvad Luiz vil kunne vristes fri for, mens jeg selv synes, at helt op til 42 mill. euro såmænd er en fornuftig og realistisk pris.
Betaler man det, og Luiz kommer, har man løst et efterhånden mangeårigt problem - og det tæller også. At halte i centerforsvaret år efter år har nemlig også kostet mange penge.
I øvrigt er Luiz lidt af en showspiller, og den slags - når kvaliteten er i orden - er med til at skabe et guldalderhold. Andre spillere har også fine kvaliteter og er dygtige til deres primære funktion, men en spiller som Luiz er også underholdende og spektakulær, og det skaber en helt anden aura og egenart, som i sidste ende er penge værd - akkurat som med f.eks. Neymar.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 :
"Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."