Snak

Mere indhold efter annoncen
Et hold som Barcelona smider sgu da ingen kampe.
"Hvis Leicester ender i top 4 i denne sæson, spankulerer jeg gennem gågaden nøgen på den varmeste sommerdag med flest mennesker." - WulfgarDK
Det mener (nogle af) fansne jo ikke, så jeg undrer mig bare over om spillerne vil følge trop.

De vil nok ikke ligefrem "smide" kampen, men jeg kan da forestille mig, at man ikke spiller med den samme iver og motivation velvidende at en sejr sender mesterskabetstrofæet til Cibeles og ikke Neptuno.

Dårlig stil er det vel, men... det er sket før.
Det er jo ikke nogen sensation hvis Barca ikke spiller 110%. Der er et VM rundt om hjørnet, spillerne skal ikke rende ind i en skade i sæsonens sidste kamp når de nu ikke kan vinde noget alligevel. Lidt som en venskabskamp før en slutrunde også altid viser spillere som snarere ligger omkring 90% i deres præstation.

Dét mere end hvorvidt trofæet går til ATM eller RM vil være en faktor tror jeg.

Måske ligefrem en fordel for RM hvis der stilles med lidt reserver som gerne vil overbevise om at de skal have en stamplads.
når de nu ikke kan vinde noget alligevel.


Øh, de har da en masse at spille for? Ligaen er ikke tabt, og så er supercuppen (og æren) på spil.

Jeg tror ikke på at de vil stille med reserver, det vil føre til et ramasskrig i Spanien og beskyldninger om "matchfixing". Jeg håber dog på at stamspillerne ikke yder deres bedste, og at hadet til Real Madrid er større end al "mes que un club"-mentaliteten.
Om holdet ender på en anden- eller tredjeplads er vel fuldstændig underordnet og muligheden for at spille mod Real Madrid i den kommende Supercopa de España er vist heller ikke en gevaldig stor motivationsfaktor i sig selv.

Indstillingen i den sidste kamp står og falder med Real Madrids resultater i de kommende 2 ligakampe.
Gør Real Madrid rent bor ude mod Valladolid og ude mod Celta Vigo og vinder Atlético samtidig som forventet mod Málaga hjemme på Vicente Calderón næste weekend, så kan du godt forvente et passivt FC Barcelona hold, der vil være fint tilfredse med et uafgjort resultat, som derved vil sende mesterskabet over til den sydlige del af Madrid.

Det er jeg ikke et sekund i tvivl om, da det er utænkeligt, at Real Madrid skulle smide point mod Espanyol på Santiago Bernabéu mod et Espanyol hold, som intet har at spille for og som for alt i verden ikke vil hjælpe FC Barcelona på vej.

Atlético Madrid er derfor kæmpestore favoritter til at hjemføre mesterskabet og Los Colchoneros skal altså lidt atypisk for dem håbe på, at Real Madrid gør rent bord i de 2 næste kampe. Ellers vil FC Barcelona selv kunne afgøre mesterskabet til deres fordel i sidste spillerunde, hvis de formår at slå Elche ude næste weekend.
Lloraba porque no tenía zapatos hasta que vi a un hombre que no tenía pies. Barça, un equipo de leyenda.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
http://www.sport.es/es/n…eta-3265057

http://www.sport.es/es/g…68430.shtml

¡Bienvenido Lucho!

En sæson for sent, men det går nok. Jeg er svært tilfreds.


Lloraba porque no tenía zapatos hasta que vi a un hombre que no tenía pies. Barça, un equipo de leyenda.
Det skal jo være på et tidspunkt, og selvom man kan påstå, at det er en kende for tidligt, kan man omvendt argumentere, at den aktuelle situation er den rigtige til at tage over i.

Truppen ændres massivt, holdet kommer fra en skuffende sæson, en ny ledelse har taget over, flere kulturbærere forsvinder og Luis Enrique har fået fuldt overblik over La Liga; det kan godt være et historisk tidspunkt, og mange gange er historiske punkter øjeblikket, hvor man kan iscenesætte sig selv og skabe sin egen medvind.

I hvert fald er nu punktet, hvor det er mest taknemmeligt at overtage holdet i forh. til de seneste sæsoner, og også det mest udfordrende. Heldigvis skriver vi kun 6. maj, og det ligner derfor, at Luis Enrique får maksimal tid til rådighed for omstruktureringen af holdet og truppen.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Jeg har hele tiden været fortaler for at give Tata en sæson mere, men Lucho som afløser ville jeg ikke begræde.

Jeg er meget enig med Nick i, at det på mange måder er et godt tidspunkt for Lucho at tage over på.

Men jeg har sgu lidt ondt af Tata. Elendige arbejdsvilkår han har haft. Konstante problemer i kulissen, ingen tid til at sætte sit præg på holdet i opstarten osv.

Det vil i øvrigt formentlig betyde, at Rafinha får en mere fremtrædende plads på holdet end ellers. Det er ingen hemmelighed, at Lucho - helt forståeligt - er stor fan af ham. Det glæder jeg mig sgu til!
"Det er ikke alderen, der gør det. Derimod nok: den skolede hensynsløshed, når man betragter livets realiteter, og evnen til at bære dem og i sit indre at være dem voksen."
Men jeg har sgu lidt ondt af Tata. Elendige arbejdsvilkår han har haft. Konstante problemer i kulissen, ingen tid til at sætte sit præg på holdet i opstarten osv.


Enig. Han er blevet gjort til syndebuk blandt mange fans, men har fra starten haft alle odds imod sig.

Men jeg ser nu frem til en lysere fremtid for holdet med ny træner og nye spillere. Denne sæson har på alle måder været kvalmende.
[i]For meget succes til det her sted[/i]
Mon der i sidste ende er så stor forskel på, hvad Tata Martino og Luis Enrique kan udrette med holdet ! Jeg tvivler.

Forskellen er timingen; hvor Luis Enrique kan få medvind af et nyt og lovende projekt, blev Martino holdt tilbage af det gamle.

Den er måske den erkendelse, som mest legitimerer et trænerskifte. Og var det ikke det samme, der skete for Guardiola. Han fik et rygstød af et nyt proejekt, hvor spillerne var hævntørstige og sultne - for truppen i sig selv var ikke videre fantastisk dengang.
Kopieret fra Liverpool-tråden d. 17. maj 2025 : "Her fra skal i øvrigt lyde et tillykke og et tak til Barcelona for at redde fodbolden."
Annonce