Hvilket svar fortjener dit seneste indlæg så, hva´ Luka ?
Modstanderne har ikke læst Barca mere end tidligere - Herregud, stilen har jo været den samme siden Cruyff, men er Barca blevet dårligere til at udføre deres stil, ser det ud som, at modstanderen har fundet de vise sten. Barcas stil er ikke vanskelig at aflæse, og der har været oceaner af tid til at læse den. Det afgørende er, hvor gode Barca selv er til at udføre konceptet.
At Xavi skulle lide under formnedgang, ved jeg ikke - omvendt kan han godt lide under, at det samlede hold ikke præsterer. Men det er ikke det samme. F.eks. vil enhver ekstra bevægelighed fra holdkammeraterne komme Xavi tilgode, da Xavi så får lettere ved at adressere sine afleveringer.
Man kan ikke placere en skraldemand foran Busquets, da pasningsspillet vil tage for stor skade. I det hele taget vil midtbanen ikke kunne efterleve det ønskede spilkoncept, hvis den tilføres en spiller, der teknisk og afleveringsmæssigt ikke formår at matche de øvrige spillere.
Heldigvis er løsningen i huset; Cesc. Cesc er ikke holdets bedste spiller, men han er den, der skal løfte sig selv mest denne sæson, for at holdet ikke skal kunne mærke, at Thiago er væk og Xavi skal aflastes oftere end for 2 - 3 år siden.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 :
"Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."