Et eller andet sted så tror jeg måske det er meget godt at vi ikke fik købt en forsvarsspiller. Bevares, kunne vi købe Agger/Silva til en ordenlig pris, så havde det selvfølgelig været at foretrække. Men omvendt så kan jeg godt forstå at Rosell ikke gider at bruge et absurd beløb, da han går meget op i klubbens gæld osv.
Det er rigtigt at vores forsvar sejler til tider, men hvad skyldes det mon? For mig at se handler det ofte om at vi mister bolden på midtbanen, hvilket fanger vores forsvar uorganiseret. Alle hold spiller jo på kontra-angreb imod os, og det sværeste tidspunkt at være forsvar på, er når man løber bagud samtidig med at man skal dække en mand, dække af for afleveringer, have overblik over hvor kanter løber hen osv. Vores midtbane hænger oftest, da vi spiller utrolig offensivt, og Busquets kan ikke gøre arbejdet alene. Samtidig med det har vi med Pep og Tito haft to trænere uden realitetssans hvad angår at forsvare en føring. I stedet for at tage en offensivspiller ud for en defensiv, har man altid set offensiv for offensiv, og defensiv for defensiv. Nu har vi dog fået Tata som godt kan finde på at spille med to defensive midtbanespillere, hvis det er nødvendigt. Dette vil også skabe meget mere stabilitet i forsvaret.
Sammenligner man os med Madrid, som jeg mener har 3 midterforsvare som vi alle kunne bruge, så kan man bare se hvor skidt de gør det til tider. Mange vil måske bruge Bayern kampen som eksempel på hvor nemt vi kan køres over, men det var måske os der satsede for meget, i forhold til hvad vi reelt kunne på det tidspunkt. Og så bliver man altså løbet over ende.
Buttom line is.. at jeg tror ikke en Thiago Silva, Varane, Luiz, Agger eller alle fire kan komme til Barca og så vupti, så er alle defensive problemer ude af verden. Når man spiller så offensivt, med to offensive backs, og forsvarsspillere der skal deltage i det opbyggende spil, så er man også svagere defensivt, når spillet hurtigt vender. Valdés er ikke verdens bedste målmand over-all, men når det kommer til 1mod1 er han verdens bedste, hvilket gør ham verdens bedste for os, da vores super-offensive tilgang nogengange giver store chancer væk i den anden ende.
vi har noget tilfælles,
et flag knytter os sammen,
blårødt mod vinden,
et mægtigt skrig,
vi har et navn,
det kender hele verden:
Barça!, Barça!, Baaaarça!!!!