Redigeretons 11. jun 2014
@NickRomano
Jeg håber da, at du ikke skal have alt udpenslet for fremtiden og da slet ikke den slags selvfølgeligheder. Haha, hver gang ligefrem? Endnu en ud af efterhånden et utal af tomme og tåbelige påstande fra din side af.
Hvad er det, som du er uenig i? Du kan prøve at løbe rundt om hjørnerne nok så meget, men min indledende pointe er stadigvæk yderst vandtæt. Reus´ fastsatte frikøsbklausul om 12 måneder er unægtelig en fordel i en forhandlingssituation for enhver given klub, der har en interesse i tyskeren.
Det kommer da helt an på spillerens vilje til at gennemføre et skifte nu til sommer, FC Barcelonas eventuelle bud på Reus, Dortmunds muligheder for at finde en tilstrækkelig afløser mv., hvilket jeg slet ikke har kommenteret på.
Det eneste, som jeg har konkluderet er, at frikøbsklausulen er en fordel for køber og at klubskifter som regel gennemføres, hvis spilleren er opsat på at skifte græsgange og tilbudet er tilfredstillende rent økonomisk. Sidstnævnte er naturligvis noget jeg går ud fra er en selvfølge, hvis interessen er oprigtig fra klubbens side af. Især, hvis Sánchez sælges som led i at finansere en sådan teoretisk handel.
Det har nu stået eksplicit og implicit i flere lokale medier, herunder EMD og Sport.
Du behøver skam ikke at forklare mig, hvad status quo er i midterforsvaret på nuværende tidspunkt.
Jeg har allerede givet en kort redegørelse og tilstanden siger i øvrigt sig selv.
Mascherano kommer efter alt at dømme ikke til at spille nogen som helst rolle i midterforsvaret til næste sæson, hvis man skal tage pressens skriveri for gode varer. Han vil fortrinsvis agere afløser for Busquets.
Desuden vil et Mathieu indkøb ske med henblik på at franskmanden skal agere breddespiller på yderste mandat, herunder som førsteafløser for Alba og som 4. valget i midterforsvaret. Jeg nægter simpelthen at tro på andet og da slet ikke, når Lucho eftersigende har et yderst godt øje til Bartra. Samme Bartra er i øvrigt afgjort fremtidens mand og hans rolle på holdet er kun blevet større for hver sæson siden han blev rykket op i førsteholdstruppen. Meget skal ændre sig, hvis den udvikling ikke fortsætter, især under Lucho.
Hvad der dog må ligge klart er, at Mathieu vil være breddespiller og ikke en forstærkning til startelleveren.
Hvem krævede Eusebios afgang? Debatten er vist flere måneder gammel, men så vidt jeg husker gik kritikken på hans taktiske dispositioner og særligt den manglende spilletid til stammen af de mest talentfulde spillere, der senere har vist sig at være grundstenen bag holdets imponerende forår. Noget der ændrede sig gevaldigt i anden halvdel af sæsonen og som netop udmøntede i en historisk god sæson. I øvrigt er B-holdet rent niveaumæssigt og spillermæssigt blandt de allerstærkeste nogensinde. Holdets succes er ikke kommet på grund af Eusebio, men snarere på trods af ham. Til trods for, at han formåede at korrigere mange af de indledende hjerneblødninger, der kostede holdet dyrt på resultatfronten. Det skal han have ros for, hvilket han også fik af undertegnede sidst diskussionen var oppe at vende.
I øvrigt nu, hvor du tidligere har ytret dig i yderst kritiske vendinger over for Mathieu (Bartra behøver ingen vist at kommentere yderligere på) kunne det være interessant at høre, hvilket alternativ i samme prisklasse, med det samme niveau, erfaring, alsidighed, kendskab til den hjemlige liga etc. som du har udset dig i stedet for? Vel at mærke et alternativ, der er indforstået med en rolle som breddespiller. Endnu et talent kan det næppe blive med tanke på Bartra og det kommende indkøb af Marquinhos.
For sikkerheds skyld vil jeg give dig en åbenlys uddybning, da du åbenbart har behov for disse i ny og næ.
Sidstnævnte spørgsmål tager Marquinhos handlen for givet og dernæst hans plads ved siden af Piqué i startelleveren i den kommende sæson.
Slutteligt kunne det i øvrigt være interessant at høre, hvad folk mener om Xavis rolle i den kommende sæson og hvem der eventuelt skulle hentes, hvis den vanskelige handel der vil sende Koke til BCN ikke bliver til noget, hvilket en del godt kunne tyde på umiddelbart. Desværre.
Lloraba porque no tenía zapatos hasta que vi a un hombre que no tenía pies.
Barça, un equipo de leyenda.