@Nick_Romano
Ja, diskussionen vedrørende Reus er uddebateret og konklusionen må være, at min indledende påstand naturligvis stadigvæk er vandtæt.
Hvilket "nederlag" ævler du nu om i forbindelse med B-holdet? Pharzon forklarede det vist meget godt for et par dage siden. Du har åbenbart mistforstået eller fortrængt essensen af kritikken, som på daværende tidspunkt var forståelig og saglig. Mig bekendt rodede jeg og andre debattører os ikke ud i påstande om, hvordan sæsonen ville ende.
Ja, det ville Masceherano godt kunne. Det grundlæggende her er dog, at det ville være på yderste mandat, hvis klubben henter Marquinhos, som må forventes at få en markant rolle i midterforsvaret, og Mathieu eller en spiller med en lignende rolle.
Pointen er den, at Mascheranos´ primære rolle vil være som afløser for Busquets på midtbanen. Jeg har ikke læst, at Lucho ønsker 5 midterforsvarer, men i kraft af argentinerens forlængelse vil han have denne 5. mand.
Adriano har været rygtet væk fra klubben, men det er sandt, at jeg glemte ham. Måske ikke alligevel, da jeg forestiller mig, at hans rolle på holdet mindskes betydeligt, hvis Mathieu hentes. Ligeledes uanset om Alves bliver eller en afløser ankommer. Man skal heller ikke glemme Montoya, som givetvis vil få en noget større rolle under Lucho.
Bartras hierarkiske placering i midterforsvaret gider jeg næsten ikke at diskutere mere. Vi er åbenbart noget uenige her og den kommende sæson vil bekræfte, hvem af os der i sidste ender får ret, hvis Mathieu hentes til klubben.
Det er da ikke spor unfair. Mathieu har den rette profil til den rolle, som jeg mener at han skal udfylde og som klubben formodentlig er enig i. Bare det, at du ikke er i stand til at nævne et alternativ i den rolle er da sigende.
Miranda er da slet ikke den rette spillerprofil. 30 år, sandsynligvis for dyr, vant til et helt andet spilsystem og måde at forsvare på og hans spillerprofil i forhold til sammensætningen af midterforsvaret er ligeledes forkert. Henter ledelsen Miranda vil det være med udgangspunkt i en rolle i startelleveren, hvor jeg ikke mener, at han passer ind i forhold til alternativerne.
Men det er da klart, at når du i din ligning har sløjfet Bartra fuldstændig er din vinkling dermed en helt anden. I så fald ville et sådan køb give mere mening.
Mangala henter klubben på ingen måde, da man i så fald skulle give afkald på Marquinhos. Det giver ikke megen mening at have to midterforsvarer på henholdsvis 20 og 23 år, når man samtidig har Bartra ude i kulissen. Piqué er naturligvis selvskravet i startelleveren. Ergo er det ledelsens opgave at finde en spillerprofil, der matcher en anden rolle og det er her Mathieu kommer ind i billedet.
Der har aldrig reelt været snak om, at hente 2 midterforsvarer i prisklassen 30-40 mio euro. Situationen havde naturligvis været en anden, hvis Bartra havde været fortid i klubben, da ledelsen i så fald skulle hente 3 midterforsvarer.
TIl gengæld er jeg enig i, at ledelsen i princippet godt kunne have disponeret anderledes, hvis de havde formået at hente en midterforsvarer med Silvas, Kompanys etc. klasse for 1-2 sæsoner siden. I så fald kunne den eneste forstærkning til midterforsvaret i indeværende transfervindue være et talent ude fra. Eksempelvis Laporte, Marquinhos eller Mangala mv.
Det er dog fuldstændig selvforskyldt, at man ikke kan arrangere det på denne her måde, da en sådan forsvarsprofil skulle have været hentet for flere sæsoner siden. Dermed ville det være en mindre formalitet at hente et ungt forsvarstalent til sommer efter Puyols afgang.
1. valget er øjensynligt faldet på Marquinhos, som passer fortrinligt, selvom der er tale om en 20-årig. Opgaven er dernæst at finde en spiller, der kan agere 3. eller 4. valg med de samme karakteristika som Mathieus og som tilmed ikke vil være en økonomisk belastning at hente.
Hvis du har udset dig Mangala må du håbe på, at handlen med Marquinhos ryger i vasken, da du ellers ikke kommer til at se skyggen af Mangala i FCB. Hvert fald ikke i denne her sæson. Havde planlægningen af spillertruppen været en anden i de 2-3 seneste sæsoner havde situationen givetvis været en anden. Nu er der simpelthen for mange positioner, der skal forstærkes. Så det er et ud af et utal af punkter, hvor ledelsen bør kritiseres, da de har sovet i timen.
Lloraba porque no tenía zapatos hasta que vi a un hombre que no tenía pies.
Barça, un equipo de leyenda.