Målet bør være den mest egnede træner for klubben. Sorterer man alle non-pre-barca-players fra har man pludseligt reduceret mulighederne for ramme den rette med flere hundrede procent.
Dette vanvid pga. en indbildsk forestilling om at eget afkom får mere respekt i truppen, for at romantisere og idealisere virkelighedens med klubben i dennes kontekst, på en kvalmende sentimental facon, og dermed gøre udtrykket ´mes que un club´ al ære. Koblingen på denne naivitet og arrogance, var egentligt grunden til udbruddet.
Ens egne vil have nogle væsentlige fordele, men ikke når disse fejler på andre og mere vigtige parametre.
Holdet har brug for en trænerkapacitet (erfaring), en ”motivator”, visionær og sidst, men ikke mindst; en som sætter en endegyldig streg markerende for afslutningen på Pep-æraen. Ikke nogen light light version af Pep; igen. Martino-ansættelsen var i retrospekt den helt rigtige løsning på daværende tidspunkt, at han så ikke kunne indfri forventningerne og ambitionerne, er hvad det er. Man han var repræsentant for et skridt i den rigtige retning, og med ansættelsen af en tidligere spiller, er der en overhængende fare for at klubben stikker halen mellem benene og søger tilbage til de trygge rammer.
Angående trænerne isoleret set, hvad har fx en type som Luis Enrique bevist? Noget junior-bold, resultater på det jævne med Celta og 2 sæsoner under middel i Roma. Med andre ord: En træner med manglende resultater, tvivlende erfaring og (mildt sagt) overvejende stor fare for at falde tilbage på Guardiola-stilen. Han manifesterer alt det, men bør søge væk fra og mavefornemmelsen siger også en træner-pendanten til Zubi.
de Boer og Valverde har trods alt bevist mere. Hvor førstnævnte har evnet at føre Ajax til 4 mesterskaber i streg i sekundaligaen Eredivisie - spillermaterialet in mente en flot præstation; men høstet erfaring på højeste niveau og endegyldigt bevist sig selv har han næppe. Uden tvivl en spændende træner, men at gamble klubbens historisk høje transferbeløb med ham, vil være være et sats af de store. Valverde er samme historie, men samtidig min personlig favorit af de 3.
Dette vanvid pga. en indbildsk forestilling om at eget afkom får mere respekt i truppen, for at romantisere og idealisere virkelighedens med klubben i dennes kontekst, på en kvalmende sentimental facon, og dermed gøre udtrykket ´mes que un club´ al ære. Koblingen på denne naivitet og arrogance, var egentligt grunden til udbruddet.
Ens egne vil have nogle væsentlige fordele, men ikke når disse fejler på andre og mere vigtige parametre.
Holdet har brug for en trænerkapacitet (erfaring), en ”motivator”, visionær og sidst, men ikke mindst; en som sætter en endegyldig streg markerende for afslutningen på Pep-æraen. Ikke nogen light light version af Pep; igen. Martino-ansættelsen var i retrospekt den helt rigtige løsning på daværende tidspunkt, at han så ikke kunne indfri forventningerne og ambitionerne, er hvad det er. Man han var repræsentant for et skridt i den rigtige retning, og med ansættelsen af en tidligere spiller, er der en overhængende fare for at klubben stikker halen mellem benene og søger tilbage til de trygge rammer.
Angående trænerne isoleret set, hvad har fx en type som Luis Enrique bevist? Noget junior-bold, resultater på det jævne med Celta og 2 sæsoner under middel i Roma. Med andre ord: En træner med manglende resultater, tvivlende erfaring og (mildt sagt) overvejende stor fare for at falde tilbage på Guardiola-stilen. Han manifesterer alt det, men bør søge væk fra og mavefornemmelsen siger også en træner-pendanten til Zubi.
de Boer og Valverde har trods alt bevist mere. Hvor førstnævnte har evnet at føre Ajax til 4 mesterskaber i streg i sekundaligaen Eredivisie - spillermaterialet in mente en flot præstation; men høstet erfaring på højeste niveau og endegyldigt bevist sig selv har han næppe. Uden tvivl en spændende træner, men at gamble klubbens historisk høje transferbeløb med ham, vil være være et sats af de store. Valverde er samme historie, men samtidig min personlig favorit af de 3.